Svampespisende smølfer

Med en plade der både genre- og kvalitetsmæssigt har lidt af hvert, scorer disse tyskere en svag karakter for deres tredje udspil. Af en eller anden grund har specielt tyske bands en forkærlighed for at spæde metallen op med klassisk musik og/eller folkemusik, og af en tredje eller fjerde grund ender samme kærlighedsforhold med, at denne anmelder får alt andet end et kærligt forhold til samme.

Ikke fordi det nødvendigvis skal ende dårligt, det er der heldigvis masser af gode eksempler på, men de, for metallen lidt fremmede elementer, skal helst have en vis klasse. Og det har de ikke når Human Fortress folder sig ud. Hvilket er en skam.

Tyskerne kan nemlig godt spille, og de kan godt få simple stykker til at fungere fortrinligt, effektivt og når det bare kører derudaf i powermetalstilen, er det af ganske høj klasse.

Det kan bare ikke redde, at folkemusikstykkerne lyder som noget svampespisende smølfer har frembragt en festlig aften hos Gammelsmølf. Det smadrer fuldstændigt den gode energi der også er, ligesom kvindevokalen midt i pladens åbningsnummer fjerner den dejligt onde stemning, der netop var opbygget i minutterne forinden.

Der er altså masser af gode ting på Human Fortress, den lider bare kraftigt under, at man i sangskrivningsprocessen har haft alt for store ambitioner og prøver at favne for bredt ud i områder, der ikke mestres.