House of Franco #22

Vi bringer her tredje og sidste del af reportagen fra Cola Freaks' og Fossils USA-tour, hvor du også kan læse Francos opsamling og bedømmelse turnéens fem bedste koncerter.

Med Cola Freaks og Fossils i USA 2011 - Part 3

22.–29. Maj

Søndag morgen sad Morten og jeg og sumpede på Jesses terrasse i Atlantas trykkende hede efter nogle timers søvn på gulvet. Morten havde dog været heldig at finde en sofa i nat. Det er faktisk fint at sove på et gulv og få ryggen rettet ud efter et par ugers bus kørsel, hvor ens røv sover konstant, da vi er ti mand til ti pladser. Vi sad og ventede på nogle Budweisers vi havde fundet i fryseren skulle tø op. Dagens destination var en tur vest på til Mobile, Alabama. Spillestedet hed The Alabama Music Box, hvor jeg før har været med De Høje Hæle, Mig & Ven, Overnight Lows og Chad's Wizzard Sleeve. Chad ejer en våbenbutik i Mobile, men jeg har desværre ikke været ude og skyde automatvåben med ham. Endnu. Måske næste gang. Folk fik sagt farvel til Jesse og takkede ham for hans gæstfrihed.



Da vi ankom senere om aftenen til Mobile, blev vi mødt af en død næsten affolket spøgelsesby. Det lovede ikke særligt godt. Efter vi havde rykket gear og udstyr ind på Alabama Music Box, fik vi at vide at næsten alle byens unge mennesker var til en kæmpe rock festival på en ø nær Mobile, hvor bl.a. Motörhead og Foo Fighters headlinede. Der var ikke noget lokalt band på lineuppen, hvad der heller ikke hjalp. Der var maks en håndfuld mennesker i det ellers halvstore koncertsted med balkon and shit. Bummer. Men Fossils og Cola Freaks gav den alligevel gas med to sublime sæt, dog måtte Cola Freaks spille lidt kortere tid, da der knækkede en streng på Kaspers guitar. Inden koncerten havde jeg prøvet min aller første alligator ret, "Gator Tails", der smagte som lidt hen af rejer. Det gik okay med Fried Catfish og ristede tomater.

Vi forlod The Alabama Music Box, med en mikroskopisk hyre (som forventet), og fandt en Motel 6 et andet sted i Mobile. Jeg elsker de moteller, der er både swimming pool og vaskeri, tv og udmærkede senge – kun for ca. 50 kr. per mand. Vi stod på altanen midt om natten, nød en Miller High Life, og iagttog prostituerede der ankom for at betjene deres kunder på motelværelserne. Efter en god nats søvn stod vi op og fik organiseret noget vask af vores ildelugtende tøj i heden, mens vi chillede og drak gratis kaffe, og snakkede med de flinke sorte rengøringsfolk.

Vi så luderne køre væk, og jeg fandt en Hooters og hævede nogle penge til morgenmad. Hooters er en interessant fastfood-kæde med et dusin purunge storbarmede piger i meget lidt tøj, der heroisk kæmper om drikkepenge fra kunderne, mens 80'er-røvballe pikrock vælter ud af højtalerne. Sikkert ikke helt okay ud fra et feministisk synspunkt. Vi havde lige tid til at besøge en gigantisk stor thrift store med masser af brugt tøj, køkkenudstyr og vigtigst for mig, masser af bøger. Jeg havde efterhånden gennemlæst mine Maximum Rock 'n' Roll-zines samt en fjollet Howard Stern biografi, så det var fedt at få købt nogle ultra billige crime thrillers til turen. Senere købte Mads en 2 liter Jim Bean med håndtag. Sweet. Der blev jokket på sømmet syd-vest gennem Mississippi mod Louisiana.

Efter Mobile fiaskoen var vi ved godt mod, da mandags aften show var i New Orleans, som endnu ikke havde skuffet mig de to forrige gange jeg har været i syden. Spillestedet var en større bar, Sibira, eget af den notoriske Matt Muscle, som vi næsten alle havde mødt før. Første gang jeg var i USA spillede Cola Freaks til hans 2 dages fødselsdagsfest i den herlige Saturn Bar, som ligger længere nede af gaden i det dybt kriminelle kvarter. Vi fik senere at vide, at Saturn for tiden kun havde åben et par dage om ugen pga to dødsfald inden for 14 dage. Nogle slagsmål foran baren havde endt med, at folk væltede på ud vejen og var blevet kørt ihjel.

Et af aftenens navne var trash punksne Superdestroyers, som jeg før havde set på Saturn Bar med De Høje Hæle. Efter et par lettere skuffende besøg i pladebutikker (jeg fik dog købt min første horror disco plade), fik vi noget lokalt gumbo på et snusket men billigt sted kaldet Evelyn's Place i The French Quarter.



Da vi kom tilbage til Sibira, væltede der høj black metal ud af højtalerne, som forventet, da den to meter høje Matt Muscle er sanger i NOLA's fremragende black metal helte Tire Fire. Der var gratis PBR, og jeg fik hilst på Joe & Jheri fra Superdestroyers og hans søde kæreste Sunshine, som vi tidligere havde overnattet hos. Aftenens første band var et fint crustcore 4-piece fra Minnesota ved navn Question. Jeg fik snakket med den kvindelige sanger, som havde spillet i Ungdomshuset et par gange. Hun holdt dog et lille foredrag før hver sang, hvad der var lettere irriterende, men sådan er det tit med politisk hardcore. Superdestroyers skuffede heller ikke denne gang med deres catchy og smadrede Rip Off Records/KBD punk, specielt hyldede jeg 'Slave to the Urge' fra deres debut 7-tommers. Fossils viste endnu en gang, hvorfor det var en god ting at have dem med, da de aldrig mindede om nogen andre bands på alle lineups. Specielt metal fans tog godt i mod duoens tunge og komplekse instru-sludge, og jeg fik solgt en del Fossils albums. Samme galt Cola Freaks, der nok er den mest tighte og velsmurte danske punk maskine af dem alle. Godt med penge i kassen efter Alabama-gigget, og så på en mandag aften – New Orleans skuffer aldrig!

Vi kørte efter Jheri og Sunsine for at overnatte i deres nye hus. De var glad for det nye og pænere kvarter de nu boede i, efter Jheris bedste ven var blevet myrdet udenfor deres tidligere hus. Der havde også været hjemløse der boede under huset, og nabokonen havde trukket en pistol i hovedet på Sunshine. Vi fik billig whiskey og vilde historier fra det kære par, som sidste Mardi Gras havde taget 5 LSD-trips hver og klædt sig ud som klovne i fuld makeup. Det medførte desværre at en masse tourister ville ha' fotos af dem, hvor Jheri skulle holde deres børn. Sur tjans når man er på syre, og hader børn! Vi fik en god nat søvn blandt deres tre hunde. Tirsdag morgen tjekkede folk emails, mens Jheri hånede en af deres hunde for dens lille pik, og Sunshine viste mig hvor fed deres leguan været blevet siden sidst. Jheri genfortalte historien om da han var på tour i Europa med den jævnaldrende King Louie, der kun havde et par buksker og nogle langsomt rådende "rejesko" (?!?) med, som lugtede forfærdeligt, da han nægtede at tage et bad.

Texas kaldte og vi sagde farvel til muligvis mine to favorit Amerikanere. Vi havde tre jobs i Texas, der ligesom New Orleans (og Memphis) aldrig har skuffet mig. Første stop var Houston, og et sted kaldet The Mink, hvor jeg før havde set Secret Prostitutes med Cola Freaks for tre år siden. På vej ud af Louisiana så vi oversvømmelsernes omfang, der hærgede NOLA og andre byer ugen før vi kom til USA.

Vandstanden i New Orleans var vist steget til 18 meter over det normale, med kun en meter før digerne ville have bristet. Katrina mareridtet havde spøgt heftigt blandt sydens hårdtprøvede folk, men heldigvis slap de slap denne gang fra naturens magtdemonstrationer. Ingen her har glemt eller tilgivet George Bush og hans svinske inkompetence under katastrofen. Folk spørger mig tit om, hvor højreorienterede folk er i syden. Til det kan jeg kun svare, at jeg faktisk aldrig her personligt har mødt kristne republikanere - kun anarkister, upolitiske eller libertarians som alle hader den til en hver tid siddende regering i Washington. Jeg fik også hørt Russ Limbaughs "hate radio" for første gang, hold da kæft en homofobisk racistisk sinketøs!



I Houston fik vi læsset gearet ind på The Mink, og konstaterede at spillestedet/værtshuset havde tirsdags "one-dollar-night". Hvilket betød at alt sprut og øl kun kostede fem kroner. Genialt! Det var meningen at Secret Prostitutes skulle have spillet, men det viste sig at være et nogenlunde habilt hardcore band kaldet Landfill. Gid det dog havde været Homopolice eller No Talk. Fossils og Cola Freaks leverede som sædvanlige fremragende sets, og Mads fik givet (venlige) nyreslag til en 17-årig gut fra El Salvador. Senere mødte vi hans ven, som viste sig at være Adit Samudra fra Secret Prostitutes. De hyldede os vikinger med sieg heil hilsner, hysterisk morsomt med mørklødede teenagers fra El Salvador og Indonesien. Begge var også store fans af gammel dansk punk som Electric Deads. Jeg mødte en gut fra Bad Hair Records, et Houston label som har udgivet Odense hardcore punksne Under Al Kritik. Han havde set næsten de samme thrash metal bands i midt-80'erne som jeg. Chris fra Death Exclamations, et andet Houston selskab som har udgivet det Københavnske kult punk band Überkrøppling, kom og hentede os. Han havde halvdelen af et højt hus, hvor vi også mødte Josh fra Secret Prostitutes og No Talk. Folk var lidt trætte, men Chris og jeg snakkede det meste af natten, under påvirkning af enorme mængder Jim Bean, om hvorfor folk har problemer med undertekster på europæiske og japanske arthouse film. Der er godt med filmnørder i syden. Sweet.

Onsdag morgen blev vi vækket af en glad Josh, som var ekstatisk over hans mors meget kristne kæreste havde betalt hans seks bøder, så han kunne få sit kørekort tilbage. Pludselig troede han på gud igen, haha. Både Chris og Josh var meget gavmilde med plader, og jeg fik lavet et par kups med nogle skiver, som jeg aldrig troede jeg nogensinde ville få fat i. Næste Texas stop var Austin, hvad andre i staten tit omtaler, som en by fyldt af rige hipster unger. Da vi ankom til Butthole Surfers og Roky Ericksons hjemby mødte Per en gammel skolekammerat udenfor en pladebutik, hvor Kristoffer købte en del 60'er soul singler for ingen penge. Jeg så dog mere frem til at besøge Austins sublime End of an Ear næste dag.

Vi spiste på en fantastisk vietnamesisk restuarant, hvor jeg kastede mig over en gigantisk stor portion rejesuppe med nudler. Fedt med et break fra fastfood helvedet. Det første band på Beerland var Flesh Lights, en ungt superfed trash punk trio med en fantastiske pige på trommer, der bl.a. sang Freestone klassikeren 'Bummer Bitch'. Næste band var noget college rock ynk a la Soul Asylum. Både Fossils og Cola Freaks var på toppen, som altid. Det var svedigt at se Hex Dispensers igen. Jeg så Austin's punk helte vælte Helsingør nogle år tilbage, og det her var af samme kalibre fra Alex Cuevo (Blacktop, Feast of Snakes, King Sound Quartet, Now Time Delegation) og konen Lisa (også i Manikin) på trommer, som igen leverede catchy gotisk punk. Det var fedt at møde dem igen, da Cola Freaks og jeg overnattede hos dem i Austin for 3 år siden. Fik også sagt hej til Alfonso, sanger/guitarist i Manikin, samt nogle Iceage teenage fans. Vi hookede op med lydmanden og en svensk dame, tog hjem til deres sted og crashede.

Jeg brugte en stor del af morgenen med at snakke film ("Antichrist" og "Enter The Void") med svenskerdamen, hvad der ikke er så underligt, da Austin er Texas' #1 independent film mekka. For to år siden var jeg i Kingsland, en times kørsel uden for Austin, besøgte det hus hvor den originale "Texas Chainsaw Massacre" var optaget i. Senere tog vi alle på et superbilligt Mexikansk spisested, og derefter i den fantastiske pladebutik End Of An Ear. Her købte Simon en del film soundtracks med Goblin, samt 'Goblin's far', en gut kaldet Gamma, hvis unikke scores til 60'er og 70er tv/film vi hørte, mens vi prøvede at gætte handlingen. Sidste Texas show var i den mindre college by, Denton, hvor jeg før havde været til house show med Cola Freaks.

Det var desværre ikke et house show, men et job på et almindelig konventionelt spillested kaldet Rubber Gloves. Simon havde drukket lidt mere end sædvanlig, hvad der hjalp på Fossils musik, da han lavede inspireret bas feedback mellem hvert nummer. Cola drengene var eminente som altid, og de lokale Video (medlemmer fra Wax Museums) leverede en potent mix af sleazy 70'er proto-punk og KBD punk. Sangeren havde vildt meget attitude (svinede publikum), trods hans unge alder. Jeg fik solgt en del vinyl, mens Rubber Gloves brillerede med tourens billigste øl; 7 kroner for en halv liter PRB! Per fra Fossils fik tourens største kompliment fra trommeslageren fra Video, som sagde at han slog hårdere end Sleep's trommebasker. Per strålede i flere dage efter den ros. Mener vi overnattede os en gut fra Wax Museums, huskede ikke vildt meget efter adskillige gin & tonics i kæmpe glas. Kun at Mads fremhævede bartenderens camel toe.

Fredag morgen. Idag skulle vi til Memphis, Tennessee, og møde gamle venner og bekendte på et sted som hed Popular Lounge. Vi kørte fra Texas gennem Arkansas som udemærkede sig ved flere hysterisk morsomme skilte ved motorvejen som f.eks. 'Use the Rod On Your Child for God' (suspekt børneopdragelse der vil noget!?!) og 'Hell Is Real!'. Til orientering er den seksuelle lavalder i Bill Clinton's gamle stat kun 13 år. Da vi ankom til Popular Lounge mødte vi bl.a. Zac fra Goner Records, Cole (Girls of the Gravitron) samt Abe (Lover!, Oscars). Sidstnævnte spillede mig hans nye band, Manatees, hvis navn var inspireret af en søko som strandede i Memphis sidste år ved Mississippi River. Ret massiv musik, med TRE trommeslagere. Første band var Zac's Sharp Balloons, et ekstremt sloopy og meget charmerende punkband, med pige på bas og vokal der sang om afføringsproblemer. Sex Cult var lidt mere postpunket, The Fall møder Pere Ubu? Herefter var det Fossils og til sidst Cola Freaks, som jo næsten spillede for et hjemmepublikum, da de har været i Memphis mange gange før, samt bl.a. indspillet med Alicia Trout (Lost Sounds etc.). Et af tourens bedste shows.

Senere stod jeg og sumpede foran en pinball-maskine. Pludselig begyndte en storbarmede fitness-MILF at rage på mig. Det havde jeg ikke det fjerneste imod, da slet ikke da hun spurgte, om jeg ville se hende slikke hendes venindes bryster i baggården. Det begyndte at blive meget kaotisk i baggården, alle var mega coke-blæste, dope dealers spørgte mig om dit og dat, mens jeg fik set store tunge kasser. Kasper kiggede forbi og sagde at vi skulle rykke, men jeg var velkommen til at blive alene tilbage. Jeg anede ikke rigtigt om jeg ville få trekants-sex, eller jeg ville blive rullet af de frække pigers gustne venner. Jeg valgte at tage med bussen, som pigerne stormede efter. Sikkert en fejl. Fuckin' Memphis! Vi overnattede på gulvet hos Jeffrey Novak's (Cheap Time) søster, havde dog lidt problemer med at falde i søvn.



Lørdag stod vi pænt tidligt op at komme i Goner Records, muligvis den bedste pladebutik i verden. Tror jeg købte næsten 20 kilo vinyl, hvad der helt fjernede diverse seksuelle frustrationer fra dagen før. Vi var også en smut i Payne's B-B-Q på Lamar Avenue, hvor jeg fik deres legendariske dræber pork sandwich, serveret af Flora Payne som har haft stedet i 39 år. Yummy! Jeg var derefter over på den nærmeste benzintank efter smøger, her fik jeg (igen) at vide af en sort dame, at hun elskede mit hår, da det lignede hendes, når hun lige var stået op. Afros unite! Vi havde god tid, da aftenens show var i Nashville, så drengene var en tur forbi Sun Studio, som jeg før havde besøgt. Jeg så mere frem til at besøge vores fælles ven Jay Reatards gravsted. Jeg havde boet et par dage hos ham til Gonerfest 5, og som mange ved, var Cola Freaks' rytme sektion backing for Jay på hans aller sidste verdenstour. Vi fandt hans grav på Memphis Memorial - "Memphis Punk Rocker" (to krydsede Flying V guitarer). Hans "nabo" var soul legenden Isaac "Shaft" Hayes. Cola Freaks efterlod et album ved Jay's grav.

Aftenens show var et release-party for Useless Eaters nye album, "Daily Commute", samt en singles opsamling i et Nashville værtshus, som (noget misvisende) hed Springwater. Både Kristoffer og Morten, havde spillet på en Useless Eaters 7", som var optaget i Århus, mens Jay Reatard forberedte sig til sin sidste Euro tour. Seth, en ung talentfuld sort gut, er manden bag Useless Eaters, som havde Jay på bas, da jeg så dem under Gonerfest 6. Første band, Feral Beat, var Seth og to teenage piger, der spillede herlig sloppy primitiv punk. Bagefter var det Sex Cult, som her var lidt bedre end gårsdagens show i Memphis. Cola Freaks havde flere gange praktiseret at spille hele deres sæt som et langt nummer - uden afbrydelser - og denne aften var det nok mest perfekte magtdemonstration på touren. Selvom mikrofonledningen var lige lovlig kort. Seth havde også sit hyr med mikrofonen, som hele tiden faldt ud af stativet, under Useless Eaters energifyldte koncert. Der var næsten kun teenagers til showet, og de gik totalt amok, det var godt at se. Seth var superflink og gav os gratis kopier af 'Daily Commute'-LP'en. Senere fandt vi et Motel 6 ligende motel oppe i Kentucky.

Det var blevet søndag og vi kunne snart se ende på touren. Aftenens show i Chicago var det sidste. Fossils havde ikke spillet til Useless Eaters plade-release koncerten, så Cola Freaks tog en fridag, mens Fossils var booket et giga stort sted kaldet Reggie's. Hovednavnet var The Queers som har næsten 30 år på bagen, et ekstremt populært band i poppunk genren, hvorfor der var stopfyldt med folk. Andre bands var Manges, She Likes Todd (rædselsfuld NOFX sissycore) og vores Chicago venner i Lipreader. Ikke lige min kop te, men det var fedt at se Fossils skille sig så markant ud fra de andre poppunk bands, folk kiggede undrende på. Alle her havde punk uniformen på (hanekam eller Social Distortion-stilen), det havde jeg ikke set før i USA, men flere var dog positivt indstillet overfor Fossils. The Queers sangeren, Joe Queer, brugte en del tid på at forsvare sin ven Ben Weasel (fra Screeching Weasel), der for nyligt havde slået en pige ned til en Screeching Weasel koncert i Austin til SXSW!?! Vi tog tilbage til Lucky Gator loftet, de andre hoppede i seng, mens jeg festede det meste af natten med Nattefrost, Lady Gaga dans og bordtennis.

Mandag. I dag skulle vi flyve hjem til Lars Løkke's sædkiste fra Chicago. Vi sagde farvel til de flinke Lipreader/Lucky Gator folk og kørte i lufthaven. Fløj fra Chicago til Paris. Der var heldigvis ganske udemærkede film om bord på flyvet - modsat turen herover. Jeg fik set "Black Swan" og den vanvittige Indiske "Robot" film, "The Green Hornet" vil jeg helst glemme. Vi skiftede fly i Paris og fløj til Billund, hvor vi sagde farvel til hinanden. Morten, Simon og jeg skulle dog videre til København, en 4 timers tog tur. Alt i alt en fantastisk tur, hvor jeg mødt gamle venner, samt lærte nye at kende. Det var lidt for hårdt med de ekstremt store afstande med alt for få pauser (læs = drukfester) i f.h.t. min sidste USA tour med De Høje Hæle. Næsten 10.000 kilometer, 19 jobs på 21 dage i 17-18 stater. Men jeg er mere klar til en ny tour næste år - med mit eget band, Tumor Warlord, når vi engang har fået noget vinyl ud i syden.

TOP 5 Koncerter fra USA touren:

1. "Horrible Fest" (Flyin Trichecos, Human Eye, Tinsel Teeth, Folded Shirt) @ Cleveland, Ohio
2. Quintron & Wizzard Sleeve @ Atlanta, Georgia
3. Double Negative @ Raleigh, North Carolina
4. Useless Eaters @ Nashville, Tennessee
5. Superdestroyers @ New Orleans, Louisiana