Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Nyt Fra Vestfronten: Ültra Raptör

Updated
UR2
UR–5

Ültra Raptör elsker dinosaurer lige så højt som de elsker heavy metal. Det er et genialt udgangspunkt for at skabe god musik – i hvert fald til tiårige. Og alle heavy-fans er ti år inden i, så alt er godt med canadiske Ültra Raptör.

Nyt fra Vestfronten: Ültra Raptör

Er det et band, der ser sejt eller farligt ud, og kan de måske køre knallert?


De balancerer! På en samurai-sværds-knivsæg! På den ene side er de fjollede med deres guitargeværer, posede læderbukser og solbriller. Og så er den tyrannosaurus så meget over the top, at den taler til alle ti-årige, og alle ti-årige er stærkt modtagelige for heavymetal.

UR5

Men har de et navn, der lyder sejt, når du fortæller om det til dine venner?

Det kommer an på: Kan du ramme den rigtige amerikanske accent, hvor man forsøger at lyde nordisk på ömlÿden? Altså en slags excentrisk Yltra Raptør.

Har de et navn, der ser godt ud, når du skal skrive det bagerst på dit kladdehæfte?

Man kan altid lave kunst med ömlÿd! Ältïd!

UR Logo

Hvad kan jeg sætte på min battlevest, og hvad kan jeg have under den?

Nej, ingen patches, men du kan altid tegne en T-Rex! Og du kan få fingrene i denne lækre longsleeve. Eller købe noget med Jurassic Park!

UR Merch

Hvis du nu kun vil høre et enkelt nummer, så skal du starte her:



Og hvis du nu bliver fanget, så går du i gang med hele diskografien i denne rækkefølge:

Så går du fluks ombord i resten af den enlige EP, som Ültra Raptör har udgivet. Mens du venter på debuten, der lover godt med det magiske albumcover:

UR Cover

Du skal lytte til dette band, når du er træt af dinosaurerne i:

Alle bands der spiller hurtig high-pitched heavy metal, Accept, Helloween, den slags, eller de lidt hårdere, som Judas Priest omkring Painkiller eller Primal fear.

UR4