For store til Amager Bio

På torsdag spiller Avenged Sevenfold i Store Vega sammen de svenske hardrockere Corroded.

Da Zacky Vengeance i forbindelse med et tidligere interview ringede denne skribent op, betød det en lille smule efterfølgende research. For kunne det her band, der godt nok havde været på tour med Iron Maiden og Metallica virkelig gå nummer et med sit seneste album 'Nightmare'?

Men jo - sandt var det. Og hører man albummet, så er det måske ikke så mærkeligt. Ikke fordi det set med de kritiske anmelderøjne er et banebrydende album, men det er en uhyre catchy omgang sange, som kommer vidt omkring, så der faktisk er noget for alle.

Når Zacky og hans kumpaner står samlet i København, så er det med Mike Portnoy på trommer. Portnoy, der for ikke så længe siden meldte ud, at han droppede sit hjertebarn, det progressive Dream Theater. Ikke fordi han nu ville hellige sig Avenged Sevenfold, men blandt andet fordi, at han ikke kunne blive bevilget en længere pause fra det meget aktive band.

Idolet tog over

Det er også Portnoy, der slår på tromme på 'Nightmare' eftersom James 'The Rev' Sullivan døde i slutningen af december 2009, og dermed tog forskud på 2010, der desværre har måttet sige farvel til flere metalmusikere. The Rev var meget inspireret af netop Portnoy, så det kunne ikke være mere ideelt, at den produktive trommeslager satte sig i stolen.

Og det lyder rigtigt godt med Portnoy. Det er muligvis også Mike Elizondo og Andy Wallaces (hhv. produktion og mix) fortjeneste, at lilletromme og stortrommer er henholdsvis en lussing og en mavepuster på lytteren. Det er lydmæssig kvalitet, der kan sammenlignes med det legendariske "sorte album".

Inspirationerne er umiddelbart mange på 'Nightmare'-skiven. Titelnummeret, åbneren, er en fed sag, der fænger umiddelbart og efterfølgeren er også god heavy rock. Men der går også smør og fløde i det til tider, når klaveret sætter ind og læberne formes til fløjteri. Det lyder som Guns N' Roses og vel at mærke det materiale, der ikke klarede cuttet til 'Chinese Democracy'.

Green Day-tendens på godt og ondt

Andre steder, hvor det bliver lidt hard rocket og nærmest glam'et er det heldigvis den bedre del af Guns N' Roses, der trækkes på. I de hårdere partier er det dog især Metallica som tankerne ledes hen på. M. Shadows vokal og melodilinjer er nogle gange så indlysende og simple, at det minder om Green Day og deres senere materiale. Når baggrunden er hård nok som på  'Welcome to the Family' går det godt - andre steder vil personer med metal i blodet nok forarges og krumme tæer.

Uanset hvad - materialet er der til at give en interessant og sprængfarlig koncert i Store Vega. Der sniger sig nok noget af det flødepoppede ind også, men hvis der er en fornuftigt vægt på energi, så kan det gå hen og blive meget spændende.

10 hurtige til Zacky Vengeance
Interview med Zacky