Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

1-DAY HARDCORE SHOWDOWN offentliggør navne

Populær
Updated
1-DAY HARDCORE SHOWDOWN offentliggør navne

Den københavnske minifestival 1-Day Hardcore Showdown løfter sløret for en stor del af dette års navne.

Igen i år bliver festivalen afholdt på Amager i Beta og Amager Bio samt Musiktorvet som er pladsen omkring de to steder. Eventen vil løbe af stablen den 16. august med et nyt tiltag, nemlig en varm-up dag, fredag den 15. august i Beta.

Devilution har hermed fornøjelsen af at præsentere de første offentliggjorte bands. Flere vil følge.

NAPALM DEATH (UK)


Få andre orkestre formår som Napalm Death at bygge bro mellem hardcore, punk og metal. Bandet er kendt som ”The Godfathers of Grindcore” og de blandingen af punk og dødsmetal vækker stadig glæde her 33 år efter, at det hele begyndte.

Læse seneste anmeldelse her!

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=YSKEgRcTO2c#t=0

 

MURPHY’S LAW (US)

Murphy's Law er et New York hardcore-band, som siden 1982 har de haft den legendariske Jimmy Gestapo i front. Han er det eneste tilbageværende, originale medlem, men i 2013 kom Todd Youth med igen. Bandet har siden begyndelsen holdt hardcorefanen højt, både live og på plade, og rygtet siger, at der arbejdes på nyt materiale. Bandet besøgte sidste gang Danmark i 2011.


NIGHT FEVER (DK)

Dette Københavnerband kombinerer elementer fra klassisk hardcore med klassisk metal og smadderrock. Bandet regnes som et af landets bedste hardcore-acts og optrådte til HARDCORE SHOWDOWN i 2012, hvor det i den grad leverede.

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=sg5IN2wqktg#t=0


EXPIRE (US)

Noget af det nye og hotte fra USA, er Expire. De er fra Milwaukee og har kun eksisteret siden 2009, men er allerede ved at blive et lidt af et navn  –  især med udgivelsen af ”Pendulum Swings”. Det er hardcore, der er både hurtigt og aggressivt, men også fandens tungt.

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=O50GJp8x6s4


SCARRED BY BEAUTY (DK)

Navnet er kendt af de fleste danskere for en moderne form for hardcore, og bandet har efterhånden også fået åbnet op for Europa og er nået helt til det fjerne østen. Her til foråret supporter de Hatebreed i København og Aarhus, foruden at de spiller et par egne shows. I år er det første gang, de skal spille til HARDCORE SHOWDOWN.

Læs seneste anmeldelse her!


WOLFxDOWN (D)

Orkestret blev dannet i april 2011 for at fremme veganisme, Straight Edge kultur og anti-fascistiske værdier, som det deler med HARDCORE SHOWDOWN-eventen. Efter udgivelsen af ”Renegades” EP i 2012, og især med debut-LP’en ”Stray From The Path”  er der virkelig kommet skred i tingene.


PARASIGHT (DK)

Bandet kombinerer det bedste fra crust punk, hardcore og melodisk metal. Med referencer til Tragedy, Trap Them, Disfear og tidlig Entombed har bandet de sidste par år perfektioneret deres stil og deres udtryk. Særligt live er PARASIGHT et sonisk D-beat angreb uden slinger i valsen. Netop nu er de aktuelle med deres fuldlængde, den dansksprogede ”Munden Fuld Af Løgn // Lommen Fuld Af Profit”, som følger op på deres udsolgte debut 7” EP ”Moral Recession”.

Læs seneste anmeldelse her!

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=gV0koy2zmSU


RUINED (DK)

Bandet spiller hardcore og er bygget på ruinerne af As We Fight i den forstand at guitarist Martin O. og sanger Laurits Medom har en fortid i dette band. Bassisten er i øvrigt Jeppe Skouv fra det navnkundige The Psyke Project.  Tekstuniverset kredser om frustration, bedrag, vrede og utilpassethed, og er et perfekt lyrisk udgangspunkt til de korte og kontante hardcore-udladninger. Det er hårdt som ind i helvede.

Læs seneste anmeldelse her!

Earlybird-billetter kan købes (i et begrænset parti) fra mandag den 31. marts – 05. maj til 250 DKK + gebyr. Herefter stiger billetprisen til 275,- DKK + gebyr.