Solidt håndværk
Populær
Eden’s Curse skuer med bandets fjerde album endnu en gang tilbage til musikken fra 80’erne.
02. BREAK THE SILENCE
03. EVIL & DIVINE
04. UNBREAKABLE
05. FALLING FROM GRACE
06. LOSING MY FAITH
07. ROCK BOTTOM
08. GREAT UNKNOWN
09. TURN THE PAGE
10. SIGN OF THE CROSS
11. WINGS TO FLY
12. DEVIL IN DISGUISE
13. WHERE IS THE LOVE
Edens Curse har altid været et internationalt band med medlemmer fra flere lande. Dette er en situation, der ikke har ændret sig forud for denne udgivelse, hvor bandets oprindelige sanger Michael Eden er blevet erstattet af serberen Nikola Mikic. Der er herefter kun bassist og skotte Paul Logue tilbage fra bandets oprindelige besætning. Resten af bandet udgøres af tyskeren Thorsten Koehne på guitar, engelske Pete Newdeck på trommer og endelig seneste nytilkomne, waliseren Steve Williams på keyboards.
Eden’s Curses musik kan dårligt beskrives som epokegørende nytænkende. Der er tale om en musikstil, som klart leder tankerne hen på 80'ernes melodiske hard rock og heavy metal. Der er både inspiration fra amerikanske bands som Dokken, Winger, og endda Journey når de var i højeste gear, men ind imellem sniger der sig også lidt Dio, Whitesnake og såmænd også Pretty Maids ind. Der er dog også inspiration at hente fra mere nutidige og kontinentale bands som Edguy og Pink Cream 69.
Der er ingen tvivl om Eden’s Curses potentiale. Der spilles ufejlbarligt, og Nikola Mikic er stilsikker og kompetent i den vokale forgrund. Jeg har faktisk rigtig nydt at høre dette album.
Eneste forbehold herfra skal gælde, at der selv ikke efter gentagne gennemlytninger er noget, der rigtigt hænger fast. Sangene er fine nok. Men der er ikke rigtigt noget, der skiller sig ud. Det er, ligesom om det hele er hørt før. En grund til dette kan eventuelt være, at albummet er temmelig langt og nok også for langt. Men måske vil yderligere brug af dette album give mulighed for at fordybe sig i detaljerne.
I overensstemmelse med albummets titel lægges der ud med en sang, der begynder med en storslået symfonisk underlægning til første sang, der netop er titelsangen.
Herefter går det slag i slag – men som anført er der ikke den helt store gennemslagskraft i nogle af sangene, der gør, at de for alvor bundfæller sig.
Fremhæves kan dog ’Evil & Divine”, der er første videoudspil fra albummet.
Ovennævnte forbehold bør dog ikke afholde fans af genren og de oplistede bands for at give det nye album med Eden’s Curse en chance. Det kan meget vel vise sig, at det er et album, der vokser gevaldigt ved flittige gennemlytninger.