Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Når mørket sænker sig og håbløsheden melder sig

Updated
81+SpD4tQzL._UF1000,1000_QL80_

Within Temptation synes på det nye album ’Bleed Out’ helt at have forladt den uskyldsrene, symfoniske rock.

Titel
Bleed Out
Dato
20-10-2023
Trackliste
1. We Go to War
2. Bleed Out
3. Wireless
4. Worth Dying For
5. Ritual
6. Cyanide Love
7. The Purge
8. Don’t Pray for Me
9. Shed My Skin (ft. Annisokay)
10. Unbroken
11. Entertain You
Karakter
3

Der er efterhånden gået snart et kvart århundrede siden Within Temptation i 2000 for alvor slog igennem med bandets andet album ’Mother Earth’. Meget er sket siden og bandet er i dag musikalsk et helt andet sted – det kan man så enten glæde sig over eller begræde.

Bandets oprindeligt melodiske, symfoniske goth-stil er efterhånden lagt fuldstændig til side og erstattet af et hårdere indtryk med metalcore-elementer. Albummet har været fire år undervejs og en del af sangene har allerede været udgivet på single og EP.

’Bleed Out’ lægger ud med sangen ’We go to war’, hvor Sharon den Adels stemme emmer af håbløshed i forbindelse med krig. En håbløshed og mørke, der er kendetegnende for hendes stemme på hele albummet – den spæde sopran, som hun havde på bandets første albums, er mere eller mindre forladt på ’Bleed Out’ og erstattet af en mere fortvivlet og dybere tone. Sangen er tung og tromlende og giver et ganske godt indtryk af angst og fortvivlelse i forbindelse med krig. Nu kan åbningsnummeret meget vel være et praj til krigen i Ukraine, men generelt fortsætter krigen mellem mennesker tilsyneladende på et mere generelt niveau igennem hele albummet.

Titelsangen er en generelt roligere sag, men med urolige undertoner. Der er nye toner i musikken – lyden er mere komprimeret og kompleks, end det var tilfældet hos Within Temptation tidligere.

">

’Wireless’ er måske en af de sange på ’Bleed Out’ som rækker lidt tilbage til bandets begyndelse, selv om lyden er noget mere bombastisk – men en fornem sang.



Mørke
'Worth Dying For’ fortsætter med den Adel i nærmest grædende vokal. Mørket og håbløsheden oser ud af hende i en sang, der rocker ganske godt afsted inden den langsomt emmer ud.

’Ritual’ fortsætter i en fortættet midttempo sang med skurende effekt på vokalen. Sørgmodig og trøstesløst lyder det ”Your equality, your vanity, your relevancy, Sexuality and venomous perversity” – der er noget galt i parforholdet her.

På ’Cyanide love’ stikker det hele af. Indledningsvist lyder det fra den Adels robotlydende stemme ”You will get my cyanide love”, inden der sættes ind med en vuggevise lydende ”Eins, zwei, drei, vier, ich habe nichts gesehen. Ich habe nichts gehört, ich werde nicht reden.”
Endnu en gang oser sangen og musikken af håbløs og magtesløshed, og selv om det er en relativt rolig sag er der i musikken en ond undertone.

Tristesse
Håbløsheden fortsætter i ’Purge’, der langsomt men tungt ruller afsted mod afgrunden eller måske frisættelse. Omkvædet lyder:

“Let me feel it 'cause I don't know, I can't see. All I feel's I'm breaking up.Oh, can't you see it's taking over, over me? Can't you see? Yeah, you want me to fight it, and you want me to let go. Yeah, you tell me to fight it, and you damn me if I don't. So let me bleed it out and purge me, I can't see. No, I can't see, no, I can't see”.

Det er svært at forestille sig, at der ikke ligger noget personligt til grund for albummets ret deprimerende tekster. Det virker som knas i et parforhold. Da den Adel er gift med bandets grundlægger og primære komponist Robert Westerholt, synes der at være basis for konflikter omkring spisebordet, hvis de to overhovedet fortsat er sammen?

På sangen ’Shed My Skin’ deltager medlemmer fra det tyske post-hardcore band Annisokay. Det fungerer godt og er fint med noget mandevokal i en sang, hvor den Adel samtidig søger lidt tilbage til den gamle vokalstil i et højere toneleje.



Håb?
’Unbroken’ er en lidt mere hurtig og tilsyneladende lystig sang, som godt kunne blive et hit live – men tag ikke fejl.

’Entertain You’ slutter albummet. Sangen er en duet med albummets producer Daniel Gibson. Her skifter musikken mellem det rå og melodiøse med en ny og moderne lyd i forhold til tidligere tiders Within Temptation. Og tag ikke fejl af titlen. Som det fremgår af omkvædet:
”Go to hell, I'm not here to entertain you.”

Det har været undervejs på de seneste albums. Within Temptation er et helt andet sted end for 10 og 20 år siden. Den uskyldsrene ungdom er væk og de barske realiteter er nu. Bandet har en mere rå og kompromisløs lyd samtidig med, at den skrøbelige melodiske stil til dels er bevaret.

Der vil være nogle, som vil hævde, at ’Bleed Out’ er noget af det bedste, som Within Temptation har udgivet. Vi er så også nogle nostalgikere, der savner den symfoniske og pompøse storhed, der var bandets kendetegn for mange år siden.