Krigsguden #283
Krigsguden har brugt weekenden til Kill-Town Death Fest.
Ventetiden er overstået. Endelig er danmarks bedste dødsmetalfestival tilbage efter fire års pause, og hvilket program! Først havde vi lige fået nogle geniale opvarmningskoncerter, også i Pumpehuset og Byhaven med Coffins, Undergang, Blood Incantation (surprise!), Bastard Priest og Ultra Silvam, men nu var det tid til the Big Kahuna spredt ud over fire dage med merch, T-shirt- og pladeboder samt nogle seje DJs, som kunne deres old school shit.
Torsdagen startede dog lidt behersket ud med Reptilian og Cemetery Urn, der leverede solide dødsmetalshows, bevares, men det var først med Hyperdontia, at et band begyndte at rive mig midt over. Hyperdontia kan kaldes et københavnsk all star-band med medlemmer fra Undergang, Phrenelith og tyrkiske Burial Invocation og Engulfed. Dette er IKKE et hyggeprojekt, da bandet er fuldt på højde med de respektive medlemmers andre bands. Med kongeriff på kongeriff smadrede de os nådesløst i gulvet, hvad der var ret imponerende, siden det var deres debutkoncert (Hyperdontia har også et debutalbum ude). Det var skægt at se David Mikkelsen på vokal uden guitar for en gangs skyld, men han gav den maksimalt gas, og mikrofonstativet fik tæsk.
Tæsk var også franske Necrowretchs ærinde. Jeg har set dem før på Stengade og var svært tilfreds, men denne aften var det langt mere bestialsk og dræbende blackened death metal. Tempoet var næsten absurd hurtigt, og vi fik mange tracks fra sidste års 'Satanic Slavery', som jeg skamroste her i denne klumme. Blandt de fem bedste shows under denne festival. Amerikanske Torture Rack forsatte på den mindre scene med afstraffelsen af publikum. Deres rådne splatterinficerede død sad lige i skabet som forventet, efter jeg har grovhørt deres album 'Malefic Humiliation' hele sommeren.
Det var fjerde gang på1½ år, Blood Incantation kiggede forbi! Jeg er kæmpefan,jeg havde deres 'Starspawn' som min favoritudgivelse i 2016, og jeg nød da også showet, men syntes alligevel, at det måske var deres svageste på danskgrund indtil videre. Måske fordi de valgte at afslutte koncerten med to meget proggede numre uden skyggen af blastbeats, eller måske fordi Necrowretch og Torture Rack bare var en tand mere primalt og langt mere ondskabsfuldt. Jeg endte så også i primalt og ondskabsfuldt druk til den lyse morgen på Vesterbro, efter hovednavnet lukkede tordagen, med min gamle ven Rene fra Dæmonens Port.
Efter tre timers søvn rykkede jeg igen mod Pumpehuset, da VIRUS BIO og jeg skulle vise film klokken 13 ved black stage indenfor. Efter 'Witchfinder General' og Vincent Prices onde gerninger mod uskyldige "hekse" var jeg klar til hærg i Byhaven, hvor finske Galvanizer smadrede mit i forvejen hærgede korpus med dødsgrind a la Terrorizer. Jeg har aldrig set en dårlig koncert med lokale Taphos, og heller ikke denne gang skuffede de mig med deres Incantation-inspirede død.
Fetid og Pissgrave fortsatte indenfor med to fremragende og dræbende shows. Ascended Dead var dog næsten for brutalt og meget kaotisk dødsblack lidt i stil medSadistik Exekution, men jeg tager dem gerne en anden gang alene på et mindre spillested. De meget roste tyske Venenum leverede smuk død og næsten stoner/syre-agtige passager, men det var næsten for pænt. Jeg er svær at stille tilfreds, specielt med grotesk meget søvnunderskud. Jeg kom igennem en eminent koncert med Phrenelith, og så var det hjem i seng, da jeg skulle vise film igen lørdag klokken 13.
Lørdag. Efter Lucio Fulcis ultrablodige 'The Beyond' og endnu bedre fremmøde end dagen før stod jeg igen i Byhaven, hvor Deiquistor gennemtævede mine heldigvis udhvilede organer og hjerne på fornemste vis. Finske Cadaveric Incubator tog røven på mig og leverede et af festivalens bedste shows, efter bassisten Necroterror havde delt ud af Jägermeisterflasken til os foran scenen. Repulsion og Mortician har ikke levet forgæves. Absolut den bedste koncert i Byhaven denne weekend.
Antiversum, Undergang, Mefitic, Necros Christos og Soolex fortsatte indenfor med stor brutalitet og grusomme shows. Men det var Demilich og Necrot, der stjal det hele denne lørdag. Demilich havde droppet den forventede cookie monster-vokal, men dræbte os alle med deres overjordiske død, som sammen med Timeghoul nok har været en stor inspiration for Blood Incantation. Necrot, som var den koncert, jeg glædede mig mest til at se, havde live et meget mere råt og Sodom-punket udtryk end deres lp 'Blood Offerings', der var mit favoritalbum fra sidste år. Vi blev gennempryglet fra start til slut fra et San Francisco-band med masser af aggressiv attitude. Så meget, at jeg næsten ikke kunne nyde Incantation på samme måde som sidst på Loppen. Det var en ganske fin koncert, men intet i forhold til Demilich og Necrot, og jeg var endda iført Incantation T-shirt indenunder min Necrot-shirt. Og John McEntee snakkede for meget.
Dead Void startede den "gloomy" søndag i Byhaven med deres brutale tonstunge death doom, som havde imponeret mig meget til Metal Magic tidligere på sommeren. Tidlig tung Celtic Frost møder Winter og lidt Conan tilsat nogle doser crustpunk. Mortiferums død var en effektiv start indenfor i Pumpehuset, der blev efterfulgt af Spectral Voice, som altid leverer et godt show med næsten horroragtig original dødsmetal. David Mikkelsen havde fødselsdag, så han fik lov til at synge et enkelt nummer, som han klarede til UG+.
Jeg sprang Sempiternal Dusk over ,mens jeg ventede på Runemagick. Dette meget roste svenske doom metalband levede op til mine forventninger med en fremragende koncert af oldschool doom og klassiske riffs. Rippikoulu (finsk for konfirmation!) og deres energiske death doom var en del bedre end deres fjollede navn. Mere death doom med Derketá, der bestod af tre kvinder og en dude. Godt at se damer på scenen, som kan deres shit. Lidt sløv start, men det gamle band fandt snart deres doom-groove, og vi groovede med.
David Mikkelsen og Takashis (Anatomia) projekt Wormridden fik hjælp af to andre og leverede det ondeste og mest rådne death doom, jeg har set i mit liv. David havde bl.a. nedtunet sin guitar med en hel oktav! Jeg var nu så smadret efter fire dages død og alkohol, at jeg fravalgte Hooded Menace, da jeg havde set dem to gange før, og fes hjem til Sydhavnen med et stort grin. Anyhoo, 1000 tak til alle, som stod for festivalen. Alle bands spillede til tiden, lyden var i top, det samme gjaldt DJ præstationerne i Byhaven, og det var et kæmpehit at møde headbangers fra andre lande og steder, specielt fra Finland og Colorado. Jeg glæder mig allerede sygt meget til Kill-Town Death Fest 2019 – verdens bedste metalfestival?