Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Krigsguden #309

Updated
unnamed

2019 lader til at blive canadiske Tomb Molds store år med udgivelsen af deres tredje album, 'Planetary Clairvoyance' og deres første europæiske job til Kill-Town Death Fest i september måned.

Kunstner
Titel
Planetary Clairvoyance

Er der noget at glæde sig til? Fuck yeah! Tomb Mold presser dødsmetalcitronen til det yderste med deres hidtil bedste album, der ligger et sted mellem USDM og svenskerdøden. Incantation og Suffocation møder Dismember? Der er flere nuancer og facetter på 'Planetary Clairvoyance' end tidligere udgivelser, og albummet indeholder både akustisk guitar og diverse noise-samplings, som normalt plejer at irritere mig grusomt, men her virker disse artsy-fartsy indfald helt på sin plads på albummets syv skæringer.

Produktionen sidder 100% i skabet, og sammenspillet mellem bandets fire medlemmer er grotesk imponerende. 'Planetary Clairvoyance' er både kæbeknusende brutalt og episk på samme tid. Absolut en udgivelse, som er værdig til at være på 20 Buck Spin-selskabet, der har udsendt sublime plader fra dødsmetallens elite som Mammoth Grinder, Coffins og Acephalix samt Tomb Molds forrige album 'Manor of Infinite Forms' fra sidste år.

Jeg står klart i første række, når Tomb Mold gæster Kill-Town Death Fest i Pumpehuset om seks ugers tid (hvor jeg og Virus Bio som sædvanlig viser smagfulde horrorfilm), og mon ikke 'Planetary Clairvoyance' er at finde højt på min 2019-årsliste sidst i december. Jeg tror det.