Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Spændende danske mørkemænd

Updated
Spændende danske mørkemænd

En af frontfigurerne på den danske metalscene, Martin Steene, har nu også kastet sig over den gotiske rock. Og slipper godt fra det.

Kunstner
Titel
"Funeral of Love"
Label
Forfatter
Karakter
3

Så har Danmark fået en flok metalliske mørkemænd, som med attitude spiller op til internationale standarder. Manden bag er aktive Martin Steene fra Iron Fire og Force of Evil. Nightlight er navnet på orkestret, der har udgivet en fin debut, domineret af fed lyd, stærke sange og - vigtigst - en dyster, dyster stemning.

 

"Funeral of Love" er et velspillet og velklingende gotisk metaludspil med vægten lagt på stemninger, skabt på et fundament af dystre melodier og en atmosfærefyldt klangbund. Og så er det et varieret album - på samme tid tungt, dystert og højenergisk. Titelnummeret som repræsentant for det første, "Shotgun Wedding" for det andet, mens det højenergiske repræsenteres af "Poison Beauty".

 

Men rigtig spændende, at Danmark nu i høj grad rider med på goth-bølgen - og gør det med et album og et band, som virkelig ser ud til at mene det. Og mene det med fuld krigsmaling...