Kannibalsuppen holdes i kog

Kannibalsuppen holdes i kog

Cannibal Corpse holder gang i deres karriere med den dystre og udmærkede 'A Skeletal Domain', der både har gode sange og lidt fyld.

Titel
A Skeletal Domain
Dato
12-09-2014
Distributør
Trackliste
1. High Velocity Impact Spatter
2. Sadistic Embodiment
3. Kill or Become
4. A Skeletal Domain
5. Headlong into Carnage
6. The Murderer's Pact
7. Funeral Cremation
8. Icepick Lobotomy
9. Vector of Cruelty
10. Bloodstained Cement
11. Asphyxiate to Resuscitate
12. Hollowed Bodies
Karakter
3

I sidste uge gæstede vi Sort Søndag på P6 og sammen introducerede vi lytterne for tre af numrene på den nye Cannibal Corpse-plade 'A Skeletal Domain' og lavede i samme ombæring en lille artikel, hvor vi tog en smuglytter på pladen. Der lovede vi samtidig, at vi ville gå lidt mere i dybden med Cannibal Corpses 13. studieplade. Det gør vi her i den reelle anmeldelse af pladen.

Historisk set er Cannibal Corpse velsagtens det største band nogensinde i genren dødsmetal. Det er der flere årsager til, hvilket er svært at remse fyldestgørende op. Der er dog ingen tvivl om, at de tre-fire første plader, forsanger Chris Barnes, en plads i filmen 'Ace Ventura' og 25 års dødsmetal på et meget højt niveau er blandt faktorerne. Ikke mindst det sidste. For Chris Barnes blev skiftet ud. 'Ace Ventura' er en film fra 1994. Begge disse ting skete for knap 20 år siden. Hvorfor er de så stadig så populære?

Bevares, arven fra den tid og de første fire plader er en medvirkende årsag. Der er dog også det faktum, at selvom de skiftede forsanger, så holdt de niveauet. George "Corpsegrinder" Fisher viste sig allerede på 'Vile' at være en ganske udmærket afløser og har siden leveret varen på et højt og mere ensartet niveau end Chris Barnes, der ikke altid har været lige stabil.

KOLLEKTIVET - STYRKE OG SVAGHED

Cannibal Corpse har altid haft en stærk rygrad og kreativ kerne i bassist Alex Webster og trommeslager Paul Mazurkiewicz. Derudover bidrager guitaristerne Rob Barrett og Patrick O'Brien også med masser af riffs, soli og hele sange. Det betyder, at der er masser af input, og de har utvivlsomt en masse materiale at vælge fra, når de skal sammensætte en plade. Det er også tilfældet på 'A Skeletal Domain', der tæller ikke mindre end 12 sange og varer omkring 45 minutter. For en dødsmetalplade er det meget.

Det er også det, der godt kan gå hen og blive pladens svaghed. Der er mange sange. Det er, som om man gerne vil vise, at alle nævnte personer i bandet kan bidrage med noget, der er værd at smide på en færdig plade. Det er denne anmelder ikke nødvendigvis helt overbevist om er tilfældet. For der er enkelte sange såsom 'Headling Into Carnage', 'Bloodstained Cement' og 'Hollowed Bodies', der ikke er helt så stærke som de andre.

For kollektivet Cannibal Corpse har bestemt lavet nogle gode sange på den nye plade. Den sang, som pladeselskabet Metal Blade smed på YouTube, 'Sadistic Embodiment' er en af de bedre, ligesom titelsangen også vinder med sit lidt mere tilbagelænede tempo og udmærkede guitarspil. Guitarspil er der også masser af på 'Vector Of Cruelty' og 'Asphyxiate To Resuscitate', mens bandet også selv fremhæver Patrick O'Briens indsats på 'The Murderer's Pact'.



Det eneste, der altid står tilbage, er George 'Corpsegrinder' Fisher og hans vokal. Som på de foregående plader leverer han varen, men så heller ikke mere end det. Han bidrager ikke med et komma, en tekst eller en ide til musikken. Han er sanger og intet andet. Det har altid virket lidt spøjst for undertegnede, men her knap 20 år efter han kom med i bandet må jeg efterhånden anerkende, at den konstellation fungerer for bandet, for ellers var samarbejdet vel gået i stykker nu.

DET GENNEMFØRTE PROJEKT

Cannibal Corpse udmærker sig altid ved at have en god produktion. De skifter producere efter to-tre plader for at holde sig friske og forsøger at undgå kunstnerisk stilstand. Efter tre plader i Erik Rutans studie har de nu skiftet til Mark Lewis, der også har produceret bl.a. Deicide og Six Feet Under. De er produktive og sørger for hele tiden at have en ny plade ude hvert andet eller tredje år og turnerer så i perioden derimellem. Den cyklus fungerer for dem, og med det høje niveau på pladerne sikrer de sig, at såvel store festivaler som spillesteder rundt om i verden stadig har lyst til at booke dem. Det er gennemført fra start til slut. De sørger for at holde deres fans tilfredse. Teksterne og lyden er, som vi kender det. 

'A Skeletal Domain' er også gennemført. Det er en udmærket plade. Der skal nok være en tre-fire numre, der når deres sætliste i 2014, 2015 og 2016. Når den næste plade så kommer, skæres det sikkert ned til én. For der er ikke sådan én sang på pladen, der virkelig står ud, som eksempelvis 'Hammer Smashed Face', 'Stripped, Raped And Strangled' gjorde det. Omend 'Sadistic Embodiment', 'The Murderer's Pact', 'Vector Of Cruelty' samt titelnummeret da bestemt er lytterværdige numre. Pladen er mere dyster end dens forgænger, hvilket er en god afveksling i et bagkatalog, der ellers retrospektivt godt kan virke en anelse ensformigt. På den måde er 'A Skeletal Domain' lidt anderledes end de umiddelbare forgængere.

Karakteren bliver 3. Det er en god plade, og Cannibal Corpse har ikke tabt sutten. De fortsætter ufortrødent den march, de taktfast har gået i siden debutpladen 'Eaten Back To Life' fra 1990. De danske fans kan allerede glæde sig til koncerter til Aalborg Metal Festival på Studenterhuset i Aalborg lørdag d. 8. november og i Amager Bio søndag d. 9. november. Der er ingen slinger i valsen hos Cannibal Corpse. Heller ikke på 'A Skeletal Domain', der holder gang i projektet de næste par år.