Rutineret skruetvinge
Populær
Fra askerne af Bolt Thrower dukker Copenhell-aktuelle Memoriam op. Briternes debutalbum er spækket med gode sange, men mangler dog det sidste for at kunne leve helt op til dommedagsforhåbningerne.
War Rages On
Reduced To Zero
Corrupted System
Flatline
Surrounded By Death
Resistance
Last Words
Da Bolt Throwers trommeslager gennem tyve år, Martin ’Kiddie’ Kearns, døde i 2015, blev der sat et sørgeligt punktum for bandet. Eller det frygtede man i hvert fald. De britiske dødsmetallere havde på daværende tidspunkt tredive år bag sig, og selvom der i løbet af deres mange leveår havde været udskiftninger blandt flere af medlemmerne, sagde de resterende musikere i Bolt Thrower i 2015, at Kearns’ død markerede bandets sidste kapitel. Uden Kearns, intet Bolt Thrower. Halvandet år senere, for blot to uger siden, luftede bandet imidlertid via deres hjemmeside, at der er noget i vente.
Mens der derfor ses frem til angiveligt at høre mere fra Bolt Thrower-lejren, kan man i mellemtiden underholde sig med det nye band Memoriams debutalbum, ’For the Fallen’, hvorpå to forhenværende Bolt Thrower-sammensvorne for første gang i over tyve år støder hovederne sammen. Bolt Throwers gustne gigantvokalist gennem tre årtier (med enkelte pauser) Karl Willetts og Bolt Throwers oprindelige trommeslager Andrew Whale har ikke indspillet en plade sammen siden udgivelsen af ’...For Victory’ (1994), men dukker altså nu op som de to ophavsmænd til Memoriam.
Mens Willetts har været aktiv i Bolt Thrower også siden gendannelsen i 2005, er Memoriam det påskud, der har fået Whale til at sætte sig bag et trommesæt for første gang siden 1995. Beslutningen om i det hele taget at danne Memoriam tog Willetts og Whale angiveligt under en koncert med landsmændene Benediction ikke lang tid efter Kearns’ død. Benediction: dødsmetalbandet, som Bolt Thrower har delt adskillige turnéer med over de sidste tre årtier. Den sidste halvdel af Memoriams firkløver besættes af Frank Healy på bas og guitarist Scott Fairfax, som netop sædvanligvis har deres musikalske gang som henholdsvis fast bassist og turnéguitarist i Benediction.
Da Memoriam sidste år udgav sine to første numre på en 7” bestående af henholdsvis ’War Rages On’ og ’Resistance’, der begge er med på nærværende debutalbum, blev man stort set med det samme nysgerrig efter at høre mere. De to numre alene var med til at gøre Memoriam til et af sidste års hotte nye navne, og det til trods for at der hverken er meget nyt eller meget ”hot” over den old school dødsmetal, Memoriam praktiserer nærmest så naturligt, som var de født til det.
Selv om medlemmerne synes at være født med dødsmetal i blodet, så overbevisende leverer de genren på deres debutalbum, kan ’For the Fallen’ imidlertid ikke leve helt op til 7”-teaseren fra sidste år. Dertil bliver den tre kvarter lange plade en smule langtrukken, hvilket hovedsageligt skyldes Fairfax’ guitarspil, der sjældent lever op til resten af materialet.
Men mindre kan gøre det. Willetts vokal falder man direkte på halen over, og Whale tæsker løs på trommerne, som var selve hans eksistens som metalmusiker på spil. Det er muligvis ikke det mest innovative spil, han præsenterer, men han får det i den grad til at virke. Og så har ’For the Fallen’ succes med at få rigtig, rigtig gode sange kombineret med en overordnet kerne på pladen, der synes at være både søgende og øvelokaleagtig. Ajeet Gills produktion, der på en gang er massiv og omfavner lyden af undergrund, har derimod intet med øvelokale-ånden at gøre. Det korte af det lange er, at Memoriam spiller beskidt britisk dødsmetal mere overbevisende end de fleste. Det kunne man muligvis havde sagt sig selv, hvilket imidlertid ikke er med til at gøre pladen mindre klassisk old school-vedkommende.