Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Premiere: Killing – 'Kill Everyone'

Updated
sedenlillekattekilling

Langt om længe er der syn for sagen. Bandnavnet handler om at slå ihjel. Og netop det, gør Killing i dette premieretrack.

Kunstner
Titel
Kill Everyone
Dato
30-04-2021
Genre
Forfatter

Sidst vi hilste på Killing på Devilution, spåede vi dem noget af en fremtid her til lands. Langt om længe har firkløveret fra Djurs fået banket en plade sammen.

Det betyder, at vi kun skal vente til august, før vi rigtig kan blive revet rundt til den superaggressive gammelskolethrash Rasmus Sørensen, Jesper Skousen, Rasmus Soelberg og den potent navngivne seksstrengsstraffer "Snade" er klar til at levere.

Både musik og video er som flået ud af 1985, så det er en sand fornøjelse at følge med i. Devilution er glade for at kunne præsentere første skud i bøssen fra det farlige firkløver: Spænd dig fast og dyk ned i Killings univers, hvor ikke engang skovmandsskjorteklædte seriemordere kan føle sig sikre.



Debutalbummet ‘Face the Madness’ er ude fredag 13. (!!!) august 2021 på Mighty Music, og den kan fås både som stor og lille plade og som en samling af et-taller og nuller.