Reportage: 1-Day Hardcore Showdown 2014

Amager Kulturpunkt dannede nok en gang rammerne for 1-Day Hardcore Showdown, der set i bakspejlet og trods en håndfuld spændende navne manglede et afgørende trækplaster.

Dagen var delt op i to etaper. Første etape foregik fra kl. 15.30 på Beta, hvor der blev disket op med fire gratis koncerter, heraf var københavnske Ruined og svenske Iron de mest nævneværdige. Sidstnævnte ikke pga. af musikken, som ikke var værd at skrive hjem om, men derimod forsangerens excentriske og pågående performance og ikke mindst hans mærkværdige påklædning. Han bar foruden sømandshat en veganerdenimvest, korte nylonshorts og skørest af alt: selvsiddende nylonstrømper. Det var lige i overkanten for min gamle sjæl, så jeg fortrak til pladsen uden for Beta, hvor jeg investerede i en ganske udmærket, men dog ikke helt mættende veganer-grillburger samt en fadøl og fandt en plads i solen.

Indbydende og dansevenlig stemning

Som vanligt, når metal-/hardcorefolket forsamles, var stemningen både hyggelig og indbydende, og jeg forblev udenfor i venner og bekendtes lag på resten af eftermiddagen. Anden étape: Amager Bio Selvom der var mange rare mennesker at sludre og nyde en kold øl med, var fremmødet ikke just overvældende. Dog blev der allerede under Ruined, som skød dette showdown i gang, danset lystigt i pitten, og den tendens var gennemgående for hele dagen. Danseglæden kulminerede imidlertid under dagens anden etape i Amager Bio, da Dog Eat Dog fyrede smashhittet ‘Who’s The King’ af midt i sættet.

Før Dog Eat Dog fik vi fornøjelsen af Scarred By Beauty, der havde foretaget nogle små rokader, idet deres sædvanlige trommeslager Dennis Leszkowicz opholdt sig i De Forende Stater. Derfor havde bandets normale bassist, Chris Kreutzfeldt, overtaget tønderne, og ind var hyret Invisius-bassist Jeppe Andersson. De syntes at matche hinanden meget godt, om end Kreutzfeldt havde nogle enkelte missere, og guitarist Daniel Leszkowicz havde sit hyr med gearet og måtte tilbringe sidste nummer siddende på trommepodiet.

Et skud energi

Trætheden hos tømmermændsramte undertegnede begyndte at melde sig, men Dog Eat Dog leverede med et underholdende og velspillet 90’er-flashback af en koncert en tiltrængt saltvandsindsprøjtning. Den holdt imidlertid kun til midt hen i min debutkoncert med Napalm Death, hvis grindcore var imponerende kaotisk, og Barney Greenways stage moves mindede foruroligende meget om en handikappet dreng, som jeg kenders dansebevægelser. Så det hyggede jeg mig med.

Efter otte timer på Amager var jeg ved at være godt brugt, men jeg måtte holde ud for at se hovednavnet Buzzcocks. Flere havde efter Napalm Death forladt Bioen, men flere af de tilbageværende syntes at have en fest. For mig var det imidlertid ikke ventetiden værd. Jeg er endnu ikke voksen nok til helt at forstå punk/power pop-blandingens mange facetter og begyndte derfor at kede mig bravt.

Summa summarum

1-Day Hardcore Showdown anno 2014 kunne ikke just siges at være en publikumssucces. Dertil manglede et hovednavn inden for genren, der kunne overstråle de bands, der allerede var på plakaten og måske binde programmet en kende mere sammen, for musikudvalget var med grindcore, rapcore, hardcore punk m.m. ganske broget. Ikke dermed sagt at Hardcore Showdown udelukkende skal hylde en enkelt gren af hardcoren, men omvendt bør man heller ikke stikke i alt for mange retninger. Når det er sagt, så var det et utrolig hyggeligt arrangement, 3rd Tsunami Agency havde fået stablet på benene. Tak for i år. Vi ses igen næste år.