Perfekt power metal placering
Populær
Updated
Tyske Helloween og Gamma Ray imponerede på det fantastiske spillested Mejeriet i Lund. Det er efterhånden ingen hemmelighed for metalfolket, at Malmø i Kulturbolaget har et fedt spillested, der gør det værd at drage over sundet for at opleve bands, der ikke gæster Danmark. Men det er nok ikke alle, der ved, at man under 20 kilometer længere inde i Skåne i universitetsbyen Lund finder det endnu federe sted Mejeriet.
På dette intime sted med pragtfuld lyd og en arenaagtig stemning, der ikke kan undgå at imponere, havde de to tyske legender Gamma Ray og Helloween lagt deres vej forbi.
Et hovednavn værdigt
Gamma Ray har netop udgivet "Land of the Free II", som viser et band, der har fundet tilbage til deres rødder, men det blev denne aften til numre fra hele bagkataloget, og det viste på glimrende vis bandets musikalske udvikling.
Bandleder Kai Hansen (der som en del vil vide, også grundlagde Helloween tilbage i start-80'erne) har allieret sig med nogle dygtige musikere, hvor specielt lead guitarist Henjo Richter imponerer, men Kai stjæler alligevel selv billedet med en vokal, der ganske ubesværet kommer omkring i de højere tonelejer og med en karisma og et fast greb i publikum.
Uden at kunne tale om egentlige højdepunkter, må det siges at ”Somewhere out in Space”, ”The Silence” og ”Empress” skilte sig ud under en koncert, der ikke havde nogen svage punkter, men bare viste at Gamma Ray er fuldt kvalificeret til at have deres egen turne som headliner
Supertændt og dejligt useriøst
Når Helloween nu, i hvert ifølge Heavyjams udsendte, netop har udgivet deres bedste album i rigtigt mange år, så kan det undre lidt, at de på den opfølgende turnè har valgt spille så mange numre fra deres gamle albums. Således fik vi hele otte numre fra slut-80'er udgivelserne "Keeper of the Seven Keys part I" og "II". Det er en gestus, der selvfølgelig kun kan glæde gamle fans, men sølle to numre fra det nye album "Gambling With The Devil" var simpelthen for lidt.
Det trækker dog ikke fra i helhedsindtrykket, for Helloween var vitterligt supertændte og havde et godt tag i publikum, og tyskernes lidt useriøse tilgang til koncerten med synkronbevægelser og fjollede hop var kun med til at gøre det ekstra festligt.
Det er absolut også en fornøjelse, at høre et så velspillende band, der uanset hvor teknisk det bliver, har overskud til at smile til publikum, og som kan gøre selv en trommesolo til interessant lytning.
På dette intime sted med pragtfuld lyd og en arenaagtig stemning, der ikke kan undgå at imponere, havde de to tyske legender Gamma Ray og Helloween lagt deres vej forbi.
Et hovednavn værdigt
Gamma Ray har netop udgivet "Land of the Free II", som viser et band, der har fundet tilbage til deres rødder, men det blev denne aften til numre fra hele bagkataloget, og det viste på glimrende vis bandets musikalske udvikling.
Bandleder Kai Hansen (der som en del vil vide, også grundlagde Helloween tilbage i start-80'erne) har allieret sig med nogle dygtige musikere, hvor specielt lead guitarist Henjo Richter imponerer, men Kai stjæler alligevel selv billedet med en vokal, der ganske ubesværet kommer omkring i de højere tonelejer og med en karisma og et fast greb i publikum.
Uden at kunne tale om egentlige højdepunkter, må det siges at ”Somewhere out in Space”, ”The Silence” og ”Empress” skilte sig ud under en koncert, der ikke havde nogen svage punkter, men bare viste at Gamma Ray er fuldt kvalificeret til at have deres egen turne som headliner
Supertændt og dejligt useriøst
Når Helloween nu, i hvert ifølge Heavyjams udsendte, netop har udgivet deres bedste album i rigtigt mange år, så kan det undre lidt, at de på den opfølgende turnè har valgt spille så mange numre fra deres gamle albums. Således fik vi hele otte numre fra slut-80'er udgivelserne "Keeper of the Seven Keys part I" og "II". Det er en gestus, der selvfølgelig kun kan glæde gamle fans, men sølle to numre fra det nye album "Gambling With The Devil" var simpelthen for lidt.
Det trækker dog ikke fra i helhedsindtrykket, for Helloween var vitterligt supertændte og havde et godt tag i publikum, og tyskernes lidt useriøse tilgang til koncerten med synkronbevægelser og fjollede hop var kun med til at gøre det ekstra festligt.
Det er absolut også en fornøjelse, at høre et så velspillende band, der uanset hvor teknisk det bliver, har overskud til at smile til publikum, og som kan gøre selv en trommesolo til interessant lytning.
Kunstner
Spillested
Genre
Koncertarrangør
Forfatter