Storslået!
Populær
Med bandets 6. album rykker Sirenia for alvor op blandt eliten af symfoniske gothic metal-bands.
02. Seven Widows Weep
03. My Destiny Coming To Pass
04. Ditt Endelikt
05. Cold Caress
06. Darkling
07. Decadence
08. Stille Kom Døden
09. The Funeral March
10. Profound Scars
11. A Blizzard Is Storming
Sirenia har ofte haft en tendens til at virke en smule for poppede i bandets blanding af symfonisk metal og gothic metal. Men på’ Perils Of The Deep Blue’ har bandet fundet den rette formel mellem de store symfoniske melodier, den bastante rytme og metalliske guitarlyd, den kvindelige sopransang og den rå mandlige stemme. Den lidt for poppede lyd har især skyldtes de skiftende sangerinders lidt for traditionelle og poppede måde at synge på. Men på det nye album har Ailyn, der erstattede danske Monika Pedersen i 2008, for alvor fundet sin rette plads. Vokalt set er Sirenia nu et langt mere "progressivt" gothic metal-band end tidligere.
Musikalsk set synes der også at være sket små, men effektive forbedringer. Kompositionerne er endnu mere pompøse end tidligere, og lyden er tilsvarende forbedret. Der er solid bund i trommer og bas, og samtidig er guitaren metallisk og snerrende hele vejen igennem. Der er en fornuftig blanding af det metalliske og det symfoniske, der fremstår via massive keyboardflader.
Samtidig er der også skabt en fin kontrast mellem den mandlige og den kvindelige vokal på albummet. Der er tale om den rå mandestemme og den yndefulde kvindestemme. Men kontrasten er ikke overdrevet, således at det hele tiden er "herre-growl" efterfulgt af "elverpigehvin". Der er skabt en balance, som virker mere naturlig. Med til at højne den musikalske sammenhæng er eventuelt også, at det på ’Perils Of The Deep Blue’ ikke alene er bandstifter og komponist Morten Veland, der står for alle instrumenter. Jonathan Perez er således tilbage bag trommerne, og der er optaget endnu en guitarist i form af Jan Erik Soltvedt.
Til at give albummet den rette symfoniske stemninger er også den gennemgående massive anvendelse af kor, som denne gang leveres af Marseille Choir.
Første singleudspil er sangen ’Seven Widows Weep’, der i kraft af den officielle video nok skal vise sig at blive lidt af et hit for Sirenia. Sangen er ikke ulig noget, som Nightwish kunne have udgivet, med rå guitar og ditto herrevokal, stort kor og så Ailyns høje dragende vokal. En fin start på albummet, hvor sangen kommer som første egentlig sang efter et instrumentalt åbningsnummer.
Af andre højdepunkter på albummet kan fremhæves sangen ’Cold Caress’, der er en tung, men melodisk sag med sopransang, stort kor og mere rå mandesang. ’Darkling’ minder lidt om noget, som Within Temptation kunne have kreeret. Nævnes skal også, at der er to sange på norsk på albummet. ’Ditt Endelikt’ bliver sunget af gæstesangeren Joakim Næss. Derimod tager Ailyn sig selv af vokalen på ’Stille kom Døden’, hvilket må siges at være noget af en præstation, når man tager i betragtning, at hun er spanier.
Den eneste sang, der trækker niveauet lidt ned, er ’Decadence’ der har et gennemgående tema med elektronisk rytme. Men overordnet set er ’ Perils Of The Deep Blue’ et fornemt album.
Denne anmelder har tidligere annonceret, at gothic metal-genren med rå heavy metal-mænd og yndige kvindelige sopraner i krinolinekjoler nok er ved at være fortid. Men så længe bands som Sirenia kan udgive album som ’Perils Of The Deep Blue’, så er der stadig liv i genren.