Angreb på forfængeligheden

I anledning af kristendommens næststørste højtid har Devilution taget sig en snak med Daniel Winther Petersen fra det kristne netværk Assaulting Vanity om det at tro og samtidigt være glad for metal.

Hvad er tanken bag Assaulting Vanity? Hvordan og hvorfor fandt I sammen?

"Vi var nogle kristne danske metallere, der ønskede at skabe et netværk blandt ligesindede i Danmark, og se om det var muligt at skabe kristne metalarrangementer. Arrangementer hvor vi i fællesskab kunne dele vores tro med hinanden i den metalkultur alle kristne metaller er en del af.  Fordi vi vidste, at der var kristne metallere i Danmark som var alene - enten fordi de var den eneste kristne blandt metallere, eller fordi de var den eneste metaller blandt kristne. Derudover har vi også lavet såkaldte partnerskabsaftaler med IMU og KFS, som er de 2 største konservative kristne foreninger i Danmark, som betyder at vi har officielle papirer på, at de ikke mener der er noget definitivt i vejen med metalkulturen, som er væsentlig mere end nogen har opnået i noget andet land."

Hvad mener I i øvrigt med navnet Assaulting Vanity?

"Assaluting vanity, oversat ”angriber forfængelighed”, er et udtryk for et af metalkulturens største styrker, dens kompromisløse forhold til forfængelighed og imagedannelse. Fordi vi alle har erkendt og følt, hvor tom forfængeligheden kan være. Især i en verden hvor vi lærer dagligt, at man skal pleje sit image og ikke vise sine mangler, mener vi, at det er vigtigt at støtte op i dette angreb på forfængeligheden. Fascinerende nok, er der det samme angreb i kristendommen, selvom der desværre ikke er så mange kristne, der er gode til at praktisere det - mig inklusiv."

Hvor stor er tilslutningen til jeres arrangementer? Og hvor langt forventer I/håber I på, at det kan række?

"Vi har haft en metalgudstjeneste op til nu, og der kom omkring 80, men der er en del flere kristne metallere derude som desværre ikke kunne komme på dagen. Derudover er der Sanctuary Denmarks arrangementer, som spænder fra festivaller og koncertaftener til band retreats, hvor danske kristne metalbands kan mødes og udveksle erfaringer. Til deres festivaler har der været op til 350 medlemmer og mellem 50-100 til de andre arrangementer.

Alt ser ud til, at disse arrangementer fortsat vil have god opbakning og vil fortsætte på ubestemt tid, hvis Gud vil."

Hvorfor er der brug for en kristen tilgang til metalmusikken? Hvorfor skal man blande religion og musik?

"Der findes kristne metalmusikere, hvor kristendommen har indflydelse på alle dele af deres liv - for dem virker det naturligt at udtrykke denne livsholdning igennem deres musik. Samtidig vil der være en tilknytning til denne musik af metallere, der har den samme livsholdning og derved vil der blive skabt en kristen metalkultur. Denne kultur vil så igen producere mere metal, kunst og lignende. Så jeg ved ikke om man absolut skal blande religion og musik, men jeg ser det som en naturlig og uundgåelig reaktion på, at der er kristne musikere.

Vi i Assaulting Vanity er jo også en reaktion på denne kristne metalkultur, og vi prøver at hjælpe til ved at styrke netværket blandt kristne metallere og lave kristne arrangementer i samarbejde med Sanctuary Denmark."

Har I brug for at finde kristendommen i metal, eller har metalgenrens ”dyrkere” brug for at finde kristendommen? Eller begge dele? Vi kommer jo ikke udenom, at en metalmusikken gennem tiden ofte er blevet forbundet med satanismen – skal I omvende dem eller være en modvægt, der afholder andre fra at vælge satanismen?

"Personligt mener jeg, at kristendommen er det mest relevante budskab i verdenen, og jeg ønsker at fortælle alle om dette budskab. Derfor bliver jeg da også glad, når jeg ser andre er kommet til den samme opfattelse og giver udtryk for det - enten gennem musik, kunst eller andre kommunikationsformer. Så der er ingen kvoter, love eller regler, der tvinger en kristen til kun at høre musik med et vist antal ”Jesus per minuts”, men de fleste kristne bliver draget til kristen musik, fordi de ser en stor glæde i den.

Men det er åbenlyst, at ikke alle er enige med mig i, at kristendommen er det mest relevante budskab, og det kan have mange grunde.

For eksempel er der mange som har oplevet en falsk kristendom. Denne kristendom er tit praktiseret af personer der prædiker, hvordan man burde leve, men ikke indrømmer, at de ikke selv kan det, eller nøjes med at prædike de dele de selv ikke har nogen problemer med. På den måde kan de styrke deres eget ”kristen”-image og have det godt på andres bekostninger. Desværre er jeg nødt til at sige, jeg har gjort det samme og kan ikke garantere, at jeg ikke vil gøre det i fremtiden.

Men denne falske kristendom burde resultere i oprør og distance, ellers vil det ødelægge det menneske, der bare accepterer denne falske kristendom, uanset om han er offer eller udøver. Oprøret mod denne falske kristendom har man oplevet mange gange gennem historien, såvel som i nutiden, og den har også været stærkt repræsenteret i metalkulturen.  Men jeg kan ikke sige andet end at på dette punkt, har vi vist alle en fælles fjende, og jeg respekterer alle der er gået i oprør mod denne falske kristendom.

De kristne har et godt budskab til alle, som gerne vil høre det, men derudover er det ikke de kristnes ansvar at forhindre folk i at gøre, hvad de vil, dog vil vi gerne give vores bud på, hvordan man lever et godt liv."

Vælger man som kristen metalfan at overhøre/ignorere band, hvor man tvivler på deres religiøse standpunkt – selvom musikken holder ud fra heavy metal-synspunkt? Et band som Slayer kunne for eksempel give visse dilemmaer.

"Jeg ser det som meningsløst at høre igen og igen, at Gud hader os alle, hvis man selv er af en anden opfattelse. For mange vil det være decideret skadende, på et psykologisk og åndeligt plan, at blive bombarderet med et budskab, som står i så stærk kontrast til ens overbevisning. Men det betyder ikke, at man ikke kan sætte pris på musikken, eller at man ikke kan omgås folk med en anden holdning end sig selv. For jeg mener til gengæld også, det kan være meget skadende ikke at få udfordret sine synspunkter og overbevisninger.

Så de kristne lever ikke i et diktatur af love og regler, hvor det at høre Slayer resulterer i 10 Ave Maria'er, men i frihed til at gøre det gode og med tilgivelse, når vi fejler."

Som et eksempel på fed kristen metal har Daniel Winther Andersen valgt Extol med 'Undeceived'.

Hvordan foregår en metalgudstjeneste sammenlignet med en ’almindelig’ gudstjeneste i den Danske Folkekirke? Hvordan bruger I musikken?

"Vi har et metalband til at spille gennem Gudstjenesten, vi giver præsten muligheden for at prædike et mere maskulint tema, end man kan i folkekirken, og så forsøger vi at skabe en mere metal-like stemning. Fordi vi ønsker at alle kristne metallere skal føle sig hjemme her, og alle ikke-kristne metallere, som har lyst til at være med, må kunne erfare den sande kristendom i et miljø, de kender til. Det bliver en Gudstjeneste med metaltema."

Hvordan forholder andre kristne sig til jeres arrangementer og ikke mindst til musikken? F. eks menigheden tilknyttet den kirke I bruger til gudstjenester.

"Der er mange holdninger, som nok også ligner de holdninger, man møder til den generelle metalkultur. Nogen er ligeglade, andre synes det er fint, man har en interesse, andre virker interesseret og til sidst har vi dem, der tager afstand fra metalkulturen.

Det samme gælder kirker. Så de kirker som er positive over for den kristne metalkultur kan vi have en Gudstjeneste i."

Føler I at den resterende metalverden tager jer seriøst? Og ser I jer som en minoritet i denne ”verden”? Eller er den kristne metalverden bare en verden/subkultur for sig?

"Jeg har overraskende lidt med den ikke-kristne metalkultur at gøre, men jeg ved, der er en del i den kristne metalkultur som også er aktive i den ikke-kristne. Men derfor ser jeg mere den kristne metalkultur som en subkultur af både kristendommen og metal, men jeg ved mange også føler sig som en minoritet. Om den ikke-kristne metalkultur tager den kristne-metalkultur seriøst, har jeg ikke tænkt så meget over, det er vel som med resten af verdenens forhold til kristendommen: Enten er man ligeglad, man tager det ikke seriøst, man er vred på kristendommen, eller man er interesseret. Derfor er det også svært at dømme en hel kultur som består af så mange forskellige meninger."

Hvad mister man som ikke-kristen, ateist, satanist eller asetro ved ikke at finde kristendommen i metalmusikken?

"Primært giver kristendommen fred i menneskets brudte natur: at vi gør alt det, vi ikke vil, og vi ikke gør alt det, vi gerne vil - samtidig med at give dig motivation til at forbedre dig selv på det punkt. Det giver motivationen til at gøre godt mod folk omkring dig, sådan som Gud nu har velsignet dig med evner og tid til at gøre, men samtidig fred i at du ikke kan mere, end hvad der er muligt. Det giver et håb om fremtiden, selvom verdenen omkring dig kan virke meningsløs.

Men kristendommen har selvfølgelig ikke patent på disse ideer, og der er mange ikke-kristne mennesker, der er gode eksempler på disse punkter. Men hvorfor skulle man gøre disse ting i en verden uden absolutte sandheder, og hvor din samvittighed kunne være en løgn?"