House of Franco #156

Populær
House of Franco #156

Krigsguden har været til koncert og film med den finske postapokalyptiske synthtrio Nightsatan i Kødbyen.

Dato
02-10-2014

2. oktober : Nightsatan And The Loops Of Doom (film) + koncert @ Warehouse 9

Jeg fik desværre ikke nået at se nogle film til Blodig Weekend-festivalen i Cinemateket, men nåede heldigvis at opleve deres sidste arrangement på vesterbro. Det viste sig at være en rigtig god idé.

Første gang jeg stødte på Nightsatan, var via en artikel i det amerikanske horror/metal onlinezine Wormwood Chronicles, som jeg har skrevet for i over 15 år. Kombinationen af John Carpenter-synthrock og italienske sci-fi-trashfilm fra de tidlige 80'ere blandet med nihilistisk finsk humor fungerer optimalt, og jeg har skamhørt Nightsatan lige siden.

Artiklen omtalte også en film, ’Nightsatan And The Loops Of Doom’, som de tre finner har hovedrollerne i. Så da Blodig Weekend kunne byde på både en koncert og film med Nightsatan, var det en ren no-brainer at besøge det unikke spillested Warehouse 9. Vi fik først en fin introduktion af aftenens DJ og vært Miss Fish samt filmens instruktør CHRZU. Herefter blev vi alle mindfucket i halv time med den mest suveræne kortfilm, jeg har set i flere årtier.

Vi befinder os i 2034, hvor atomkrige har voldtaget kloden. Tre postapokalyptiske krigere giver en ørkenkoncert, hvorefter de drager ud i ødelandet. Trioen består af udover Inhalator II (trommeslager) af en skull demon (Wolf-Rami) og en robot/cybershaman (Mazathoth), som møder mindst ligeså bizarre væsner som cyborgbørn, kannibaler og sadister. En psykopat kidnapper kvinder og begraver dem levende i sandet, så kun deres hoveder stikker op, hvorefter de udsættes for ekstrem elektrisk hjernetortur – the loops of doom. Inhalator II forelsker sig i den ene og mest sexede af kvinderne til stor forundring for de to andre i Nightsatan.

Denne enestående hyldest til ’Mad Max 2’ og italienske trashkopier som ’Endgame’ og ’The New Barbarians’ (trommelsageren lader til at være formet efter Fred Williamson) er ultra blodig og ekstremt underholdende. Humoren er komplet vanvittig - alt dialog er f.eks. dubbet til italiensk – og yderst politisk ukorrekt. Kortfilmen er utroligt godt lavet for et budget på lidt under en million kroner, delvist finansieret af finske kulturpenge (her kunne danmark lære noget!). Så her er ikke tale om en amatørundergrundsfilm, men om et værk som har gore FX, der kan måle sig med John Carpenters ’The Thing’. Den er også klippet utroligt flot, og lydsiden med Nightsatan-numre fungerer helt perfekt. Ifølge Another World Entertaintment-bossen, Jan Schmidt, som jeg mødte, er der planer om at en lave full length feature!

Herefter var der koncert med Nightsatan, der bestod af instrumentalnumre bortset fra lidt robotvokal fra trommeslageren. De to andre medlemmer, som spillede synthesizers, var desværre ikke i dæmon- og robotoutfits som i filmen. Musikalsk leverede finnerne en overjordisk koncert inspireret af John Carpenter-soundtracks samt Goblin, Giorgio Moroder og Tangerine Dream tilsat absurd humor. Denne aften var absolut et af årets højdepunkter for undertegnede. Jeg gik så glip af Uli Jon Roth i Amager Bio, men nogle må man vælge, og denne gang vandt de futuristiske krigsguder fra Finland.