House of Franco #208

Krigsguden gik i glamrock-mode og var vidne til årets måske bedste koncert med det finske rockikon Mike Monroe på High Voltage.

11. marts: Mike Monroe @ High Voltage

"Jens, det glamlort er sgu ikke noget for dig. Jeg fatter ikke, at du gider," var en bemærkning, jeg er blevet mødt med de seneste uger. Og ja, selvom jeg elsker at være på High Voltage, er spillestedets profil i Boltens Gård sjældent lige mig, da jeg foretrækker den hårdere og mere brutale del af heavy metal. Mike Monroes gamle band Hanoi Rocks har endda været en stor inspirationskilde for rædselsfulde Guns N' Roses. Men nu forholder det sig sådan, at jeg har hørt – det tidlige – Hanoi Rocks i mange år og så bandet sidste koncert i Amager Bio, som var et helt fantastisk engergifyldt show. Endvidere havde flere medlemmer fra dette kultband rødder i den tidligste finske punkscene. Så dette gamle thrash metal-hoved vidste godt, at denne aften ville blive noget helt specielt, trods hair metallens og sleazerockens blakkede ry.

Jeg havde dog ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at koncerten ville blive så genial, som tilfældet var i fredags. Undertegnede skal helt tilbage til de allerførste Iggy Pop-shows for at finde en kickass rockperformer og energizer bunny som Mr. Monroe. Det var simpelthen komplet vanvittigt med den energi, manden lagde for dagen. Han væltede hele High Voltage som en finsk enmandshær under vinterkrigen oppe mod 2 millioner russiske soldater. Han sprang, hoppede, dansede rundt på borde, bardisk and whatnot i klubben. Altid 100 % på og nærværende med velvalgte kommentarer og introer til sange som 'Twist of the Wrist', 'Hammersmith Palais', gamle Hanoi Rocks-numre ('Oriental Beat') og en fremragende version af Creedence Clearwater Revival-klassikeren 'Up Around the Bend'.

Hans backingband var også utroligt velspillende. Hele koncerten var generelt én stor overmenneskelig oplevelse og et bevis på, at rock 'n' roll aldrig vil dø i hænderne på helte som Mike Monroe. Han har ikke opfundet den dybe tallerken eller nye musikalske landvindinger, og det behøver 53-årige Mr. Monroe ikke, når han gjorde det så godt som i fredags. Det er ganske enkelt en obligatorisk lektion i showmanship og nærvær for den yngre generation. Jeg vil sgu langt hellere se alle finnens rock 'n' roll-klichéer end noget nyt, korthåret metalcore-bullcrap med store muskuløse pikhoveder. Årets koncert for mig indtil nu i 2016. Stort tillykke til Martin Jensen og hans kompetente crew på High Voltage, dette her var klubbens svendestykke og hidtil største succes i min bog – på alle punkter!