Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

House of Franco #79

Populær
Updated
House of Franco #79
House of Franco #79

Franco ser denne gang nærmere på undergrundsselskabet Deadbangers Productions' nye kassettebåndsudgivelser.

Kunstner
Titel
Battery + Death Rides a Horse

Battery - Mental Pollution mc (Deadbangers Productions)

Meget passende starter dette bånd med en sirene a la den som åbner Exodus-klassikeren 'Bonded By Blood'. Hvor deres forrige demo 'Nuke' trak på 'Pleasures Of The Flesh', er 'Mental Pollution' mere i 'Bonded By Blood'-territoriet, et åbenlyst bedre album fra Bay Area-thrasherne.

Battery er klassisk thrash metal anno midt-80'erne, hvor nogle af deres landsmænd som Scavenger Brats også befinder sig. De leverer varen på scenen og på denne fine udgivelse med fire tracks, der dræber koldt og brutalt som en syrisk borgerkrig på amfetamin. Produktionen er rå og energien er i det røde felt.

Der er ca. 10 dødsmetal-bands for hvert thrash act i Danmark, Battery er nogle af de få, men stolte korsfarere i genren og bør seriøst hyldes for dette kassettebånd, som vil få alle true bangers til at svinge garnet til 'Mental Pollution'. Eneste negative fra undertegnede er, at bassen lyder lidt som en overvægtig teenage pige.

Death Rides A Horse - Tree Of Woe mc (Deadbangers Productions)

Deadbangers Productions er et meget aktivt amagerbaseret metalselskab, så den anden kassettebåndsanmeldelse i House Of Franco er også fra Ole-drengen - muligvis den største metal-ildsjæl på de her breddegrader. At lave klassisk metal kan tit ende med en lettere steril retro-hyldest, men Death Rides A Horse gør og har gjort det med oprigtig passion for genren.

Deres anden udgivelse er en forbedring i f.h.t. deres sidste e, produktionen er i top og Ida synger bedre end nogensinde. Jeg er kæmpe fan af The Swords debutalbum ('Age Of Winters'), som de aldrig senere har overgået. DRAH befinder sig i samme boldgade med disse tre sublime numre. NWOBHM blandes perfekt med både lidt thrashriffs og gammel stoner doom som tidlig Trouble.

Hvis en ung gut, der aldrig havde hørt heavy metal, spurgte mig om, hvad hele det her metal cirkus går ud på, ville jeg gi' ham 'Tree Of Woe'-båndet. Og bagefter grine af, at han ingen kassettebåndafspiller havde. Begge kassettebånd kan til orientering købes i Rockuglen for bare 30 kroner. Hvis man er true banger, er det jo i Rockuglen man gør sine metalindkøb.

Menu