Krigsguden #280
PopulærKrigsguden har været i Valby og se Gruesome og Deus Otiosus.
Underwerket kører med klatten denne sommer, mens resten af København sover i timen. For et par uger siden var jeg til hardcore/punk-festivalen Murda Twinz Getdown Vol. 3 med fremragende koncerter fra bl.a. nordamerikanske 80'er-ikoner som T.S.O.L., Dayglo Abortions og Battalions of Saints. Denne søndag var det så tid til en udsolgt dødsmetal koncert med Florida-bandet Gruesome og danske Deus Otiosus.
Jeg har set Deus Otiosus før, og igen leverede de solid oldschool død. "Kan I holde varmen?" var dog en ret lam kommentar fra sangeren til os stakler i den finske sauna i Valby-kælderen under Kraftwerket. Men det ændrede dog ikke ved, at bandet kunne deres shit med død og thrash i flere forskellige tempi. Dog syntes jeg, at det blev lige lovligt langsomt på et tidspunkt, men så udbrød sangeren: "Hurtigere? Så får I sgu lige en på 170 beats per minute". Se, dét var en fornuftig bemærkning. Lyden var ganske fin, dog kunne der godt have været mere punch i trommerne, men det var et mindre minus, og deres sæt var superb opvarmning til hovednavnet.
Gruesome er fra Florida og blev dannet i 2014. Deres ultraskarpe og lynhurtige dødsmetal har også en del til fælles med ældre Florida-bands som Massacre og Death. Sangeren/guitaristen sagde også midt i sættet, at de betragtede sig selv som et Death tributeband, og endvidere afsluttede de koncerten med to Death-covers. Jeg synes nu, at Gruesome var meget mere end bare et hyldestband. De var i strålende humør og spillede med masser af overskud, godt hjulpet af perfekt lyd fra mixerpulten.
Der var maksimal gang i headbangeriet foran, hvor halvdelen bestod af seje kvinder, som gav den gigameget gas. Godt at se. Jeg hader alt det "wall of death"-sædkiste-bullshit til større metalfestivaler, hvor piger ikke har en chance i machogøglerpitten. Det her var det helt rigtige sted at se et band som Gruesome, der lige havde spillet flere festivaler i Europa, men som sagde, at de klart fortrak undergrundshows som dette i Underwerket, hvor vi knapt var 200 mennesker. De flinke amerikanere inviterede os også hjem til fest på deres hotel/vandrerhjem på Amager, men jeg valgte dog at crashe i mit nye hjem i Sydhavnen, der ligger lige om hjørnet. Længe leve Underwerket!