Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Stor norsk (næsten)trio

Populær
Updated
Stor norsk (næsten)trio
Stor norsk (næsten)trio

Norske Triospheres tredje album bør give bandet et velfortjent gennembrud.

Kunstner
Titel
The Heart of the Matter
Trackliste
1. “My Fortress”
2. “Steal Away the Light”
3. “The Sentinel”
4. “Breathless”
5. “Departure”
6. “The Heart’s Dominion”
7. “As I Call”
8. “Relentless”
9. “The Sphere”
10. “Remedy”
11. “Storyteller”
12. “Virgin Ground”
Karakter
4

På trods af navnet er der i dag fire medlemmer i det norske band Triosphere. Bandet er dog etableret som en trio helt tilbage i 2004, hvor det blev dannet af sanger og bassist Ida Haukland, guitarist Marius Silver Bergesen og trommeslager Ørjan Aare Jørgensen. Et par år efter blev bandet dog udvidet til en kvartet, da der kom en ekstra guitarist, Tor Ole Byberg, med i bandet. Antallet af de oprindelige  medlemmer har formodentlig været inspiration til bandnavnet. Ikke videre praktisk.

Trommeslager Jørgensen er dog trådt ud af bandet efter indspilningen af det nye album, men er blevet afløst af Kenneth Tårneby, så navner er stadig let misvisende, men sådan er det jo, når man har lagt sig fast på et navn.

Triosphere er lidt specielle i forhold til den traditionelle norske metalscene, idet bandet spiller en form for progressiv power metal med kvindelig forsanger; langt fra den black metalliske hovedstrøm.

Varieret vokal

Men Triosphere gør det rigtig godt. Musikken bliver aldrig for progressiv og aldrig for mainstream. Vokalen veksler fint mellem det hårde udtryk, som kan sammenlignes med Marta Gabriel fra Crystal Viper, amerikanske Leather Leone eller Jill Janus fra Huntress, og så et mere melodiøst og afdæmpet udtryk.

Musikken skifter også fint imellem det progressive og den mere direkte metalrelaterede musik. Det viser sig allerede i åbningssangen ’My Fortress’, der starter stille, akustisk og symfonisk, inden der sættes i med en hård omgang riffbaseret metal i verset, hvorefter omkvædet lander i et mere melodisk, progressivt leje.

Triospheres trang til hele tiden at skifte tempo og stemning vil være utroligt attraktiv for den progressivt interesserede lytter, hvorimod det måske kan virke lidt irriterende på den mere traditionelle metalfan. Det kan eventuelt være en, om ikke svaghed, så hindring for Triospheres succesmuligheder.

Afvekslende

Hverken progfans eller metalfans bør dog holde sig tilbage. Der er så rigeligt at hente på ’The Heart of the Matter’ til at stille begge lejre tilfreds.

Der er på den ene side dejligt med heavy metal-skralderbang til at gøre selv den mest inkarnerede heavy metal-fan tilfreds. Og på den anden side er der så tilstrækkeligt med temposkift, flotte arrangementer og til tider endda Pink Floyd lydende soli til at gøre enhver anorakbærende progfan lykkelig.

’The Heart of the Matter’ er bestemt en af 2014's mere vellykkede albumudgivelser.