Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Wacken 2008

Updated
Wacken 2008

Et lille jubilæum for HeavyJam.dk!

Titel
Wacken Open Air
Spillested
Genre

Da HeavyJam.dk for første gang rapporterede fra Wacken Open Air tilbage i 2004 var det ikke nogen kæmpe festival. Omkring 30.000 betalende gæster, hovednavne som Saxon, Motörhead og Satyricon. I år hedder hovednavnet Iron Maiden, og der er over dobbelt så mange solgte billetter. Vi har været der hvert år siden dengang, og har kunnet se festivalen vokse sig så stor, at den i år kan kalde sig Europas største. Med navne som Obituary, Kreator, Soilwork, Opeth, Carcass, Gorgoroth, The Haunted, Mercenary og At The Gates, så forstår man godt, at metalfolket i alle dets mange afskygninger vælger Wacken Open Air som deres årlige træf. Det bliver simpelthen ikke bedre eller større. For dem med hang til undergrund, så er der også hotte navne som Watain, Warbringer, Grave, Crematory og Gorerotted at tjekke ud. Med andre ord, der er noget for enhver smag. Og med Iron Maiden, som det mest ønskede band i over 10 år, endelig bekræftet skal der nok blive en kæmpe fest i det nordtyske. HeavyJam.dk fejrer et lille 5-års jubilæum i vores rapportager derfra, og vi glæder os til at kunne skrive hjem om endnu en festival lige udenfor Wacken. Den lille by med postnummeret 25596 der hvert år omdannes fra 2000 indbyggere til knap 80.000. Det bliver stort, og vi vil naturligvis berette om alt, hvad der foregår - både på scenerne og festen bagefter.