Krigsguden #308

_XTD3086
_XTD3136
_XTD3010
_XTJ8119
_XTD3894
_XTJ8455
_XTD3634

Krigsguden har igen været på Metal Magic Festival i Fredericia og blev endnu engang blæst omkuld af  musikken og det gode selskab.

Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

TORSDAG

Årets traditionsrige tur fra Kastrup Lufthavn til Fredericia gik 100 % efter bogen med øl til 10 kroner – i stride strømme på bussen. Og omgivet af forventningsfulde venner (gamle og nye), mens den klassiske metal blastede ud af højtalerne. Sådan skal det være. Hvert år. Så ankommer man halvstiv i højt humør, sætter telt op, og drikker sig derefter helfuld, når første band går på ved 16tiden om torsdagen. Der var heldigvis ikke så dybe plovfurer i år, som der var sidste år på festivalmarken i udkanten af Fredericia. Det regnede dog lidt, men det var ikke i nærheden af at være et problem. Plus øl kostede 25 dadler. Årets første festival var kickstartet for undertegnede – HERE WE GO!

De purunge danske atmosblackere Sunken lagde ud på teltscenen med nogle meget lange numre, med meget lange introer. Gode musikere, trods de knapt var kønsmodne, men ikke lige min slags black. Danske Shadow Storm på den store scene gjorde heller ikke de store indtryk med deres melodiske noget anonyme metal, men så var der mere tid til at udforske drinkbaren og hænge ud socialt og asocialt. På papiret var torsdagen også den mindst interessante dag, musikalsk, for mig.

Dog kom Deiquisitor på teltscenen rev mig midt over bagefter med deres morderiske dødsmetal på teltscenen, som de vist påstår er danmarks hurtigste i genren. Frække bestialske smagsprøver fra det nye 'Towards Our Impending Doom'-album med en vaks lydmand, der fangede de soniske overgreb perfekt. Endnu et dansk band på store scene, Silhoutte, hvis okkulte metal (?) heller sagde mig særligt meget denne gang. Goat. Et jysk gøgler-thrash-metal-band med et Illdisposed-medlem var næste ret på menuen, som jeg desværre ikke helt åd. Alt for meget cirkus, gøgl, fis, ballade og udklædning trods musikken egentlig ikke fejlede noget.

Amerikanske Dark Sky Choir gjorde endnu mindre indtryk på mig. Her var intet børnehavegøgl, men heller ikke meget substans i deres grunge'ede metal. Der var mere substans i "den døde ged", som en kaldte 100 kroners all-you-can-eat kongemåltidet i MMF-grillen. Jeg tror, at jeg åd over et kilo roasted goat – med stor glæde. Spiste ingenting i 24 timer efter den ret. Krigsgudens vegetardage er long gone.

Nu var det vist på tide, at der kom andre boller på suppen. Og det leverede dansk/italienske The Rite (medlemmer fra Denial of God og Black Oath) for på teltscenen, tak for kaffe! Deres doomy black metal afsendte kulsorte vibes fra flere af Venoms tidlige EP'er som 'Warhead', 'Die Hard' og 'Manitou', hvad der gjorde et gammel røvhul som mig gladere end Gary Glitter til et børne-Melodi Grand Prix. Hopla! Nu kører vi. Og selvfølgelig stjal Slægt alt med deres sorte elite metal fra første til sidste sekund på store scene. De har aldrig skuffet mig, og heller ikke denne gang undlod københavnerne at udrydde publikum med deres kongeriffs og scenevante "vores-band-er-bedre-end-dit-band"-attitude. Demon Head lukkede bagefter fremragende den første Metal Magic dag med et frækt sæt af deres tunge klassiske metal.

FREDAG

På grund af lidt regn torsdag nat var der ingen hedebølgesol om formiddagen, så man kunne sove behageligt i sit telt til middag, og derefter gå i krig med morgenkaffen og ostemadderne 50 meter fra teltet under noget akustisk morfar-klang. Så gik Deus Otiosus på med deres solide dødsmetal på teltscenen ved siden af, mens kaffen blev afløst af øl og bloody marys. Fra den onde københavnertråd til den djurslandske. Modsat Deus Otiosus har jeg ikke set eller hørt noget med jyske Killing før, hvad der vidste sig at være en stor fejl, da de pryglede os igennem med noget superaggresivt blackened thrash, der sad lige i skabet. Bang!

Jeg havde Nyredolk som danmarks nye metalhåb på 2018 Deviluiton-årslisten, men blev noget skuffet da jeg så deres debutkoncert på Loppen, hvor alt gik op i fordrukkent kaos og dårlig lyd (jeg kunne ingen vokal høre). Der var masser af kaos denne gang i Fredericia, men til gengæld var det afmålt med energien og gik ikke udover deres crustpunkede black metal, selvom sangeren slog sig selv bevidstløs i et minut. Finske Chevalier var gedigen melodisk power metal i solen og noget af et skift fra Nyredolks maskedækkede amokvanvid.

Ondskaben kom så tilbage med fuld power over på teltscenen med de københavnske dødshelte Phrenelith. Tror jeg har skrevet om dem over 15 gange i min klumme og det er med samme budskab. Alt skal dræbes – og bliver dræbt. Endnu en brutal magtdemonstation fra gutterne og sygt højt for os som tager festivaler og livet generelt uden nogen brug af earplugs.

Jeg havde sagt til flere, at årets speedmetal-battle i Fredericia stod mellem svenske Armory og tyske Vulture. Førstenævnte fik chancen på store scene og udnyttede den til fulde, hold da kæft! Vi blev revet rundt som hovedløse høns på amf af deres science fiction-metal. Der var gang i the tower of power med en guitarist på ryggen af en roadie blandt publikum efterfuldt af Ole Frostholm med plastikguitar på ryggen af en ven, og det var nu blevet til "the twin tower of power"-guitarkampen. Only in Frederica!

Ascended Dead slog mig ihjel til Kill-Town Death Fest sidst og det gjorde amerikanere også til Metal Magic. Deres ultra brutale dødsblack får bands som Deicide til at lyde som Defecto. 100 % nådesløst afstraffelse. Et af de bands som jeg er glad for ikke spiller over en time. Det er 10 år siden, at jeg så NWOBHM-legenderne Angel Witch til Roadburn, og nu var det tid igen. Selvom det var knapt som overbevisende denne gang, var jeg alligevel dybt imponeret over de gamle briter. Dog drillede lyd og lydmænd nogle gange bandet (desværre under mit yndlings Angel Witch nummer 'Angel of Death'), så Kevin Heybourne blev en anelse misfornøjet. Men koncerten var stadig et heavy metal mirakel. All hail Angel Witch!

Tilbage til ondskab og den mere psykopatiske af slagsen på teltscenen. Impetuous Ritual er et australsk sideprojekt af Portal-medlemmer, men musikken var nok mere beslægtet med noise end dødsblack. Jeg har aldrig set eller hørt noget lignende. Plus de havde ingen bukser på! Eller også var det en hyldest til Maorierne. Udover det var hele koncerten tildækket af røg fra start til slut, så meget jeg forlod showet 6 gange og kom tilbage 6 gange. Jeg ryger 40 smøger hver dag til festivaler, stop nu det sceneshow røgfis, mine lunger kan det ikke, kun nikotinen fra en cigaret holder i min optik.

Den bedste koncert jeg har set i år, var en som jeg ikke regnede med, ville komme bare i nærheden af den plads, men de ungarske black metal-legender Tormentor med Attila Csihar i front tog totalt røven på mig. Sjældent har jeg hørt så mange kongeriffs og så syg vokal. Bandet lignede måske nogle gamle klovne, Attila havde et så stort omvendt kors i en kæde, at jeg straks tænkte på Public Enemys Flavor Flavs store ur, men deres 1½ times lange koncert kan ingen røre ved. Iingen koncert i 2019 kommer i nærheden af denne her. Store udtalelser før Kill-Town Death Fest i september, men jeg mener det!

Bagefter var der chilleren med dagens sidste band, nemlig SPekTR og deres horror/sci-fi film-hyldester fra 'Escape from New York', 'Return of the Living Dead' til Ramones', 'Pet Sematary'. Efter baren var lukket, fik jeg en masser af vanvittige roadhistorier fra Peter Sandorff og Lasse Ballade, indtil jeg hoppede i soveposen.

Lørdag

Vulva? Volvo? Nej, Völva startede sidste dagen med et primitivt inferno af black metal-punk, der drejede tankerne i retning af Ildjarn. Tre piger fra Malmö, der gav den giga gas. "Jamen, Jens, er det ikk bare nogle lebbe veganere?", sagde en Agger-fyr til mig, haha. Deadflesh fra Roskilde var næste band og spillede den gamle danske 90er-død, som er okay, men ikke i nærheden af den nye dødsmetal-generation fra København. Ang. København og dødsmetal var Shamash på bagefter. Det var deres debutkoncert, og de klarede det glimrende, så nu må de til at spille nogle shows i deres hjemby, tak. Tainted Lady var næste band. Jeg holdt 2 numre. Gab.

Fra debutkoncert til afslutningskoncert så spillede Alucarda (medlemmer fra Taphos og Phrenelith) deres afskedskoncert til Metal Magic. Deres bikerdoomfuzzpunk var en lidt kort affære med 6 numre, 3 af dem instrumentale, men tak for sangen, gutter, selvom Hampus kaldte os "det dårligste publikum", han endnu havde spillet for, haha. Så var det tid til svensk power metal på den store scene med Source, hvis 21 årige sanger/guitarist Julia von Krusenstjerna var iført festivalens stramme læderjeans. Musikken var heldigvis også bundsolid.

Tongues fra Århus og deres doomy black metal var en sand fornøjelse, da de inkorporerede mange spændende ting og lag i udtrykket. Dem ser jeg gerne igen. Tyske Vulture kom, så og dræbte os alle med deres thrashy speedmetal. Vi fik endda Judas Priests 'Rapid Fire' til aller sidst i en kongeversion. Var de bedre end Armory? Vandt Vulture Metal Magics speedmetal battle? Jeg vil sige uafgjort, men Vulture sangeren lød meget hen af Paul Baloff, når han ikke skreg som Tom Araya, hvilket trækker meget op i krigsgudens optik.

Hyperdontia kom på københavner-dødsmetal scenen sidste år og siden er de gået fra triumf til triumf med et killer-debutalbum, 'Nexus of Teeth', i bagagen. Det var 3. gang jeg skulle se dem og jeg må indrømme, at de gav baghjul til at alle danske bands til Metal Magic. Kun ungarske Tormentor var bedre på en scene. Festivalens eneste sydstatsband, powermetallerne Medieval Steel, stod for dagens mest bøvede men ret charmerende optræden med Chris Cook, der har været med som den eneste siden starten i Memphis i 1982. 'Det var sgu ærlig heavy rock', som en midtjyde sagde ved toilletterne senere.

Trods italienske Black Oath var iført corpsepaint spillede en eminent og klassisk form for doom metal, hvor jeg kunne høre både Angel Witch og Pentagram. De havde Denial of Gods Ustumallagam med på et nummer, til stor glæde blandt publikum. En stor positiv overraskelse for mig, dem ser jeg gerne igen! Ved Buens Ende er et ukendt black metal band for mig, men ikke for en stor del af Metal Magics publikum, som nød deres lange koncert. For mig lød Ved Buens Ende som to meget forskellige bands, der ikke kunne finde ud af hvad de ville. Men hvad rager krigsgudens smag folk, jeg kunne heller ikke lide Master's Hammer koncerten sidste år til festivalen, så hvad fanden ved jeg om black metal-kultbands.

Som Metal Magic plejer fik vi også lige en punkkoncert i programmet før lukketid, nemlig Archangel, der kompetent iført blod fra top til tå gav os en times Misfits- og Samhain-klassikere. En fin afslutning på en herlig udgave af Metal Magic, dog med færre penge i år end tidligere år men alligevel fik de givet os 5-600 sorte sjæle en fantastisk oplevelse i det midtjyske. Vi fik da også lige en gal efterfest med Metal Maniacs-dj'en Jens Tang og hans vinyler til solens stod. En stor tak til MMF, bandsne og alle frivillige skal lyde fra krigsguden, alt kørte smooth som en motherfucker, vi ses næste år!! (hvor canadiske Riot City selvfølgelig spiller)