Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Revisiting Sunlight

Updated
Revisiting Sunlight
Impious emmer af svensk old school lyd Det emmer af old school. Den dystre intro på åbneren ”The Confession” minder i lyd om den gode gamle lyd fra studio Sunlight, og musikken får tankerne over på Dismembers klassiker ”Dreaming in Red”. Men da nummeret rigtigt får fat, er det tydeligt, at det er thrash og ikke death metal.

Albummet er solidt og lækkert med masser groovy, tunge riffs og masser af små melodistykker, der fænger. Til gengæld er det blottet for overraskelser, egentlig jævnt ensformigt og ikke synderligt originalt. Den lækre lyd, der bare passer perfekt til bandets stil, den fede vokal, der er godt varieret, og de mange fede riffs gør bare, at "Holy Murder Masquerade" alligevel er en god lytteoplevelse. Men mere end en standardkarakter, kan det ikke blive til i denne omgang.

Coveret er ret anderledes, idet det er bygget op som en tegneserie med replikker fra teksterne, der samlet udgør en morderisk koncepthistorie. Det bør ses!

Kunstner
Titel
Holy Murder Masquerade
Distributør
Karakter
3