Uge 16: Ugens koncerter og udgivelser
Koncerter med Coven, Negative Plane, Dethroned og Gaerea samt nye udgivelser fra blandt andre Lik og Iron Lung burde gøre påskeugen Sweet (som i øvrigt kommer med en genudgivelse).
Som en mørk Kinder Surprise starter koncertugen for metal onsdag med Batushka i Aalborg. Med medlemmer i kutter kan man være i tvivl om, hvilken ende af den Langelænder-pølse, som bandet blev til for 5-6 år siden med to versioner i samme navn, man får. På Studenterhuset skulle det være Krzysztof Drabikowski's Batushka, der aflægger visit og fremfører et storladent black metal-ritiual. Med dansk opvarmning fra Sunken og Defacing God.
Ugen har mere mystik i ærmet i forhold til, hvem man egentlig ser. Hætte-/maskeklædte Gaerea når både forbi Aalborg og Amager, henholdsvist på 1000Fryd og Amager Bio.
Naboen BETA har mere endnu af det mørke på programmet. Der er black metal fra New York, når Negative Plane rammer på Skærtorsdag. Dead Void står her for opvarmningen. Det er muligvis i hård konkurrence med et andet spillested i København, da Stengade får besøg af Coven, det okkulte rockband, der blev dannet helt tilbage i 1960'erne! Det er Tripplegänger, der tager sig af opvarmningen til lige dette ritual.
Flere bands kan ses flere steder i landet. Archangel og Grusom tager et par svingom'er med publikum i både København og Aarhus. Dethroned, Hard Lessons, Mite og Sloevsind besøger også både Vejle og København.
Maceration fortsætter sin runde med Terrorpy og Crown the Beast, når de fredag rammer Café von Hatten i Randers. Samme dag er der nordisk mesterskab i ansigtsmaling i sort/hvide-farver med Taake, Asagraum og Heimland. Forvent også her en solid omgang black metal.
Teatralsk bliver det også med The Rock Orchestra by Candlelight. Strygere, blæsere og andet hejs fra den klassiske verden sætter et gotisk og symfonisk præg på rock- og metalklassikere. Det er i Odeon i Odense. Om det samme aften på Rust i København kan blive ligeså teatralsk, når vikingeskibet lægger for kaj med Vanir og Idaslet, er ikke til at vide, men det bliver nok med en hel del mere stød i hegnet.
Koncertoversigten for ugen finder du gengivet længere nede i artiklen.
Masser af nye sager
Nye udgivelser byder ugen selvfølgelig også på. Er det lige dig med svenske lig, så har Lik elskelig, ny dødsmetal ude, og det lyder (heldigvis?) stadig som snydt ud af næsen af start-90'ernes svenske dødsmetalscene med HM2-pedalen i bund på alle mulige måder.
Et band, der var med i den tid, som Lik er så glade for, men i den grad har skiftet stil siden, er Therion. Men det, som bandet udgiver i denne uge, er rent faktisk fra dengang menuen var rå og ond dødsmetal, da udgivelsen er en genudgivelse, re-mastered selvfølgelig, af demoer og en mini-lp fra way-back-when.
Af en eller anden grund er der også en genudgivelse af 'New York Connection' fra 2012 af glamrockede Sweet, der gennem tiden næsten har haft lige så flotte bandfotos som Manowar.
Hey! Det er jo påske og tid til at æde sild og drikke snaps for en, som drog til himmels, så hvad med noget Superheaven, det skulle være alternativ rock? Om ikke andet har de til til 'Stare at the Void' lavet en fin farverig video, der kunne minde om en hyldest til Teletubbies.
Skal det være vildere så kan man altid regne med selskabet Transcending Obscurity Records. Her finder vi bl.a. Crypts of Despair. Dødsmetal fra Litauen, brutalt som det skal være.
Og endelig må vi ikke glemme, at Iron Lung er tilbage på plade efter 12 års fravær. Powerviolence kastet i dit fjæs med en rusten skovl.
Og meget andet udgives i denne uge så tjek listen nedenfor.
UGENS KONCERTER
Onsdag
Krzysztof Drabikowski's Batushka, Sunken, Defacing God - Studenterhuset, Aalborg
Torsdag
Gaerea, Danefae - 1000Fryd, Aalborg
Negative Plane, Dead Void - BETA2300, København
Dethroned, Hard Lessons, MITE, Sloevsind - Værket, Vejle
Archangel, Grusom - HeadQuarters, Aarhus
COVEN, Tripplegänger - Spillestedet Stengade, København
Fredag
Maceration, Terrorpy, Crown The Beast - Café von Hatten, Randers
Dethroned, Hard Lessons, MITE, Sloevsind - Spillestedet Stengade, København
Archangel, Grusom - Rust, København
Taake, Asagraum, Heimland - Gimle, Roskilde
Lørdag
The Rock Orchestra by Candlelight - Odeon, Odense
Vanir, Idaslet - Rust, København
Søndag
Gaerea - Amager Bio, København
UGENS UDGIVELSER
Ancient Death - Ego Dissolution (Profound Lore, Death metal)
Aortes - Carrion (Post-rock, Post-metal)
Blackwater Holylight - If You Only Knew (Psychedelic rock/Stoner metal)
Blastanus - Land Of The Weak, Home Of The Slave (Brutal death metal)
Cirkus Prütz - Manifesto (Metalville, Hard rock)
The Concrete Boys - Everything's Better Than You (Crunchy Frog, punk)
Crypts Of Despair - We Belong In The Grave (Transcending Obscurity Records, Death metal)
Divide And Dissolve - Insatiable (Bella Union, Drone metal)
Dormant Ordeal - Tooth And Nail (Death metal)
Empyrean Sanctum - Detachment From Reality (Progressive metal)
Exterminatus - Echoes From A Distant Star Part I (Technical death metal)
Fabulous Desaster - Crucify This! (MDD Records, Thrash metal)
Face Yourself - Martyr EP (Sumerian, Metalcore)
Gama Bomb - Necronomicon Automaton (Thrash metal)
Grave Circles - World Within The World (Schattenkult Produktionen, Black metal)
I Am Your God - △ (Melodic death metal)
Inoculation - Actuality (Death metal)
Iron Lung - Adapting // Crawling (Iron Lung, Grindcore)
Karg - Marodeur (Black metal, Post black metal)
Kati Rán - LYS (10th anniversary re-release) (Svart Records, Dark Nordic Pagan Folk)
King Garcia - Hamellin (VICISOLUM PRODUCTIONS, Prog metal)
King Gizzard & The Lizard Wizard - Phantom Island (P(Doom), Garage rock, Psychedelic rock)
Laurenne/Louhimo - Falling Through Stars (Frontiers, Heavy metal)
Lhaäd - Beyond (Black metal)
Lik - Necro (Metal Blade, Death metal)
Madball - True To The Game: The Roadrunner Years (Dissonance, Hardcore punk)
Melvins - Thunderball (Ipecac, Doom metal, Sludge metal)
Melvins 1983 - Thunderball (Ipecac, Sludge metal)
Omen (HUN) - Kell Az Ima (Speed metal, Thrash metal)
Patriarkh - ЧЕРНАЯ ПАСХА / Black Pascha Пасха в Кракове 2024 (Black metal)
Red Moon Architect - October Decay (Noble Demon, Melodic death metal, Melodic doom metal)
Russ Ballard - Songs From The Warehouse/The Hits Rewired (Frontiers, Rock)
Sick N' Beautiful - Horror Vacui (BLKIIBLK, Alternative metal, Industrial metal)
Silver Knife - Silver Knife (Black metal)
Sublime Cadaveric Decomposition - The Macabre Voodoo Messiah Of Masochism And Fetishism (Death metal, Grindcore)
Superheaven - Superheaven (Blue Grape, Alternative cock)
SVNTH - Pink Noise Youth (These Hands Melt, Atmospheric black metal, Post-metal)
Sweet - New York Connection Re-Release (Metalville, Glam rock)
Teramaze - The Harmony Machine (Progressive metal)
The Quill - In Triumph Re-Release (Metalville, Hard rock)
Therion - Beyond The Darkest Veil Of Time (Hammerheart, Death metal)
Tribunal - In Penitence And Ruin (20 Buck Spin, Gothic doom metal)
Ungraven - Hollows Made Homes In Their Sunken Cheeks (Heavy Psych Sounds, Sludge metal)
Visionatica - Harrowing Insight (El Puerto Records, Symphonic metal)
Voluptas - Where Celestial Bodies Guide Not (Sun & Moon Records, Experimental black metal)