Skal der (ikke) mere til?
Populær
Duoen Fossils laver mere konstruktiv larm med kun bas og trommer på ét kompakt album, end mange kvintetter når i hele karrieren.
På falderebet for deadline brager 'Flesh Hammer' sig fra en sikker 3'er til en flot 4'er, der måske endda kan synes af for lidt, når de følgende ord konsumeres. For danske Fossils kommer nemlig med en ny, frisk og vellykket tilgang til, hvordan sanserig, groovy og brutal musik skal skæres. Man kan måske i lydbilledet finde masser af hints om, hvad gruppens to medlemmer kan lide inden for musik og indpakningen af den: produktionen. Men derfra er der langt til at klandre bandet for uoriginalitet.
Men hvorfor så ikke mere end 4 på skalaen? Jo, her forlader vi forsøget på at gribe tingene objektivt an og kommer ind på det subjektive, hvor Fossils kommer lidt i modvind på skribentens præferencer, da instrumental musik ikke lige er det, ørerne fyldes mest med, når musik skal smides på anlægget. Instrumental musik giver mere plads til fordybelse i musikken - på godt og ondt - hver ting skal kunne stå alene, for der kommer ikke en catchy vokallinje og redder et ellers jævnt riff.
Fossils er ved første lyt bare fantastisk. Det er umanérligt godt klaret, at trommer og bas kan frembringe så meget larm, at guitarer overhovedet ikke savnes. Et på én gang sludget, punket, rocket og metallisk lydbillede. Her er naturligvis masser af bund, men også så meget støj på bassen og så meget fokus på riffs, at det er som at få det bedste fra to verdener skåret helt ind til benet, på et instrument: bassen. Med alt fra det voldsomste voldsomme lydbillede med fuzz/distortion til den mere funkede eller percussion-agtige bas med en fed ren lyd. Bassen bakkes fornemt op af trommerne, der lyder herligt dynamiske og "ægte". Ingen triggere eller kunstig klipning i post-produktionen, som den meget omtalte artikel fra Fjenden om metalproduktion basher hårdt.
Mangler der noget?
Alt sammen godt og positivt, men her vender vi tilbage til det med det instrumentale. På trods af 20 hårdkogte og godt varierede minutter fordelt over 10 sange, der hver har stærkt memorable riffs, så kan denne lytter altså ikke undgå lige at kede sig bare en anelse i længden. Der mangler for lige denne lytter det sidste bindemiddel: vokalen. Mange folk vil sige, at der jo netop er så meget at lytte til, at det da absolut intet betyder. Ja, faktisk er lige som det skal være. Måske. Sådan vil smag og behag dele vandene.
Gruppen har smidt videoer på Youtube fra indspilningerne, hvor man ser numrene blive spillet i de "takes", der rent faktisk er endt på albummet. Her blev skribentens første interesse for bandet vakt, og det var før albummet landede i den digitale postkasse. For musikkens energi kommer virkelig til sin ret live, når man kan se musikernes dygtige bedrifter, samtidig med at man undrer sig over, at der kun er to mennesker til denne herlige støj. Og ved det første lyt savnedes overhovedet ikke vokal - her var blot stor forundring og respekt.
Fossils vil derfor afgjort have gode chancer for fuld valuta på karakterskalaen herfra, når bandet forhåbentlig opleves live en dag, for når en video kan virke så livlig, så kan den ægte vare kun være en kæmpe oplevelse. Læsere, som er mere åbne overfor instrumental musik, kan roligt lægge en ekstra karakter i hatten på det her givne og forestille sig, at 'Flesh Hammer' fik 5/5 af Devilution. Og kald bare skribenten konservativ. Heldigvis har han dog øjnet det stærkt originale i musik og koncept, samt hvor veludført det samtidig er, men lader alligevel en fornemmelse af, at der mangler "noget", lige tage toppen af euforien.