Metaldiktator: Cannibal Corpse – 'Eaten Back to Life'
Populær
Med ‘Eaten Back to Life’ blev dødsmetal så farligt, at pladen var forbudt i Tyskland i flere årtier, og Cannibal Corpse blev så populært, som ingen politiker turde have mareridt om.
2. Edible Autopsy
3. Put Them to Death
4. Mangled
5. Scattered Remains, Splattered Brains
6. Born in a Casket
7. Rotting Head
8. The Undead Will Feast
9. Bloody Chunks
10. A Skull Full of Maggots
11. Buried in the Backyard
For 30 år siden var dødsmetal stadig i sin spæde opstart. Chuck Schuldiner og Death havde udgivet nogle plader, Morbid Angels debut var ude, Terrorizer, Bolt Thrower, Atheist og Carcass legede med lyden. I Buffalo-bydelen i New York spillede nogle unge musikere i bands, der hed Tirant Sin, Leviathan og Beyond Death. I 1988 samledes nogle af medlemmerne fra de tre bands under banneret Cannibal Corpse. Det var forsanger Chris Barnes, bassist Alex Webster, trommeslager Paul Mazurkiewicz samt de to guitarister Jack Owen og Bob Rusay. De gav koncerter og blev hurtigt samlet op af Metal Blade Records. Forsanger Chris Barnes arbejdede i en pladeforretning, og bestyreren sendte hans demobånd ind til pladeselskabet, og resten er historie, som strækker sig over flere årtier. For Cannibal Corpse gjorde det vildere, end noget andet band havde gjort før dem.
Scott Burns – manden bag amerikansk dødsmetal
Ikke overraskende valgte Cannibal Corpse at vende snuden mod Scott Burns og dennes studie nede i Florida. Morrisound Studios havde allerede i 1990 været omdrejningspunkt for adskillige tunge plader, hvorfor Cannibal Corpse fra New York godt vidste, hvor jernet skulle smedes. Death havde allerede i 1988 udgivet deres anden plade, ‘Leprosy’, som var en af de første plader, Scott Burns indspillede. Kort derefter fulgte Sepultura med ‘Beneath the Remains’ i foråret 1989, og Obituary udgav debutpladen ‘Slowly We Rot’ et par måneder senere. Morbid Angel havde været forbi Morrisound Studios og indspille deres debutplade ‘Altars of Madness’. Deicide havde også indspillet en demo, og da de gik i studiet samme sted for at lave debutpladen, så var det kun ganske få måneder, før Cannibal Corpse havde tid dernede. Glen Benton og resten af Deicide indspillede i marts måned 1990, hvor Chris Barnes og resten af kannibalerne havde tid i maj måned. Det er derfor heller ikke nogen overraskelse, at den lokale Glen Benton kiggede forbi og lagde vokalspor til ‘A Skull Full of Maggots’ og ‘Mangled’.
Med navne som Death, Obituary, Cannibal Corpse og Deicide inden for et års tid sprøjtede Scott Burns således dødsmetal ud hurtigere end selv svenskerne.
Cannibal Corpse tog tingene til det ekstreme. Teksterne var et veritabelt blodbad, der ikke tidligere havde set sin mage. Pinslerne blev malet så grafisk, at man i Tyskland bandlyste udgivelsen. I USA var politikerne oprørte over både cover på pladen og teksterne, og man gjorde alt, hvad man kunne, for at stoppe udgivelsen. Det havde naturligvis den stik modsatte effekt, som det altid har været det, når politikerne har forsøgt at gøre noget forbudt, og Cannibal Corpse fik mere gratis omtale, end de nogensinde havde forestillet sig.
Den udpenslede vold
Men teksterne var også meget voldsomme. Forsanger Chris Barnes, der egenhændigt tog sig af tjansen med at skrive teksterne og havde designet bandets logo, var fascineret af horrorfilm, horrorbøger og naturligvis også virkelighedens seriemordere og andet “godtfolk”, der kunne inspirere til de mest utænkelige scenarier i og omkring den menneskelige krop. For der blev eksperimenteret på ‘Eaten Back to Life’. Bandnavnet Cannibal Corpse, som bassist Alex Webster fandt på, indikerer naturligvis en del, og pladen er da også dedikeret til Alferd Packer, som bandet kalder ‘den første amerikanske kannibal’. Alferd Packer var en tidligere soldat, der tjente under den amerikanske borgerkrig. Derefter rejste han landet rundt og havde mange forskellige job, indtil han en dag gjorde sig som ekspeditionsguide. Her skulle han på en ekspedition ud i den vilde, amerikanske natur, der på det tidspunkt, i 1874, endnu ikke var kendt af alle. En hård vinter fangede ekspeditionen, og Alferd Packer var den eneste ud af en gruppe på seks mennesker, der vendte tilbage til civilisationen i live. Først forsøgte Packer at sige, at de indbyrdes måtte leve af hinanden, efterhånden som de døde, men senere indrømmede han at have taget livet af dem og spist dem for at overleve vinteren. En spændende historie, der naturligvis siden har været inspirationskilde for alverdens film, bøger og ikke overraskende, sangtekster.
Cannibal Corpse i 1990 fra venstre: Paul Mazurkiewicz, Alex Webster, Chris Barnes, Bob Rusay, Jack Owen
Cannibal Corpse og Chris Barnes har tydeligvis hygget sig med udformningen af tekster, der udfolder sig på bestialsk vis i og uden for den menneskelige krop. Mens denne er i live og sørme også bagefter. Hele bandet var vilde med horror og gore, så de valgte at gå linen ud med det tema.
Chris Barnes var så udpenslende i sine tekster, at pladen simpelthen blev forbudt i Tyskland. ‘Eaten Back to Life’ var offer for censur, og det varede helt frem til 2006. Så i sommeren 2007 kunne Wacken Open Air og Cannibal Corpse for første gang nogensinde fejrer klassikerne sammen. I 16 år kunne man ikke købe den, eller de efterfølgende tre plader, i Tyskland. I hjemlandet USA forsøgte politikerne også at censurere bandet. Både for dens tekster og det voldsomme pladeomslag. I dag, her 30 år senere, virker det decideret komisk, at man fra officiel side forsøgte at censurere en tegning af en mand, der spiser sig selv på en kirkegård. Men dengang var det skrappe sager, og den endte med det velkendte ‘Parental Advisory Explicit Lyrics’ og varianter heraf. De første udgaver havde en lidt anden version, hvor der stod ‘WARNING: Contains Lyrics That May Offend’. Bedre reklame kunne ikke købes for penge.
Vincent Locke – mangeårig samarbejdspartner
Bag det udpenslede pladeomslag var kunstneren Vincent Locke. Han har tegnet for ‘Deadworld’-serien, der er en zombietegneserie, og hvis vi skal lave en dansk forbindelse, så har han illustreret bogen ‘A History in Violence’, der i 2005 blev filmatiseret af David Cronenberg, der er bedst kendt for at have lavet filmen ‘Fluen’. Og ‘Scanners’, hvis man har hygget sig i den genre. Hovedpersonen i ‘A History in Violence’ er danske Viggo Mortensen. Bevares, lidt af en tilsnigelse, men så kan man med en ‘Six degrees of Kevin Bacon’-variant koble Cannibal Corpse og Aragorn, hvis man i sociale lag gerne vil virke endnu mere nørdet, end man i forvejen er.
Vincent Lockes tegning af en mand, der står og flår sine ribben af brystkassen for at komme ind til hjertet, og allerede er godt i gang med at spise sig selv, mens han valser rundt på en kirkegård, hvor lemlæstede lig er draperet over gravstenene, er en ganske udmærket indikator for, hvordan musikken lyder. Det er brutalt, vanvittigt og dødsmetal, så det driver ned ad væggene.
For Cannibal Corpse gik til vaflerne på deres debutplade. Det går hurtigt, det er tungt, dobbeltpedal og en vokal så dyb og grum, at det gav genlyd i metalmiljøet. Locke er i øvrigt blevet med bandet lige siden da, og han står bag samtlige af deres pladeomslag. Hvorfor fikse noget, der virker?
Stilmæssigt har Cannibal Corpse fundet deres helt egen stil i forhold til nogle af deres kolleger fra Florida. Der er et højere tempo, og på den måde minder de mere om det andet store band i genren fra New York, Suffocation. Den tunge og hurtige dødsmetal emmer ud af samtlige porer på bandet, der med førnævnte sange som ‘A Skull Full of Maggots’ samt ‘Born In a Casket’, ‘Mangled’ og åbningsnummeret ‘Shredded Humans’ sætter dagsordenen for, hvordan klassisk dødsmetal skal lyde. Det musikalske felt kommer de til at dele med netop Suffocation, Obituary og Deicide i årene frem, hvor Morbid Angel og Death hver især stikker af i andre, mere musikalsk udfordrende retninger retninger.
Det klassiske felt opnår dog en voldsom popularitet i årene efter 1990. For genren kulminerer det i foråret 1994, hvor Jim Carryes gennembrudsfilm ‘Ace Ventura: Dyredetektiv’ får premiere, og Cannibal Corpse er med, hvor de fremfører sangen ‘Hammer Smashed Face’ fra deres tredje plade, ‘Tomb of the Mutilated’. Stilen er den samme som på ‘Eaten Back to Life’, og de får et udsillingsvindue, som ingen af de andre dødsmetalbands på noget tidspunkt kommer i nærheden af.
Med det, samt de første fire plader, bliver Cannibal Corpse det bedst sælgende og mest populære band af alle i dødsmetallens historie. Selvom forsanger Chris Barnes forlader bandet et år efter dette, så formår Cannibal Corpse at holde sig til som et trækplaster i genren. Med erstatningen George ‘Corpsegrinder’ Fisher i front har Cannibal Corpse hærget scenerne verden over siden da, og de har i de 25 år udgivet 10 plader med Fisher på vokal.
‘Eaten Back to Life’ var dog starten for Cannibal Corpse. Og en makaber affyringsrampe for både genren og bandet. Ingen havde turdet eller ville gå så langt i både tekster og pladeomslag, som Cannibal Corpse gjorde det. Nok havde både Obituary og Death flirtet med både gore og horror, men Chris Barnes, Alex Webster og resten af Cannibal Corpse tog det til et nyt niveau, som de gjorde til deres eget. Death ville gerne væk fra den karikerede splatter, og Obituary begyndte at growle om miljøet i midten af halvfemserne, og pludselig stod bandet fra New York med gore-delen helt alene. Nok er der siden kommet bands til, der har gjort dem kunsten efter, men Cannibal Corpse var dem, der koblede dødsmetallen med så eksplicitte tekster. Med de voldsomme pladeomslag havde bandet fundet den perfekte måde at skille sig ud og få opmærksomhed i en tid, før internettet var opfundet. Cannibal Corpse blev mystiske og mytiske, ikke mindst pga. historierne om, at musikken og teksterne var så ekstrem, at det var forbudt i Tyskland og forsøgt gjort forbudt i USA.
Bandet blev bedre med ‘Butchered at Birth’, og særligt på ‘Tomb of the Mutilated’ og ‘The Bleeding’ fandt Cannibal Corpse deres storform. Siden har de også med jævne mellemrum lavet gode plader, der har holdt dem på tronen som det største dødsmetalband nogensinde. De har solgt millioner af plader, hvilket ikke er normalen i den subgenre.
Vil man gerne have hele historien om ‘Eaten Back to Life’, så skal man se Cannibal Corpses egen dokumentar, ‘Centuries of Torment’. Den er endda gratis tilgængelig på YouTube på Metal Blade Records’ egen kanal. Er man blot tilnærmelsesvis fan af dødsmetal og Cannibal Corpse, så er den samtlige tre timer værd. Vi har anbefalet den adskillige gange før og gør det gerne igen.