Tegnet i kul og rullet i tjære

Populær
Tegnet i kul og rullet i tjære

The Psyke Project har sluppet det nye album 'Guillotine' fri online en måneds tid før den officielle releasedato. Og lad det være sagt med det samme: Musikken er tung!

Titel
Guillotine
Dato
06-05-2013
Trackliste
01. Guillotine
02. Death Sight
03. The End
04. Partisan
05. The Mute
06. Empire
07. Ghost Fight
08. Hell Is Other People
09. When Man Became God
10. Good For Nothing
11. Menneske
Forfatter
Karakter
4

På bagvendt vis har den danske post core-kvintet The Psyke Project ladet det nye album sive ud til masserne. Bagvendt, fordi det har valgt at frigive den nye musik til onlinedownload en måneds tid før den officielle releasedato. At forstå på bandets Facebookopdateringer, så skulle det betyde, at fansene har fået det at høre, før end musikken risikerer at blive ”destroyed by words” af os musikalske skriverkarle. Albummet hedder 'Guillotine' og er, navnet til trods, ganske livskraftigt. Det burde kunne tåle at få nogle ord med på vejen, selvom det altså ikke er udkommet officielt endnu. Men bare rolig, de fleste ord bliver pæne, hvilket forhåbentlig ikke er et problem for så dyster musik.

Og dyster er den! Som tegnet med kul og rullet i tjære. Store, grindede guitarflader kontrasterer en tyngde, som får sorte huller til at fremstå som fnug. Det her er The Psyke Project, når det er allermørkest og kigger i den forstand tilbage mod albummet 'Daikini'. Hvor 'Dead Storm' var mere poetisk i tonen, så er vi her tilbage i et mere primitivt og knasende forvrænget univers.

Om ordet ”primitiv” skal forstås positivt eller negativt er lidt op til den enkeltes smag. Monoton er den i hvert fald, med nogle enkle riffigurer, som bliver gentaget og gentaget. Variationen skal findes i de foranderlige detaljer i den store massive lyd, som udgør hvert eneste nummer. Så hvis det eneste sagliggørende er metallens mange temposkift og sværme af riffs, vil man nok ikke blive udfriet af 'Guillotine'. Kan man derimod se den kunstneriske pointe i en ensformig bund med et skift af detaljer i lagene ovenpå, så vil man skatte albummet.

Lidt melodi finder man dog på nummeret 'Empire', som nok er albummets stærkeste. Og selv her formår The Psyke Project at spille det så skævt og gustengrønt, at det er en fryd for alle mørkenydere. Et afdæmpet spillet intermezzo finder man i nummeret 'When Man Became God', så pladen har altså andet end tyngde at byde på.

Skal man kritisere 'Guillotine' for noget, så er det, at The Psyke Project, riffmæssigt set går lidt i tomgang – kunstnerisk monotoni eller ej. Man har flere gange en vag fornemmelse af, at man har hørt dette eller hint riff før, men man glemmer det hurtigt igen, for det bliver leveret med en sammenspillet præcision og en energi, som de fleste bands kun kan drømme om.