Copenhell 2014: Støjende start

Populær
Copenhell 2014: Støjende start

Mens armbåndskøen på stadig var lang udenfor, åbnede Fossils for et støj-inferno, man skulle tro kom fra flere musikere end det to mand høje band.

Kunstner
Dato
11-06-2014
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Først på Copenhells program var duoen Fossils, som var et af de sidste bands, som blev annonceret til årets festival. Fremmødet var godt, men det må være lidt skuffende for bandet at vide, at der stadig var masser af folk udenfor portene - simpelthen fordi det naturligvis tager lidt tid at få alle de feststemte gæster igennem seancen, med at få armbånd på og med at få tjekket jakker, rygsække osv. for ulovligheder ved indgangen.

Pandæmonium er ikke en stor scene, men når der kun er to mand på scenen, så kan den pludselig se stor ud - måske endda lidt for stor, når man stiller op, som Fossils gjorde det. De to mand havde et podie inde på midten af scenen, hvor både trommer og det store basanlæg stod, og dette forlod ingen af medlemmerne under koncerten. Podiet kunne fint have været lidt bredere, men har man set videoer med bandet eller måske set dem før, så ved man at en del af det fascinerende i bandets show er synergien i den energi, de to herrer lægger for dagen, når de står over for hinanden og nærmest spiller op til hinanden. Således sad trommeslageren med siden til publikum og havde front mod bassisten, der også havde siden mod publikum det meste af tiden.

En baslyd at lære af

Baslyden var imponerende og gigantisk. Baslyden drillede mange gange på de store scener senere under festivalen, men er var det til gengæld helt perfekt. De mange effekter og det solide og energiske spil gik op i en højere enhed med de bastante og tæskende trommer. Sceneshow består for Fossils af at spille sangene med en tydelig spilleglæde. Man kunne godt have ønsket sig lidt mere interaktion med publikum - det var savnet mere her under åben himmel end på et lille spillested, hvor lysmanden har mere at lege med, end når solen er en samtidig modstander for en god lyssætning. Det blev kun en skål med publikum mod slutningen af sættet - og det måtte råbes ud til publikum, for den instrumentale tilgang til musikken havde ikke givet plads til en mikrofon på scenen til small-talk med de fremmødte.

Måske er der mest rock under det støjende bashelvede i Fossils musik, men det er så tungt riff-funderet, at en metaller meget let kan finde vej til hjertet i musikken, og det medførte, at det forventningsfulde publikum forrest ved hegnet brød ud i spontan moshpit.

De tidligste koncerter på Pandæmonium-scenen under Copenhell-dagene var gerne relativt korte, og at der ikke var sat mere af end 30 minutter var nok fornuftigt i Fossils tilfælde. På den måde vedblev det at være interessant og fascinerende, selvom man godt kunne have brudt den strenge instrumentale form og bare haft et par sekvenser med lidt ord til publikum. Men underholdt det blev man. Festivalen var hermed skudt godt i gang.