Tysk sodomi i topform
Populær
Sodom formår, trods mange år i branchen, stadig at vise tænder på deres 15. plade.
2. Rolling Thunder
3. Decision Day
4. Caligula
5. Who Is God?
6. Strange Lost World
7. Vaginal Born Evil
8. Belligerence
9. Blood Lions
10. Sacred Warpath
11. Refused to Die
Sidste år udgav thrash-tyskerne fra Sodom albummet 'Decision Day' og kunne således fejre 30-årsjubilæum for deres første album. Men der er løbet meget vand under broen, siden bandet i 1986 debuterede med 'Obsessed by Cruelty'. Det gælder også for bandets lineup, hvor forsanger Tom Angelripper i dag er det eneste originale medlem i truppen.
Ligesom så mange andre bands fra 80'erne, herunder også de tre andre bands fra the Big Four of Teutonic Thrash Metal-perioden, har Sodom fra tid til anden heller ikke kunnet sige sig fri for klichéerne, og bandet har tydeligvis haft svært ved at finde deres stemme på thrash-scenen i det nye årtusinde. Imidlertid kan man hævde, at der også er en vis tidsånd og nostalgi forbundet med de store thrashnumre fra dengang, idet teksterne ofte har knyttet sig til politiske begivenheder og krigsscenarier, der har udspillet sig på netop det tidspunkt, musikken havde sin opblomstringsperiode på. Dermed ikke sagt, at krigstemaer fra anden verdenskrig ikke kan lære os noget i dag, men hånden på hjertet: Der findes ikke et mere gennemtærsket tema i thrash-regi.
Er det så min påstand, at thrash metal slet ikke har nogen relevans for det moderne metalmiljø og de nykonverterede metalhoveder i dag? Nej.
Som bekendt er der i disse år mange store bands, der hektisk puster til de døende gløder i bålet og udgiver nyt materiale uden nogen særlig grund, og uden særlig relevans. (Ja, Slayer. Ja, Metallica.) I langt de fleste tilfælde sker det uden den store succes, og man ønsker både for lytterne og bandet, at de havde sparet på kræfterne og ladet andre med mere overskud og med mindre vage budskaber tage over.
Men Sodom kan stadig.
Betragter man i første omgang coveret til 'Decision Day', er det nemlig tydeligt, at Sodom har noget på hjerte. Ja, de holder stadig fast i krigstemaet, men her er temaerne langt mere nutidige og vedkommende i kraft af de to flag, der både leder tankerne hen på Krim-konflikten og USA's sanktioner mod Rusland få år tilbage. At forholdet mellem de to lande siden da er eskaleret yderligere, og USA's fremtid befinder sig i et notorisk limbo, gør ikke albummet mindre aktuelt.
På samme måde er Tom Angelrippers black metal-prægede vokal eminent til at fortolke temaet, når han gang på gang spytter ordene ud i had og aggression. Under den ligger der lag på lag af interessante riff og temposkift, der understreger, at dette er et af Sodoms bedste album i meget lang tid. Alt komplimenterer hinanden ekstremt godt, og der er derfor meget få fingre at sætte på det færdige, velproducerede produkt. Der er måske to, og dem vil jeg sætte på den lidt flade komposition i et nummer som 'Caligula' samt den lidt forstyrrende synthesizer, der agerer kor i slutnummeret 'Refused to Die'. Dette taget i betragtning, er albummet en udelt fornøjelse, som man ikke skal snyde sig selv for. Jeg slår i hvert fald mig selv over fingrene for ikke at have skamlyttet til det noget tidligere. Det burde du som måske også gøre. Ellers kan der rådes bod på det nedenfor: