Krigsguden #240

Krigsguden var i Kødbyen for at se Vastum, Maligner og The Petulant.

9. marts : Vastum + Maligner + The Petulant @ KB18

Jeg ankom midt i The Petulants sæt efter at have vist 'The Last Warrior' i min filmklub VIRUS BIO i Mayhem. 'The Last Warrior' er en 10 år gammel dansk sci-fi-kortfilm, hvor Thomas  Eje fra Linie 3 bliver voldtaget af læderkvinder i en dystopisk, 'Mad Max 2'-inspireret, postakalyptisk fremtid. Så jeg var i det helt rigtige humør til en Vesterbro-aften med død og thrash.

Danske The Petulant har medlemmer fra blandt andet Sacrificial og Iniquity og spiller en slags clean thrash med et gram død til husbehov. De mindede mig lidt om Crocell fra Århus. Jeg ved ikke, om The Petulant er et 100 % jysk band, men forsangerens accent indikerede da noget i den retning, når han til os og den larmende stilhed erklærede, at deres musik var meget farlig. Det var den ikke, men bandet var da gedigent og velspillende. På sådan en ufarlig Copenhell-måde.

Med svenske Maligner kom der mere ond råddenskab på bordet. Tempoet blev sat gevaldigt op, og alle i trioen havde langt garn. Hurra! Vi fik hele deres ep 'Demon' fra sidste år og rigtig god attitude fra scenen. Svenskerne sagde de ting, som skulle siges, på den rigtige måde uden at være bøvet og påtaget. Der var lige dele brutal thrash og død, nogle numre gav mig flashbacks til 80'er-new yorker-bandet Whiplash. Det er et stort plus i min verden, da jeg så Whiplash destruere Alexandra i 1987. Jeg rejser gerne til Malmö for at se Maligner igen.

Jeg var ufatteligt spændt på at se San Francisco-bandet Vastum, da de har medlemmer fra Necrot og især Acephalix, som har eksisteret sideløbende med Vastum. Lige fra første sekund var sangeren Daniel Butler (fra Acephalix) så meget på, at det trodser enhver beskrivelse. Han væltede ekstatisk rundt og gav os alle en knytnæve på skulderen, mens bandet spillede mange numre fra deres 2015-mesterværk 'Hole Below'.

Vastum minder en del om Acephalix. Vi taler tung, beskidt og groovy (på den gode måde, ikke på Pantera-tabermåden) dødsmetal. Ligesom i Acephalix er der også lidt crustpunk i Vastums udtryk, men Vastum har modsat Acephalix guitarsoloer, hvor Leila Abdul-Rauf (også vokal og guitar i Hammers of Misfortune) brillerede med maksimalt overskud trods sine meget små og spinkle fingre. Årets bedste metalkoncert for mig indtil videre, ja, Vastum var bedre end Angelcorpse, og alle bands havde fremragende lyd. Nu må vi så se, om Blood Incantation kan overgå Vastum på fredag i Pumpehuset.