Heavy Metal: 40 år med hård rock

Som de første bringer vi her, eksklusivt et længere uddrag af Jens Jam Rasmussens bog "Heavy Metal: 40 år med hård rock". Her om hvorfra begrebet "heavy metal" stammer. KUN FOR TILMELDTE BRUGERE

Fra rock’n’roll til heavy metal

I efteråret 1967 blev udtrykket ”heavy metal” første gang anvendt i en rock’n’rollkontekst, da sangskriveren Mark Bonfire skrev de udødelige linjer til Steppenwolf sangen ”Born To Be Wild”: ”I like smoke and lightning/heavy metal thunder/Racin’ with the wind/And the feeling that I’m under,” lød de klassiske linjer henover det ligeså klassisk forvrængede guitar- og orgelriff. I Deena Weinsteins sociologiske hovedværk om heavy metal, Heavy Metal: The Music And It’s Culture, forklarer Mark Bonfire sin brug af termen: ”I used the phrase ’heavy metal thunder’ in ’Born to be Wild’ to help capture the experience of driving a car or motorcycle on the desert highway of California. At the time of writing the song I was intensely recalling and imaginatively enhancing such experiences and the phrase came to me as the right expression of the heaviness and noise of powerful cars and motorcycles.”

Efterfølgende kom Bonfire i tanke om, at han første gang var blevet opmærksom på udtrykket ”heavy metals” i sin high school-undervisning af Mendeleyev’s teorier om tungmetaller. Og vupti, således blev de kemiske tungmetaller – inddirekte – til en
metafor for tung støj fra et motoriseret køretøj ude i den californiske ørken.

Sangen udkom som single i juni 1968, og blev yderligere berømmet som lydspor til Dennis Hoppers film Easy Rider (1969), hvor den audio-visuelle sammenhæng mellem den rå rockmusik, den lyriske hyldest til “den naturlige vildskab” (“I’m a true nature’s child/ I was born/Born to be wild”) og motorcykelkulturen kom til at stå krystalklart. Men der var muligvis også lidt bonussymbolik at hente i filmens plot:

I filmens åbningsscene ses de to hovedpersoner, bikervennerne Wyatt aka “Captain America” (Peter Fonda) og Billy (Hopper selv) smugle en ladning kokain fra Mexico over grænsen til videresalg i Los Angeles. Scenen akkompagneres af Steppenwolfsangen “The Pusher”, og efter det indbringende salg kan de to venner rigeligt finansere deres planlagte motorcykeltur gennem de amerikanske sydstater til Mardi Gras-fest i New Orleans, og dernæst et længerevarende ophold i det subtropiske Florida. De to venner starter deres motorcykler op og bevæger sig ud i det store åbne ørkenlandskab, hvor følelsen af totalfrihed går i ét med den friske vind i kinderne, mens “Born To be Wild”s klassiske riff sætter sangen og roadeventyret igang: “Get your motor runnin’/get out on the highway,” opfordrer sangteksten indledningsvis.

De to venners udflugt starter eventyrligt, som et både fysisk og psykedelisk trip blandt hippier og sjæleligt ligesindede, smuk natur og skønne kvinder; men i sydstaterne venter også den “anden” og mere fordomsfulde side af Amerika. Wyatt og Billy møder megen fjendtlighed, som først koster deres spontane følgesvend George´Hanson, (Jack Nicholson), livet og slutteligt resulterer i nogle sydstatsbøllers nedskydning af først Billy, dernæst Wyatt, hvis benzintank rammes af riffelskud, hvorefter motorcyklen (og Wyatt, formoder vi) eksploderer i et stort flammehav. Billedet af den brændende og rygende motorcykel i fugleperspektiv afslutter filmen, mens rulleteksterne kører nedover skærmen. Undervejs i filmen er sekundkorte billeder af den brændende motorcykel vist i forskellige flashforward-sekvenser, som først giver mening med det faktiske afslutningsbillede; men flashforward-sekvenserne kan tolkes som instruktørens udtryk for en bevidst- eller underbevidst frygt for fremtiden, der i Easy Rider også viser sig fatal. De braste illusioner symboliseret i den brændende motorcykel, ungdomskulturens “farlige” frihedssymbol.

Easy Rider portrætterede dermed 60’ernes smukke drøm om fred, frihed og fællesskab og samtidig den nedtur og desillusion, som kom til at præge ungdomskulturen, da 1969 blev til 1970, hvor den økonomiske lavkonjuktur tog over fra 60’ernes økonomiske optursbølge. I samme periode formedes hård rock som en ny populærmusikalsk æstetik, der delvist omfattede Steppenwolf, og bandets motorcykelmetafor var et anvendeligt begreb for den hårde rock-kultur. Som Bonfire forklarer det:

“As to the use of the phrase ‘heavy metal’ to describe a type of music my understanding is that it came about in this way: The recording of ‘Born To Be Wild’ helped establish a style of rock in which the vocal is sung intensely and with distortion and the
guitar pattern is played intensely and with distortion and is of equal importance to the vocal. More records like this started being heard and a reviewer from one of the rock magazines (I believe Rolling Stone) noticing the stylistic similarities used the phrase from ’Born To Be Wild’ to describe such music.”

1. Heavy metal som navneord Som Robert Walser opsummerer det i sit musikvidenskabelige studie af heavy metal-musikken, Running With The Devil: Power, Gender, and Madness in Heavy Metal Music, så dukkede ”heavy metal” først op som et adjektiv i sen-60’ernes rockpresse, dernæst blev
”heavy metal” i start-70’erne anvendt som et substantiv. Som adjektiv sporer Martin Popoff ”heavy metal” tilbage til en koncertanmeldelse i Creem Magazine af Detroit-bandet MC5 i 1968

2. Mens samme magasins anmeldelse af Sir Lord Baltimores album ”Kingdom Come” i maj 1971 fremhæves som den første anmeldelse, hvor heavy metal stadfæstes som en musikgenre

3. Anmeldelsen kan dermed være en mulig indgang til anvendelsen af ”heavy metal” som substantiv, men der er flere bud på den tidligste anvendelse af heavy metal-termen i musikmiljøet. I dokumentarfilmen A Headbanger’s Journey hævder Alice Cooper således, at heavy metal, ”første gang nogensinde” blev anvendt om ham, og i samme film fortæller Tony Iommi, at han ikke havde ”den mindste idé om, hvad heavy metal var”, da han første gang hørte det omtalt om Black Sabbaths musik i start-70’erne.

Ofte er den legendariske rockkritiker Lester Bangs nævnt som manden, der først beskrev den hårde rockmusik som ”heavy metal”, men hverken hans anmeldelse af Black Sabbath-debutalbummet i Rolling Stone 1970 (som nævnt i Prologen) eller hans store Black Sabbath-interviewportræt i Creem 1972, ”Bring Your Mother To The Gaschamber Part I & II”, indeholder begrebet ”heavy metal”. Anno 1972 beskrev Bangs Black Sabbath som ”downer music”, hvilket var en hyppig term for bandet som en negation af Black Sabbath og dets fans som misbrugere af de såkaldte ”downer drugs”.

I starten af 70’erne blev termerne ”heavy” og ”heavy metal” dog i rigt mål påhæftet Black Sabbath. I november 1970 blev bandet præsenteret øverst på billboard-skiltet på The Fillmore East i New York som en del af “a heavy programme”, mens samme
show i magasinet Billboard blev benævnt som ”a heavy-handed performance”

4. Ifølge Geezer Butler blev heavy metal-termen påhæftet Black Sabbath omkring 1972, som følge af en amerikansk rockkritiker, der beskrev et Black Sabbath-show med linierne
”’this wasn’t rock music. It was the sound of heavy metal crashing.”

”It was one of those wonderful reviews of our concerts. Someone in England just picked up on that and termed the whole thing heavy metal,” forklarer Geezer Butler

5. Under alle omstændigheder blev Black Sabbath i september 1972 betegnet som ”the reigning kings of heavy metal” af Mike Saunders i en artikel i bladet Circular, og derfra blev begrebet mere udbredt i USA og Storbritanien."

Uddrag fra bogen "Heavy Metal: 40 år med hård rock", der udkommer på Informations Forlag på fredag den 12. november

Jens ”Jam” Rasmussen optræder med bogen på Bogforums Balkonscene i Københavns Forum på lørdag den 13. november kl. 15.00