Rodet opsamling med gode sange

Rodet opsamling med gode sange

Ikke ringe, ikke fremragende, ikke væsentlig nok. Manglende sammenhængskraft hæmmer Slash's første rigtige soloudgivelse.

Kunstner
Titel
Slash
Dato
06-04-2010
Distributør
Genre
Trackliste
1. "Ghost" (m. Ian Astbury & Izzy Stradlin)
2. "Crucify the Dead" (m. Ozzy Osbourne)
3. "Beautiful Dangerous" (m. Fergie)
4. "Promise" (m. Chris Cornell)
5. "By the Sword" (m. Andrew Stockdale)
6. "Gotten" (m. Adam Levine)
7. "Doctor Alibi" (m. Lemmy Kilmister)
8. "Watch This" (m. Dave Grohl & Duff McKagan)
9."I Hold On" (m. Kid Rock)
10."Nothing to Say" (m. M. Shadows)
11."Starlight" (m. Myles Kennedy)
12."Saint Is a Sinner Too" (m. Rocco DeLuca)
13."We're All Gonna Die" (m. Iggy Pop)
Forfatter
Karakter
3

Slash har efter årene med Slash's Snakepit og Velvet Revolver valgt at det nu skal være tid til en rigtig soloudgivelse og for at beskrive den, virker det naturligt at trække en parallel til Dave Grohl og Toni Iommis allstarprojekter 'Probot' og 'Iommi'. En berømt rockmusiker skriver en række forskellige sange til en række forskellige sangere og viser dermed nye kunstneriske sider.

Ligesom med lighederne Probot og Iommi har Slash forsøgt at skrive numre, der passer til sangernes forskellige udtryk og stemmer, og det har han endda gjort rigtigt godt. Lemmy får masser smadret garagehardrock med rødder i punken, Ian Astbury er på hjemmebane med et meget firserinspireret nummer og Chris Cornell gives masser af plads til at udfolde hans store indlevende vokal.

Storhåret guitarist uden retning

Det er selvfølgelig godt set af Slash og vidner om et stort sangskrivertalent, selvom man måske har tvivlet en del på om han havde det, bedømt ud fra hvad mandens flittige fingre har fremtryllet siden Guns N’ Roses-dagene. Men helt naturligt bliver det også pladens svaghed – igen fuldstændigt som på Probot og Iommi.

Mange sangere betyder mange udtryk, mange genrer, mange stile og dermed meget lidt rød tråd – Slash har i hvert fald ikke haft held med at finde en vej til at binde musikken sammen på.

Der er næsten kun gode sange, og det er kun godt, men som plade og ikke mindst som helhed, er det egentlig ikke særligt godt og meget forvirrende. Det minder lidt om at høre en opsamling af ukendte rocknumre fra diverse artister – hvilket det jo også er.

Og opsamlinger med forskellige kunstnere har det som bekendt med at stinke og mangle den helt store berettigelse som udgivelse.

Kom igen, Slash! Få så lavet det band, hvor din elhegnsekspertise bliver udnyttet ordentligt!