Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Krigsguden #260

Updated
Krigsguden #260

Anmeldelse af det seneste album med Incantatation i Krigsgudens klumme. Årets dødshit?

Kunstner
Titel
Profane Nexus
Trackliste
01: Muse
02: Rites of the Locust
03: Visceral Hexahedron
04: The Horns of Gefrin
05: Incorporeal Despair
06: Xipe Totec
07: Lus Sepulcri
08: Stormgate Convulsions from the Thunderous Shores of Infernal Realms Beyond the Grace of God
09: Messiah Nostrum
10: Omens to the Altar of Onyx
11: Ancients Arise

Dette geniale amerikanske dødsmetalband har muligvis det højeste bundniveau blandt alle i genren. Fra starten i Pennsylvania i 1989 har Incantation ca. udgivet et album hver tredje år. Det er også præcis tre år siden, de udgav 'Dirges of Elysium', en fremragende plade, som de lagde hele Loppen ned med. Klart årets koncert for mig. Man kan vel kalde Incantation for lettere progressiv død med kollegaer som Suffocation og Immolation i samme stil. Incantation er bare lige en tand skarpere, synes jeg.

Lever 'Profane Nexus' op til mine absurd høje forventninger? Ja, for fanden! Umiddelbart er det stærkere end 'Dires of Elysium'. Om det er lige så overmenneskeligt fantastisk som gamle 90'er-klassikere som 'Onward to Golgotha' og 'Mortal Throne of Nazarene', må tiden vise. Vi får hele pakken med 'Profane Nexus', der er både tung som ind i helvede, lynhurtig som en gepard på amfetamin og kompleks som en Kafka-roman.

Gennem 43 minutter (en perfekt længde for denne slags musik, hvis nogen spørger mig) fra 'Muse' til 'Ancients Arise' viser Incantation hele deres imponerende arsenal af brutale, nedtonede dræberriff, sublim growl og komplekst og ekstremt kraftfuld trommespil med blastbeats galore.

Jeg kan ikke sætte en finger på noget, der ikke blæser mig til atomer med denne nyklassiker inden for genren. Pladen har nogle måneder på bagen, men den er ikke anmeldt i Devilution, så Krigsguden må hellere fortælle dig, at 'Profane Nexus' er endnu et mesteværk fra Incantation, der klart tilhører eliten inden for død. 100 % perfektion. Så mangler jeg bare se dem igen på scene, og alt er hunky dory i min verden.