Testament og Full of Hell & The Body til RF 2019

Testament2016h-Gene Ambo

Roskilde Festival melder sig på banen med de første navne til metalfolket: Thrash-veteranerne Testament og smadder-samarbejdet Full of Hell & The Body.

Kunstner
Titel
+ Full of Hell & The Body
Koncertarrangør
Fotograf
Gene Ambo

Testament:
Det er den fineste årgangsvin fra Californien, Roskilde Festival præsenterer med Testament. Op gennem 80’erne var de en del af den sprudlende thrash metal-scene fra San Fransiscos Bay Area, der havde sin helt egen umiskendelige lyd og gav os navne som Exodus, Death Angel, Forbidden, Vio-Lence og, nåh ja, de der Metallica.

I 35 år har de holdt fanen højt og lavet klassiske crowd killers som ‘Over the Wall’, ‘Practice What You Preach’ og ikke mindst ‘Into the Pit’. De sange tager de med sig til Roskilde Festival næste sommer.



Læs alt om bandet her. 
Læs vores seneste pladeanmeldelse her. 
Læs vores seneste koncertanmeldelse her. 

Full of Hell & The Body:
Tag det mest larmende, langsomt dronende band, du kan komme på, og sæt dem sammen med det mest larmende, smadder-grindende band, du kan komme på, og du har en cocktail, der smager lidt af kaustisk soda og har nogenlunde samme virkning på kroppen.

The Body var en på én gang sært forjættende og dybt frastødende oplevelse, da de spillede på Heavy Days in Doom Town i 2014, og sammen med Full of Hell har de indtil videre lavet to plader, der skubber grænserne for, hvad man kan kapere at udsætte sig selv for, endnu længere. 

Harsh noise møder grindcore og går noise rock med gruopvækkende effekt, og Roskilde Festival bliver aldrig helt den samme igen bagefter.



Læs vores koncertanmeldelse af The Body her.
Læs vores koncertanmeldelse af Full of Hell her.