House of Franco #55
Populær
Jens anmelder denne gang debut albummet fra danske Moonless og en Fuck The Facts koncert i Ungdomshuset
Moonless – Calling All the Demons (Hjernespind Records)
Det længe ventede debut album med Moonless så endeligt dagens lys, og heldigvis skuffer drengene ikke. I forrige House of Franco klumme interviewede jeg bandet, og både Kenni og Tommas fremhævede Moonless som et af de doom-stoner-bands i Danmark, der spiller mest traditionelt tung rock. Old school stilen. 'Calling All Demons' dokumenterer da også på fornemste vis bandets store kærlighed til 70'er-betonrock, hvor ikonerne Black Sabbath bliver hyldet i hver af de seks skæringer.
Moonless har rødder i den københavnske k-town punk scene, hvor tre af medlemmerne lærte deres kram som teenagers i diverse legendariske bands som No Hope for the Kids, Amdi Petersens Arme og Gorilla Angreb. I dag som "voksne" er de utroligt sammenspillede og tighte, og gutterne leverer det perfekte massive fundament for Helsingør drengen Kenni og hans magtfulde røst.
Fra 'Mark of the Dead' og til 'Midnight Skies' vælter doom rocken nådesløst ud af højtalerne. Specielt 'Devil's Tool' og den power riff tunge 'The Bastard in Me' imponerer. Fans af Saint Vitus, Pentagram, Church of Misery og tidlig Mountain bør klart få fat i tegnedrengen og investerer i 'Calling All Demons', der helt sikkert vil fremstå som et af 2012s bedste metal udgivelser, sammen med Undergangs 'Til Døden Os Skiller', som jeg anmelder her i næste uge.
'Calling All Demons' - der er indspillet i efteråret 2010 - kunne måske have trængt til en mere brutal produktion, da Moonless lyder noget mere rå på en scene. En mindre anke. Al cover art er i øvrigt tegnet af Tue, der også behersker sang og guitar i de lokale hardcore helte Death Token, som også inkluderer Moonless bassisten Kasper.
P.S. Moonless spiller til den københavnske 'Heavy Days In Doomtown' festival 3.-6. maj.
Karakter: 4/5
http://www.facebook.com/moonless666
27. Marts: Fuck the Facts + Slaktattack + Solid Noise + Green River Killer @ Dødsmaskinen, Ungdomshuset
Green River Killers trommeslager var vist på ferie, eller noget i den stil, så de havde valgt at hooke en mac i anlægget med et tromme track. Det fungerede ikke optimalt for at sige det mildt. Musikken var lidt metal core møder grindcore, der blev afsluttet med nok den dårligste version af Black Flags 'Six Pack', jeg endnu har hørt.
Debut showet med Solid Noise var til gengæld en positiv oplevelse. Korte intense og brutale grindcore angreb efter angreb satte tingene på plads. Growl vokalen og det tighte hurtigt spillende band (med medlemmer fra Scavenger Brats) beviste at Solid Noise er pt. et af de bedste danske grindcore bands. Kom nu med den LP, Dead Instrument!
Slaktattack var yderst kompetent svensker crust punk med delikate Motörhead inspirationer. De fik hurtigt gang i publikum, der moshede rundt som energizer bunnies. Fremragende band.
Jeg så Fuck the Facts sidste gang de spillede i Dødsmaskinen, og fik en stor oplevelse med hjem. Canadierne briller med kompleks tight grindcore, og har gjort det i over et årti, senest med albummet 'Die Miserable', som jeg tidligere har anmeldt i Devilution. I aften var de også på toppen og tændte, og deres lille men intense growl pige Mel var specielt i stødet. Bandet var så sammenspillede at man nogle gange tænkte på, om man så og hørte et free jazz-band. Eminent koncert! En virkelig solid grindcore aften i Ungeren - flere af dem, tak.
Karakter: 4/5
http://www.ungeren.dk/