Som en hakkedreng med pulverbearnaise
Panteraklonet Throwdown er ved gud ikke originalt, men ret veludført alligevel.
2. "This Continuum"
3. "Tombs" – 4:00
4. "The Blinding Light"
5. "Widowed"
6. "Headed South"
7. "Serpent Noose"
8. "Ouroboros Rising"
9. "Skeleton Vanguard"
10. "Pyre & Procession"
11. "Black Vatican"
12. "Burial at Sea"
Throwdown er et amerikansk groovemetaband med efterhånden en del år på bagen – tretten for at være præcis. Det er kendt for at være det tætteste man kommer på et Panteraplagiat uden egentlig at være det, og det har orkestret nu aldrig gjort noget for at benægte, selvom Dave Peters vokal ligger uforskammet tæt på Phil Anselmos. Grunden til at man trods alt kan holde det ud, er at det er så gennemført.
Throwdown er bedst når de smadrer igennem, som på åbningsnummeret og facemelteren ”The Scythe” og ”Ourosboros Rising”. Værst er det når det forsøger sig med den panteranske ballade som numrene ”Widowed” og ”Burial At Sea". Her mangler de nogle af Phil Anselmos knudrede dybder til helt at kunne gøre disse stille numre intense.
Originalt bliver det denne californiske trio laver aldrig, men de spiller med en nerve og en dygtighed som man sjældent finder hos bands der i den grad står i skyggen af idolerne, som dette groovemetalorkester gør. Man kunne sammenligne musikken med en hakkedreng med pulverbearnaise: I sig selv en udmærket spise, men prisvindende gourmet bliver det sgu aldrig.