Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Breaking Banger News

Updated
Breaking Banger News
Mesterlig Metallica-film på Natfilm Festivalen? Ifølge flere pålidelige kilder vil Metallica dokumentar filmen, "Metallica: Some Kind Of Monster" få Danmarkspremiere på Natfilm Festivalen, der indledes sidst på måneden, den 26.3 og som fortsætter til den 11. april med film-forevisninger i både Øst- og Vestdanmark.

Filmen skildrer hele Metallicas to år lange indspilning af "St. Anger", der havde ikke så få kriser undervejs. "Some Kind Of Monster" skildrer hele processen uhyre intimt og er i sandhed oplagt glaning for enhver 0.666% Metallica fan. Men filmen er så langt fra kun en "fan-film", den har en række dokumentariske og psykologiske portætter, der gør den til en seværdighed i sig selv.

Filmen varer 2.20 timer, og du kan læse mere om den på dens eget site, hvor der er masser af stills, links til anmeldelser, baggrundsinfo, interviews m.v.