Skal man altid sige "B" efter "A"?
Populær
Exodus har med deres nye plade holdt, hvad der blev lovet, men er det nu også en god ide?...
2. "Beyond The Pale"
3. "Hammer and Life"
4. "Class Dismissed (A Hate Primer)"
5. "Downfall"
6. "March of the Sycophants"
7. "Nanking"
8. "Burn, Hollywood, Burn"
9. "Democide"
10. "The Sun Is My Destroyer"
11. "A Perpetual State of Indifference"
12. "Good Riddance"
I 2007 udgav den californiske thrash-metal medgrundlægger, Exodus, albummet 'The Atrocity Exhibition... Exhibit A' og lovede i den forbindelse, at der skulle komme en B'er allerede i foråret 2008. A'eren var og er et mesterværk, så forventningsfuldt så man frem til foråret. Det kom og gik ligesom nogle stykker flere, inden det magede Exodus at holde løftet, men nu er den her: 'Exhibit B: The Human Condition' - meget sigende for hele forløbet, må man sige...
Albummet føles på flere måder meget langt at lytte til. I tid runder det 74:14 minutter og er bandets længste til dato. Numrene er generelt omkring de 6-8 minutter lange, og det er jo i sig selv en god og dydig længde for et metalnumre, havde det så ikke været fordi, de er så kedelige – og her kommer vi til den anden grund til, det føles så langt.
Riff-ideerne er der simpelthen ikke, og selvom det er meget stramt spillet og velproduceret, så kan det ikke dække over at numrene går i tomgang, og lange passager har karakter af forvrænget guitarakkompagnement i stedet for indædt thrash-riffing, som var så kendetegnende for den forrige.
Rob Dukes kom med på vokal i 2005, og gjorde det bedre end mange fans havde frygtet, men på 'Exhibit B...' kan man høre, at han ikke er en frontmand der ved sin tekstskrivning og sangmæssige talenter skriver sig ind i rockens Hall of Fame, for at sige det mildt, for heller ikke hans indsats hæver albummet over det middelmådige.
Da bandet i sin tid fandt på det der med at lave de næste par album som bevismateriale for menneskelig dårskab, var det sikkert en god ide – cool lyder det jo – men efter at have hørt B'eren står det klart, at det musikalske ideer ikke står mål med konceptet, og man får en mistanke om, at grunden til at udgivelsen er blevet udskudt et par år, er, at de ét eller andet sted godt ved det selv, men har håbet på de fandt på noget hen ad vejen. Heraf kan man lære, at man ikke altid skal sige B efter A.
For at være mit Exodus-hjerte tro må jeg som en afsluttende bemærkning, til gengæld anbefale at man farer ud og køber 'Atrocity Exhibition... Exhibit A' i stedet, da det stadig er et fænomenalt thrashalbum.