Metaldiktator - Blind Guardian: 'Imaginations From the Other Side'

Populær
Metaldiktator - Blind Guardian: 'Imaginations From the Other Side'

Metaldiktatorserien fortsætter med et af de allerstørste power metal-album - denne gang fra de tyske giganter Blind Guardian.

Titel
Imaginations From the Other Side
Trackliste
1. Imaginations From The Other Side
2. I'm Alive
3. A Past And Future Secret
4. The Script For My Requiem
5. Mordred's Song
6. Born In A Morning Hall
7. Bright Eyes
8. Another Holy War
9. And The Story Ends
Forfatter
Karakter
666

Det kræver kun to sekunders blik på coveret og tilhørende minimal viden om metalgenren for at placere Blind Guardians ‘Imaginations from the Other Side’ indenfor den ganske specielle gruppering, der hedder Power Metal. På den punkt skiller bandets femte udgivelse sig absolut ikke ud fra hverken genrens øvrige eller tyskerne forrige skiver.

Hansi Kürsch, Andre Olbrich, Marcus Siepen og Thomas Stauch dannede Blind Guardian i slutningen af firserne og debuterede med ‘Battalions of Fear’ i 1988, men både den og opfølgeren ‘Follow The Blind’ året efter viste kun rimelig sangskrivning og flair for en hårdere udgave af den tyske power metal, som Helloween havde lanceret nogle år tidligere – dog hverken i en original eller fantasifuld indpakning.

De to næste, ‘Tales from the Twilight World’ fra 1990 og ’Somewhere Far Beyond’ to år senere, viste dog, at bandet langsomt fandt deres egen vej, hvor det dystre såvel som det altid melodisk funderede fik lov til at præge en mere kompleks sangskrivning.

Der skulle bare et besøg i København til, før gennembruddet kom, og talentet blev foldet ud. I 1995 valgte Blind Guardian nemlig at besøge producer Flemming Rasmussen i det metallegendariske studie Sweet Silence på Islands Brygge, hvor et ungt Metallica engang fik hul igennem med nogle af heavyens allerstørste skiver.

Med en mester foran pulten

Ikke overraskende var det et klogt valg. 'Imaginations from the Other Side' er muligvis ikke verdens bedst producerede plade, men Flemming Rasmussen har alligevel formået at skabe en mørk stemning, hvor skarpe riffs trænger igennem, mens der samtidig skabes plads til både dybde og detaljer.

Lige netop mørket er utroligt passende til en skive og et band, der gerne vil fortælle historier og derfor skabe stemninger, som ikke kun er storladne, men også rummer noget ondt.

Og sådan indleder titelnummeret de 49.06 minutter i eventyrligt selskab:

Fra den anden side

Først en tung susen, dybe trommer og en enkelt klokke. Derefter et hidsigt, skingert riff, der indvarsler, at rejsen til den anden side kan begynde. Og titelnummeret er netop klassisk Blind Guardian, når de er allerbedst. Det vil sige talrige skift i tempo og intensitet, store melodier, større leads og de omtrent største omkvæd, man kan skrive uden at lave popmusik – helvedes smukt, brutalt og teatralsk fortalt kommer kvartetten omkring både Troldmanden fra OZ og Alice i Eventyrland.



At Blind Guardian både er et metalband såvel som fire dygtige sangskrivere med flair for og mod til at vælge lige præcis det element, der skal til for at skabe det rigtige og eftersøgte udtryk i musikken, illustreres enormt overbevisende med pladens næste to numre. Først " target="_blank">'I’m Alive' der udover at være den voldsomste skæring og et thrashet orgie også rummer akustiske guitarer med folkemusikinspirationer – ikke fjollet eller upassende, men som et break, der underbygger det hidsige omkvæd og høje tempo. Og derefter den formidable ballade " target="_blank">'A Past and Future Secret', der med akustiske guitarleads, fløjter, pauker og middelalderligt klingende vokaler tager et medrivende udgangspunkt i folklore og også viser, hvorfor bandet var inde i billedet omkring soundtracket til 'Ringenes Herre'-filmene.

Men så er det også straks tilbage i fuldt tempo og med 'The Script for My Requiem' er vi ude i det storladent pompøse, hvad angår omkvædet som er ren ølkorssang og en ægte stå-sammen-mod-onde-konger-sang, helt i tråd med pladens eventyrlige, fantastiske fortællinger. Men det er også en hidsig sag med Hansi Kürsch' rå og uslebne vokal og, trods de store melodier, lede leadguitar, der på ingen måde lirer, men kun planter hurtige toner for melodiernes skyld. Ligeledes leger rytmeguitarne med squeels og sekstendedele serveret aggressivt og buldrende og gør det muligt for Blind Guardian at lege med det grotesk ørehængende uden at blive andet end metalliske.



'Mordreds Song' viser til gengæld, at tyskerne kan andet end ballader og smadder – understøttet af klaver er dette nummer afdæmpet, dystert og episk, og derfor fungerer dette alligevel trods tiltag i retning af rollespil, ikke mindst takket været en formidabel omgang leads fra André Olbrich, der gør, at skæringen snildt kunne have virket uden vokal. Og i øvrigt ligeledes er fremragende i " target="_blank">akustisk version.

Måske er " target="_blank">'Born in a Mourning Hall' det svageste led blandt albummets ni dele, men så er bundniveauet samtidig imponerende højt. Man tilgiver det let fjollede omkvæd, fordi resten slet ingen tendenser har i den retning, men satser på ondskab, som i andet vers, hvor tempoet veksler mellem brutal ødelæggelse i højt tempo og dystre teatralske breaks, og også fordi Olbrich er en af power metallens skarpeste udnyttere af guitarens melodiske potentiale.

Langt over gennemsnittet for denne skive, såvel som i genren generelt, befinder 'Bright Eyes' sig, og af samme indlysende grund var dette nummer også valgt til single og videoudspil. Her viser tyskerne, at de i løbet af kort tid kan opbygge en stemning med enkle og gennemtænkte midler – først et simpelt riff i lavt tempo, et kor gentager samme linje, og derefter tager et inciterende lead styringen under nye korlinjer, og efter verset kommer det fabelagtige omkvæd. Så nye korgentagelser, band synger i duel mod forsanger, der igen duellerer mod leads og endnu et omkvæd – og nu tempo, højt tempo. Et vredt, vredt riff efterfølges af solo i vanlig fængende stil, men kun for at blive afbrudt af harmoniguitar og igen et højenergisk gentagelse af introen før sidste opbygning mod afsluttende omkvæd. Et magisk nummer, hvor sammenspillet mellem vokal og guitar lægger sig lag på lag og arbejder mod hinanden, har hver deres liv og alligevel arbejder for den samme historie.



En anden af Blind Guardians force er (eller var, da han siden har forladt bandet) trommeslager Thomas Stauch og ikke mindst hans evne til at inddrage lilletrommen som en slags leads, der absolut ikke kan nøjes med at holde rytmen, men bidrager aktivt mod vokal og guitar, som i ottende nummer, det heftige " target="_blank"> 'Another Holy War'. Stauch sætter tempo, bryder det op, giver soloerne plads, holder sig i baggrunden med duka-duka, men finder også rummet i omkvædet til at styre og faktisk tage opmærksomheden fra de gode melodier med en enkelt staccato-agtig marchtromme.

Kun ni numre rummer 'Imaginations From The Other Side', før det er slut med 'And The Story Ends', og hvilken finale. Her er ikke sparet på det episke, musical-ske eller kæmpekoret, når mandestemmerne står skulder ved skulder og akkompagnerer Hansi Kürsch gennem skivens absolut mest pompøse omkvæd. Men faktisk er melodierne stærkest i vers, når leadguitarer slås med en forsanger, der betagende fortæller lige så meget som han synger. Både rå og med en rar, beroligende tone. Her forstår for man alvor, hvorfor Blind Guardian selv omtaler sig som barder, altså historiefortællere. Og ellers kan man nyde den afsluttende solo, der er et stærkt opgør mellem akustiske og elektriske guitarer, før albummets sidste sang - og en af genrens absolut bedste skiver - finder sit sidste punktum.



For Blind Guardian var dette gennembruddet, der gjorde dem til metalliske superhelte i hjemlandet og fast inventar på Wacken Open Air, men også det album, hvor mikset mellem fortælling og brutalitet gik op i den højeste enhed – for uden på nogen måde at have fejlet på de efterfølgende album, der alle uden undtagelser er tour de forcer i episk heavy, så er ’Imaginations From the Other Side’ lige en tand mere perfekt end alle andre. Uden svagheder, uden overdrivelser, men bare kontant, smuk, melodisk og vigtigst: metallisk!