Krigsguden #264

Krigsguden #264

Krigsguden lister sine yndlingsmusikdokumentarer.

Forfatter

Musikdokumentaren er efterhånden blevet en anerkendt kunstart med premierer i danske biografer udover CPH:DOX i Cinemateket. Jeg har anmeldt utallige musikdokumentarer i min klumme og bestyrer en facebookgruppe som Cool Music Docus, hvis nogen har lyst til at joine. Her er en liste over mine favoritter gennem årene. Når jeg skriver musikdokumentar, mener jeg ikke biopic/spillefilm eller koncertfilm, og listen er ikke i nogen bestemt rækkefølge.


The Decline of Western Civilization (1981)
Penelope Spheeris' chokerende og ekstremt vigtige vidnesbyrd om den tidlige LA-punk- og -hardcore-scene anno 1979/1980 med bl.a. Black Flag, X, Fear, Circle Jerks og Germs, hvis forsanger Darby Crash - der pryder plakaten - begik selvmord, lige før filmen fik premiere. Spheeris havde oprindeligt fået 40.000 dollars til at lave en pornofilm, men fik pengemændene til at tredoble beløbet, da hun overbeviste dem om, at der var flere penge i en hardcorepunkdoku end porno. Now that's exploitation!

Danny Says (2016)
Ufatteligt interessant nyere doku om protopunk-pioneren Danny Fields, der virkelig havde fingeren på pulsen. Han signede (og arbejdede for) navne some The Ramones, MC5, Stooges, Nico og The Doors. Fields udtaler bl.a. han kan høre 10 sekunder af et band og straks vide via instinkt/intuition, om musikken er langtidsholdbar.

Super Duper Alice Cooper (2014)
Underholdningsværdien er helt oppe i det røde felt i denne perle, som følger Alice Cooper og hans band vej mod på toppen af chokrock. Og heldigvis stopper lige før hans klamme MTV-puddelrock-periode i 80'erne.

The Death and Resurrection Show (2013)
Killing Joke blev dannet i 1978 og laver stadig fantastiske plader og giver fantatiske koncerter. Så de fortjener en episk og ekstremt vellykket film på 2½ time. 'The Death and Resurrection Show' viser al vanviddet omkring dette legendariske britiske postpunkband, der både inspirerede industrial- og metalscenen.

Theory of Obscurity: A Film About The Residents (2015)
The Residents, der har eksisteret siden begyndelsen af 60'erne, er uden tvivl verdens mærkeligste og mest anonyme band. Det er aldrig blevet afsløret, hvem har spillet i bandet gennem årene. Denne doku er den alle Residents-freaks, inkl. undertegnede, har ventet i årevis på, og den indfrier mirakuløst alle urimelige forventninger.

Unknown Passage: The Dead Moon Story (2004)
Dead Moons sanger/guitarist og leder Fred Cole forlod os desværre i august måned, men heldigvis er 'Unknown Passage' et værdigt dokument over verdens eneste ægte DIY-band, som selv stod for alt og lavede helt fantastisk rock på deres egne præmisser, der fik 99 % af alle højtråbende punkbands til ligne små, konforme ludere.

End of the Century: The Story of the Ramones (2003)
Joey tjekkede ud i 2001, Dee Dee i 2002, Johnny i 2004, mens Tommy levede indtil 2014. Vi har heldigvis denne fremragende dokumentar at hive frem, når de fire "brødre" fra Queens skal hyldes for at revolutionere rock'n'roll i midt-70'erne.

Lemmy (2010)
Har man sagt Ramones, skal og må man også nævne deres gode ven Lemmy, der heldigvis fik sin egen dokumentar, før han forlod os i 2015. Ikke verdens bedste rockfilm, lidt for mange 'talking heads', alt for lidt Hawkwind (så kan man jo se BBC-dokuen 'Do Not Panic' bagefter), men god nok til mig. Jeg DJ'ede i øvrigt efter dokuens premiere i Cinemaketet.

Anvil! The Story of Anvil (2008)
Bedste feel-good-musikdokumentar nogensinde? You bet! Sammenligningen med fiktionsfilmen 'This Is Spinal Tap' er stupid og doven, det her er noget helt specielt. Fik snakket (og røget) en del med Lips om dokuen, da Anvil kiggede forbi Copenhell. Find interview et andet sted i Devilution.

Until the Light Takes Us (2008)
Nok den ultimative og bedste doku om den tidlige og vanvittige norske black metal-scene med Varg, Euronymous, Fenriz, Abbath, Dead og de andre havenisser.

The Howlin' Wolf Story – The Secret History of Rock & Roll (2003)
Bundsolid og rørende portræt af min favorit-bluessanger Chester Arthur Burnett, som jeg engang viste på Loppen i min Hoodoo Cinema-filmklub.

Screamin' Jay Hawkins: I Put a Spell on Me (2001)
En anden blues- og rock'n'roll-favorit er et absolut fremragende portræt, der udkom året efter Screamin' Jay Hawkins døde. Til orientering lyder chokrock-revolutionen som følger Screamin' Jay Hawkins > Screaming Lord Sutch > Alice Cooper > Marilyn Manson

MC5: A True Testimonial (2002)
Detroit-rocklegendernes tragiske historie eminent fortalt på to timer. Der var masser af juridisk bullshit, som forsinkede dokumentaren i mange år. Godt, man nåede at få sig en vhs-bootleg ASAP.

Gimme Danger (2016)
MC5's 'lillebror'-band The Stooges fra Ann Arbor, Michigan, får Jim Jarmusch-turen i denne simple og fine doku, uden at irriterende 'talking heads' skal udtale sig om kultbandet.

Louder Than Love: The Grande Ballroom Story (2012)
Hvis man vil have mere Detroit-rock, de gyldne år fra 1966 til 1972, er denne low budget, men solide doku om spillestedet The Grande Ballroom et absolut must.

Monks: The Transatlantic Feedback (2006)
Kultbandet The Monks var udstationerede amerikanske soldater på en militærbase i Tyskland i 60'erne, som dannede The Monks (ja, de barberede tonsur i deres hår og optrådte i munkekostumer) ud af kedsomhed og for at tjene lidt håndører, hvorefter de blev "skolet" af nogle tyske avantgarde-managere til et minimalistisk anti-Beatles statement. Meget unik doku.

Gimme Shelter (1970)
For mig endte flower power og hippiernes tid i 1969 med Charles Manson-kultens mord og Rolling Stones' fatale Altamont-koncert, hvor Hells Angels knivdræbte en ung mand. En rystende dokumentar om 60'ernes sidste krampetrækninger med udgangspunkt i gratiskoncerten på en californisk speedwaybane.