Uge 28: Ugens koncerter og udgivelser
Diamond Head og Girlschool udgiver liveplader, mens Metal Magic Festival står for døren med Venom og Pentagram på plakaten – er vi havnet i et andet årti lige pludselig?
Her imens solcremen pibler på panden, og dåsebajerne smager en kende bedre, end de plejer, kan vi se ind i en juli på vanligt lavt blus. Spillestederne går på sommerferie, og koncerterne, vi så vanligt har at tælle ned til, fås altovervejende i snesevis på alskens en festivalplakat i ind- og udland.
Således er det denne gang lykkedes os at finde svimlende tre (!) arrangementer denne uge af relevans for det metalhungrende publikum – og samtlige tre inkluderer tilsyneladende Nightmärr! What are the odds?!?
Skulle man ikke kende Nightmärr, så er vi ude i en Göteborg-kvartet, bl.a. bestående af Marcus Ferreira (Demon Head / Junta / Planet Y), der med sangtitler som ‘Killing After Midnight’ og ‘Motörhorse Rockrider’ ikke just lægger bånd på deres musikalske opland. Vi snakker heavy metal-paroler i galoperende antrit og med punkens bramfri puls udenpå tøjet! Og så endda med finsk, bøllet Svart Records-punk fra Kovaa Rasvaa som ekstra topping!
Lyder det som din kop sejhed, så byder chancen sig denne uge både i hovedstadens Ungdomshus på onsdag og dagen efter på StrafBar i det fynske!
Men altså – du kan ligesom få meget mere med i pakken, hvis du søger mod den der græsplæne bag Fredericias Idrætcenter i weekenden!
Godt nok er partoutbilletterne til årets Metal Magic Festival væk, men uanset om du allerede har din i hus, eller du må tage til takke med éndags-løsningen, så burde navne som Venom, Destruction, Pentagram og Arthur Brown da meget gerne tale for sig selv!
Mere om det line-up her.
Koncerter/arrangementer:
Onsdag
Kovaa Rasvaa (SF) + Nightmärr (S) + Life Scars (PL), Ungdomshuset, Kbh
Torsdag
Kovaa Rasvaa (SF) + Nightmärr (S), StrafBar, Vester Skerninge
Torsdag – lørdag
Metal Magic Festival, Dronningepladsen, Fredericia
Skal man som band absolut følge flertallet, så er juli bestemt heller den rette måned at dele sin nye musik med omverdenen i – for hold da maule, hvor er det en død uge på udgivelsesfronten!
Men altså, graver man dybt nok, så er der da altid lidt i gemmerne, såsom italienske Eternal Idol, der har deres tredje fuldlængde ‘Behind a Vision’ lige på trapperne. Godt nok er Fabio Lione (ex-Rhapsody) ikke længere i front, men det ændrer da ikke synderligt på deres power-venlige udskejelser med den velkendte, symfoniske topping til dem, der har det sådan.
Personligt har jeg det (spoiler alert!) aldrig sådan, men efter en sådan ombæring kan det da om ikke andet være på plads at blive blæst godt igennem af den svenske duo Floatings fusion af dødsmetallens brutalitet og post-punkens minimalistiske klange i deres særegent progressive sammensurium.
‘Hesitating Lights’ lyder titlen, og her en lille appetizer:
Må der gerne djentes lidt mere, med lidt rene omkvæd og alt det der jazz, så kører Born of Osiris ved gud stadig ufortrødent videre med deres progressive take på metalcore-genren. Om der er lidt mere at komme efter, end der plejer at være, må tiden så vise – måske ‘Through Shadows’ giver dig et lille praj om resten?
Du kan selvfølgelig også prøve kræfter med et par live-plader fra henholdsvis Girlschool, der har gravet en gammel optagelse op fra storhedstiden tilbage i 1984, mens Brian Tatler lige for en stund minder os om, at Diamond Head måske ikke er heeelt lagt på is alligevel, i form af en koncertoptagelse fra 2022, dengang hvor danske Rasmus Bom Andersen var i front.
Mon vi så hører mere nogensinde fra de gamle NWOBHM-helte?
Nåja, så er der selvfølgelig også lidt nyt fra franske Impureza til jer, der bare savner noget mere flamenco i jeres dødsmetal – vi ved, I er derude!
Ønsker du et overblik over alle ugens udgivelser i den tungere ende, så kan du slå dig løs nedenfor:
Udgivelser:
Mandag
Endrøm – The Last Swordsman (melodic black)
Portal Opens – The New Age EP (groove/thrash)
Worship the Infinite – Neptunian Icefalls EP (progressive/brutal death)
Tirsdag
The Grand Myth – The Devils of Vulture Valley EP (progressive death)
Torsdag
Actus Septem – The Bleeding (black/doom)
Bentala – ꦏꦏꦮꦶꦤ꧀ꦢꦺꦯꦮꦂꦟ꧀ꦤꦤ (black)
Fredag
Born of Osiris – Through Shadows (progressive metalcore)
Diamond Head – Live and Electric (NWOBHM)
Girlschoool – Running Wild & Live in London (NWOBHM)
Acweald – Archaic (black/punk)
Angerot – Seofon (death)
Augmented Existence – Edifice of Mortal Struggle (atmospheric black)
Azathoth’s Dream – Solitary Forest Necromancy (atmospheric black/dungeon synth)
Bezkres – Odwieczny Zew Agresji EP (black)
Carcariass – A Cold Black Day (prog/melodic death)
Celestial Wizard – Regenesis (heavy/power/death)
Cronos Compulsion – Lawgiver (death)
Decryptal – Simulacre (death)
Disembodiment – Spiral Crypts (death)
Embers of Ourobouros – The Autumnal Decline and Hermetic Maturation (black)
Eternal Idol – Behind a Vision (symphonic power)
Floating – Hesitating Lights (progressive death/ post-punk)
Front Row Warriors – Running Out of Time (melodic heavy)
Gimbatul – When Silence Devours the Light… EP (black)
Grotesquerie – Uninhabited Plane EP (death/goregrind)
Hell – Submersus (sludge/drone/doom)
Hibernaut – Obsidian Eye (sludge/stoner/doom)
Imperial Crystalline Entombment – Abominable Astral Summoning (black)
Impulse Noise – …Such is Life EP (grind)
Impureza – Alcazares (death med flamenco-elementer)
In the Company of Serpents – A Crack in Everything (sludge/doom/stoner)
Mosara – Rumour of a Funeral (sludge/doom)
Philosophobia – The Constant Void (prog)
Sheev – Ate’s Alchemist (progressive stoner)
Stygian Fair – The Hidden Realm (heavy/hard rock)
Symphobia – Hideously Traumatic (brutal death)
Toxic Youth – Still Hungry (crossover/heavy)
Vong – Phan Ham (black)
Lørdag
12 Gauge Outrage – Echoes Within EP (heavy/thrash)
Nymphrenia – Down the Drain (depressive/atmospheric black)
Søndag
Abilper Infernium – Mother Russia (black)
Three Towers – Ties That Bind (stoner/crossover)