Duff-man returns

Den gamle rocker, mest kendt fra sin tid i Guns N’ Roses, har igen samlet sit hyggeband ”Loaded”. Hvis der i Jeopardy havde været en kategori kaldet "ægte rock n’ roll-bassister" ville et af svarene have lydt: "Kendt fra bl.a. Guns n' Roses og Velvet Revolver" og det åbenlyse spørgsmål spilleren skulle komme med ville være: "Hvem er Duff McKagan?".

Skulle spørgsmålet besvares i lyset af denne nye udgivelse på det tyske Century Media-selskab, ville svaret lyde noget i retning af "dygtig, rutineret musiker, der har smidt en hel del af tidligere tiders vildskab af sig og ladet sin rock blive poleret".

Duff har flere gange haft fat i sit "Loaded", men det er syv år siden, der sidst var livstegn i form af polycarbonat til salg i den lokale pladebiks. Alle fire medlemmer er krediteret for vokal, men Duff står for lead-vokalen. Og guitar. For bassen, som han er så kendt for varetages af Jeff Rouse.

Det er 20 hyggelige minutter, man får i selskab med bandet på denne E.P. Undertegnede havde forventet lidt rå rock, der bare måtte fænge ved første lyt for ikke at være noget bras. Det fængede ikke synderligt fra start. Og det var heller ikke så beskidt. Til gengæld voksede materialet fra lyt til lyt.

Musikken er i høj grad radiovenlig og især "No More" er en lækker letfordøjelig rocksang. Til dels er der lidt Franz Ferdinand over det, men også australierne i Jet lurer i kulissen.

Duff er nærmest blevet laid back og skulle der være paralleller til fordums tid, så kunne det være når GNR lænede sig op af blues og country i sin party rock.

Det udfordrende og overraskende er ikke til stede, og dermed overgår han næppe tidligere tiders bedrifter. Men til en hyggelig aften med bajere og ikke-metal venner (som man også kan kalde "kættere") fungerer det nu ganske fint.

Det er i hvert fald spændende hvad et helt album fra Duff og band vil kunne bringe os i fremtiden.