Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Albums til glemslen

Populær
Updated
Albums til glemslen

Benediction er stadig dødsmetal

Kunstner
Titel
Killing Music
Distributør
Karakter
3

Det er ikke til at vide om de engelske garvede dødsmetalgutter, der lod Benediction danne tilbage i 1989 med deres nyeste opus, mener at de laver "dræbermusik" eller simpelthen bare "dræber musik". I denne anmelderes øren er det hverken det ene eller det andet set på den samlede score. Det er ikke til at vide om de engelske garvede dødsmetalgutter, der lod Benediction danne tilbage i 1989 med deres nyeste opus, mener at de laver "dræbermusik" eller simpelthen bare "dræber musik".

I denne anmelderes øren er det hverken det ene eller det andet set på den samlede score. Der er numre, der rykker – ja nærmest "dræber", men der er også numre, der er dræbende kedelige. Lyden er valgt herligt rå, og den punkede stil blandet med det dominerende growl, der ligger langt fremme i mixet, leder tankerne hen på et andet engelsk ensemble: Napalm Death. Der er bare ikke nok hooks og fængende momenter i musikken til at det bliver meget mere end en plade, der er ok og underholdende for en stund, men desværre hurtigt falder i glemslen.

Growlet står Dave Hunt fra Anaal Nathrakh for, men han har her lagt skingre black metal skrig fra sig og satser på death metal udtrykket, som vi kender det. Hans makker i førnævnte band har stået for den rå produktion. En fed produktion, der havde fortjent nogle lidt mere dominerende sange. Bandet har klassiske plader bag sig, men den her får næppe det stempel på sig på sigt.