Uge 26: Ugens koncerter og udgivelser
Judas Priest og Opeth battler om vores opmærksomhed på onsdag, mens ugen ellers bl.a. udmærker sig på plade med nyt dansk fra Illdisposed, Crocell og Altar of Oblivion.
Industriferien er over os - og det sætter unægteligt sit præg på en uge uden bare tilnærmelsesvis det samme udbud, som vi så for blot et par uger tilbage.
Til gengæld er der et par stærke navne i ærmet på onsdag, hvor du på Amager har valget mellem Judas Priest på turné for ‘Invincible Shield’-pladen sammen med australske Wolfmother, eller at progge den ud i Amager Bio med Opeth, der skulle have en ny plade på trapperne - mon vi får en taster?
Opeth har norske Green Carnation med som support.
Søndag kickstartes Roskilde Festival på de små scener, hvor du allerede første dag kan få dækket din daglige dosis musikalske øretæver med københavnske Rot Away eller tungt industrielle electro/metal-klange fra produceren Deb Foam.
For dem, der ikke tager del i herlighederne på Dyrskuepladsen, byder weekenden dog ikke på andet af metallisk observans på spillestederne end lidt gratis galskab i Byhaven fredag med New Money og Town Portal, et ‘Rå Punk Attack’-arrangement på det københavnske Ungdomshuset med svenske Slan og tyske Earth Crust Displacement, samt Crocell, der lørdag fejrer udgivelsen af ‘Of Frost, of Flame, of Flesh’ til en in-store i Mephisto, dagen efter deres releasehow om aftenen på Fairbar i Aarhus, sammen med Helskov og Anarchy Zone.
Vender vi os i stedet mod pladeland, så er der, udover Crocell, også dansk nyt fra Illdisposed. 14 albums er det blevet til igennem karrieren, løseligt doseret med et par års mellemrum, og ‘Posen fortsætter i vanligt groovy fashion på det nye udspil, ‘In Chambers of Sonic Disgust’, der ligesom alle andre af ugens vigtigste udgivelser lander på fredag.
Apropos koncertaktuelle Opeth, så fortjener bassist Martin Mendez’ sideprojekt White Stones også et par ord med på vejen. Et band, hvor han kan få sine mere tungmetalliske leanings dækket, nu hvor hovedbandet har ændret fokus i de senere år. Vi snakker progressiv død, og ud fra de første singler at dømme fra denne tredje skive på fire år, betitlet ‘Memoria Viva’, så skal det bestemt nok appellere til prognørderne derude.
I den mere klassiske heavy metal-ende lyder alt episk som det plejer på det kommende udspil fra polske Crystal Viper, der uden tvivl også lufter noget af materialet på Metal Magic Festival om et par uger.
Lipps og Robb Reiner holder derudover stadig Anvil-navnet intakt, 20 albums inde i karrieren, og det er sikkert alt sammen fint nok.
Mere spændende er dog vore landsmænd fra Altar of Oblivion, der på ‘In the Cesspit of Divine Decay’ har begået et konceptalbum med udgangspunkt i dagbogsfortællinger fra deres guitarists tipoldefar, som under første verdenskrig var iblandt de 26.000 danskere, der kæmpede på Tysklands side. Episk doom af Candlemass-skolen med krigsberetninger fra svunden tid – og var du ikke til deres in-store i Mephisto i lørdags, så må du indtil videre nøjes med denne appetizer.
Græske Hail Spirit Noir er indtil videre et ubeskrevet blad i Devilution-regi, men førstesinglen ‘The Temple of Curved Space’ lægger bestemt op til at tjekke op på, hvad resten af ‘Fossil Gardens’ måtte byde på. Efter bandets egen beskrivelse har deres signaturlyd af kosmiske melodier, vintage synths og kompositoriske eksperimenter denne gang taget en drejning over mod black metallens instrumentering og kaotiske soundscapes - og det lyder nu umiddelbart heller ikke helt forkert, sammenlignet med materialet fra den i øvrigt ganske habile forgænger, ‘Eden in Reverse’ (2020).
Som altid er dette blot et beskedent udpluk af en uge med masser af udgivelser i vente.
Ønsker du et overblik over alt ovenstående, og hvad ugen ellers har i vente på metalfronten, så kan du som altid slå dig løs nedenfor.
Koncerter:
Onsdag d. 26/6
Judas Priest (UK) + Wolfmother (AUS) - Royal Arena, Kbh
Opeth (SE) + Green Carnation (NO) - Amager Bio, Kbh
Crocell + Helskov + Anarchy Zone - Klostertorvet 6, Aarhus
New Money + Town Portal, Byhaven, Kbh
Lørdag d. 29/6
Crocell (album-release in-store) - Mephisto, Kbh
Slan (SE) + Earth Crust Displacement (DE) - Ungdomshuset, Kbh
Søndag d. 30/6
Roskilde Festival First Days: Rot Away + Deb Foam
Udgivelser:
Mandag d. 24/6
Orgone - Pleroma (tech death)
Sphinx - 900 Days of Leningrad (black/speed)
Zabbeth / Vaulderie - S/T (split) (black/thrash)
Onsdag d. 26/6
Crossfaith - AЯK (electronic metalcore / melodic groove)
Witchunters - Time is Running (thrash/heavy)
Torsdag d. 27/6
Amniostasis - S/T EP (tech / brutal death)
Commander - Angstridden (death)
Kybalion - A Crippled Power EP (black)
Fredag d. 28/6
200 Stab Wounds - Manual Manic Procedures (death)
Altar of Oblivion - In the Cesspit of Divine Decay (epic heavy/doom)
Anvil - One and Only (heavy/power)
Crocell - Of Frost, of Flame, of Flesh (black/death)
Crystal Viper - The SIlver Key (heavy/power)
Hail Spirit Noir - Fossil Gardens (progressive/psychedelic black)
Illdisposed - In Chambers of Sonic Disgust (melodic death/groove)
Limbonic Art - Opus Daemonical (symphonic black)
Nebula / Black Rainbows - In Search of the Cosmic Tale: Crossing the Galactic Portal (split) (stoner)
Nothing More - Carnal (alternative/hard rock)
White Stones - Memoria Viva (progressive death)
Aberrance - Son of Dirt (death/groove)
Aran - Maahan Laskettu (atmospheric black)
Bridear - Born Again (metalcore/power)
Canticle - Canticle/Meduusa (split) (heavy/doom)
Drift In Black - Voices Beneath the Rubble (goth/doom)
Ende - L’aube des Anathemes (black)
The Eternal - Skinwalker (goth)
Gjendød - Livskramper (black)
Hate Forest - Justice EP (black/ambient)
Holy Shire - Invincible (symphonic power)
Hourglass - Voids and Vision (prog metal)
Kirkebrann - Mot Trellenes Forfall … (black)
Meltem - Mare Nostrum (psychedelic doom)
Myrdal - Helviti EP (black)
Nearea - All is Dust (melodic death/metalcore)
Noxis - Violence Inherent in the System (death)
Pia Isa - Dissolve (psychedelic stoner/doom)
Sabire - Jatt (heavy)
Sear Bliss - Heavenly Down (atmospheric black)
Sebastien - Quo Vadis (melodic power)
Shade of Sorrow - Upon the Fields of Grief (melodic death)
Siculicidium - A Halal Tengely (black)
Siculicidium - Az Elidegenedes Melankoliaja (black)
Slaughter Messiah - Exorcised to None EP (black/death/thrash)
Stillborn - Netherworlds (goth/doom)
Sunbomb - Light up the Sky (heavy)
Texas Toast Chainsaw Massacre - Super Turbo (crossover/thrash)
Torvus - Words Within (goth)
Trog - Horrors Beyond (death)
Urthum - Aeon EP (melodic black)
Winter Eternal - Echoes of Primordial Gnosis (melodic black)
Wraith - Fueled by Fear (blackened speed/thrash/punk)
X-Cops - XCAB EP (thrash/crossover)
Lørdag d. 29/6
Angel Death - From Deepest … (death)
Necronomicon Ex Mortis - You and Your Friends Are Dead: Game Over EP (death)
Søndag d. 30/6
Cisterna - Gehena EP (raw black)
Overthrust - Infected by Myth (death)
