Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ansigtsmaling og fremtiden

Populær
Updated
Ansigtsmaling og fremtiden
Ansigtsmaling og fremtiden
Ansigtsmaling og fremtiden
Ansigtsmaling og fremtiden
Ansigtsmaling og fremtiden

Vi mødtes med Fil Thorpe-Evans fra Neck Deep, hvor vi snakkede om Europa mod USA i pop-punk-kultur, om ansigtsmaling og om bandets seneste udgivelse. 

Titel
+ Neck Deep
Dato
21-10-2017
Genre
Fotograf
Lykke Nielsen

Det er en regnvåd dag i København. Uden for Pumpehuset står fans allerede i kø til Neck Deeps koncert en times tid senere. I tørvejret møder jeg Neck Deeps bassist Fil Thorpe-Evans. For nylig forsvarede han sine fans mod hårdhændede dørmænd, og så er an og Neck Deep også aktuelle med 'The Neck and the Panic'.

Så I spiller i Europa nu? Jeg læste et sted, at I havde udskudt det lidt?

Har vi? Vi spillede med A Day To Remember, og så spillede vi en headliner-tour inden det.

Jeg så ellers et interview, hvor I sagde, at det var 'gået galt' i Europa før, og at I derfor havde udskudt det lidt?

Jeg tror ikke, at det er 'gået galt'. Jeg tror bare, at det er en mindre scene. Så vi har ventet, til tiden var rigtig.

Nu hvor I har spillet i USA, hvor de har en tydelig punk rock-kultur – synes du, at vi mangler den i Europa?

Ah, det tror jeg ikke. Europa er ved at være godt med. Vi har bare en tendens i Europa til at fokusere på flere forskellige slags musik og er måske også lidt mere 'gearet' mod hårdere musik. Ja, specielt i den skandinaviske del … I kan virkelig godt lide det lidt hårdere musik. Og det er cool.

Og ansigtsmaling?

Haha, ja. Det er fedt! Det er jeg helt nede med. Vi burde implementere det selv.

Som et britisk band kommer man ikke med samme netværk, og de bands, I angiver som inspirationskilder, er amerikanske. Er det hårdt at bryde igennem i Europa?

En smule. Men med internettet nutildags betyder det ikke lige så meget, hvor dit band er fra. Med Facebook og sociale medier er det ikke lige så svært at bryde igennem. Ethvert band, der klarer sig godt, hører folk om med det samme. Der er altid nogen, der er inde i 'scenen' og ved, hvad der sker. Så det er ikke lige så svært – eller det er svært på en anden måde: Det handler ikke om, hvor du er fra, men mere at der er så mange folk, der gør det, og derved bliver midler spredt tyndt ud på mange.

Ja, og I har selv en ret lang liste af bands med? Er det en måde at 'give tilbage' til miljøet på, eller kan I bare godt lide de drenge, I har med? (Neck Deep havde tre opvarmningsbands med, red.)

Alle delene, men også for showet – for at give folk lidt mere for deres penge. Hvis folk vil rejse for at se os, så synes vi, det er fedt at prøve at finde nogen bands, som de også gerne vil se i samme omgang. Det inspirerer flere folk til at købe billetter. Sådan har vi altid gjort det. Nåh ja, men nogle bands tager jo kun ét opvarmningsband med? Ja, det gør de, så de kan tjene flere penge. Vi tænker bare 'fuck det' – det er sjovere at have flere bands med, og det er bedre for showet, for vores fans. Vi kunne tage ét supportnavn med og smide resten af pengene i vores egen lomme. Men fuck det.

I har været på Warped Tour et par gange. Er det pop-punkens adelsmærke?

Måske i de tidlige dage. Men nu er det mere en slags overgangsritual for et punk- eller alternativbands. Vi har gjort det tre gange nu, og vi kender rutinen. Så jeg tror ikke, det er et adelsmærke, mere et ritual, især første gang, man gør det – der føles det lidt som en milepæl. Som om man bliver taget seriøst på et nyt niveau. Er der stor forskel på en amerikansk crowd og en europæisk crowd? Ikke rigtig, men de europæiske, særligt de britiske, har en tendens til at være lidt vildere. Alle kommer bare og synger med og har det hyggeligt.

Det var da fedt – så føles det ikke som en sur pligt at skulle spille i Europa alligevel. Jeg har selv set shows over hele verden, og især tyskerne er temmelig voldsomme …

Ja, der er selvfølgelig forskel. Den her tour har klart været den bedste indtil videre i Europa, og man kan mærke, at det også er ved at brede sig i Europa igen.

Med det nye album ('The Peace and The Panic' fra august, red.) kan jeg forstå, at I prøver at eksperimentere lidt? Prøver I at bryde lidt væk fra den stereotype pop-punk?

Det er jo vores tredje album, og de første to var virkelig generisk pop-punk. Det var ikke rigtig en bevidst beslutning at bryde væk fra det, vi var åbenbart bare i humør til at prøve noget andet. Jeg tror ikke, det var massivt anderledes, og jeg håber ikke, at det var et totalt chok for nogen – men der er da et par skæringer, der er lidt anderledes. Så vi pressede nok grænserne lidt og prøvede at finde grænserne og balancen mellem at stagnere og ikke at blive noget helt nyt. Men vi kan godt lide det, der hvor det landede.

Og crowden kan lide det?

Ja det virker sådan? Der er altid lidt bekymring for, om folk vil kunne lide det.

Der er et par mere 'stille sange' – hvordan har folk taget imod det?

Det virker faktisk rigtig godt. Det er sgu meget rart at kunne gå lidt ned i tempo engang imellem, nu hvor vores gamle går ret hurtigt og hårdt til den fra start til slut. Det giver et mere dynamisk show at skulle tage tempoet lidt ned engang imellem, så det ikke bare er fuld fart på hele vejen igennem. Når du spiller en time og et kvarter, kan det godt blive lidt for meget, og så er det godt at have noget med en anden 'vibe'.

Det er, som om der er to veje at gå i poppunken; Enten kan man gøre ligesom Bad Religion og udgive det samme album igen og igen. Ellers kan man gøre ligesom Fall Out Boy, der nærmest har skiftet så meget, at de er helt ude af genren. Er det svært at finde en balance?

Jeg tror først, at det er det næste album, der bliver rigtig svært. Fordi vi havde to så ens album, og det her var vores tredje, så tror jeg godt, at folk vidste, at vi ville prøve noget anderledes. Jeg tror aldrig ,at vi kommer til at lave den helt drastiske omvæltning, jeg tror højst, at vores næste album bliver lidt som 'The Peace and The Panic' og så en lille smule mere, så skiftet højst er en smule hver gang.

Tænker I nogensinde på at gå den 'hårdere' vej? Jeres andet album gik jo især i en hårdere retning?

Jeg tror også, at det havde noget at gøre med de producere, vi arbejdede med, Jeremy McKinnon og Andrew Wade, for deres baggrund er fra noget lidt hårdere musik. Så derfor lød det også lidt hårdere. Det er svært at sige! Vi kommer ikke til at lave en ny plade i et stykke tid nu jo – så hvem ved hvor vi ender? Måske skal vi til at lave et dance-album, hvem ved? Jeg tror, at det ville være sjovt, men … Nej, jeg tror heller ikke, at folk ville kunne lide det …

Vi lytter rigtig meget selv til den lidt hårdere musik, og jeg tror aldrig, at vi vil skære det helt ud. Det handler jo om, hvor vi kommer fra. Jeg kan godt love, at på ethvert nyt album vil der altid mindst være én sang, der går lidt mere i den retning.

Det sætter jeg pris på. Det er sjovt, for jeg har været i punk-scenen i mange år snart, og det virker lidt, som om I samler de to forgreninger, med de unge, der lytter til Knuckle Puck og State Champs, og så den del af scenen, der hellere vil lytte til de gamle Offspring-plader. Men det er bare mit indtryk. Ser du særligt de unge eller de gamle til jeres shows?

Vi ser klart flere unge mennesker. Vi er nok lidt mere rettet mod Knuckle Puck/State Champs-klientellet, men det er ikke noget, vi vælger. Vi prøver ikke at ramme et særligt publikum. Vi prøver bare at skrive sange, som vi godt selv kan lide at spille, og de, der finder det, de finder det. Det er nok derfor, som du siger, at vi fanger lidt af hvert. Især nu hvor vi har været her et stykke tid, er det, som om det blander sig lidt mere – og vi bliver jo også selv ældre.

Så drømmen er måske mere at gøre noget som Jimmy Eat World, der stadig spiller efter 20 år?

Ja, det ville være skønt. Det håber jeg virkelig at vi kan få lov til at gøre.

Nu har I 'seen Chicago' 'the sun set on the West Coast'. Er der andet på checklisten?

Det er jo sådan med checklister, at hver gang man checker noget af, sætter man noget nyt på. Med den checkliste, vi havde, da vi startede bandet, så ja! Vi har nået det hele og endnu mere. Men fordi det er noget der sker gradvist, så lægger man ikke mærke til det. Vi headlinede jo f.eks. Brixton og Manchester Apollo, og det var helt klart to ting, jeg rigtig gerne ville opleve. Men nu hvor vi har gjort det, ville det næste vel være Wembley? At headline en arena-størrelse er nok den næste store drøm.

Så Blink-182, Green Day-størrelse?

Well, det er jo nok mere stadion-størrelse, men ja!

Jeg så lige, at Green Day udkommer med en eyeliner. Skal I også til at udvide jeres merch-udvalg?

Ja sammen med Kat Von D, ikke? Jeg giver ikke en fuck. Jeg vil gerne lave hvad som helst, der er cool. Nu går jeg ikke med eyeliner, så det ville jeg nok ikke gøre. Men jeg ville lave cross-marketing med hvad som helst. Jeg ville gerne lave … burritos!

Eller hot sauce?

Jeg elsker hot sauce! Jeg kommer hot sauce på alting! Det ville jeg helt klart gøre.

Skateboards?

Ja, skateboards! Alting, som jeg selv kan lide, det ville jeg være frisk på. Men helst noget, jeg selv ved noget om eller kan snakke med om.

Ja, det handler om at finde nye merch-muligheder. Det er jo ikke albumsalget, pengene kommer fra længere ...

Ja, men jeg ville nu stadig ikke lave eyeliner – ikke at jeg har noget imod eyeliner. Jeg mener, Billy Joe (Armstrong, fra Green Day red.) har altid rocket den eyeliner. Så godt for ham! Jeg ved bare ikke noget om eyeliner. Men hvem ved? Måske begynder jeg at gå med det på et tidspunkt?

Ja, hvem ved, måske du kommer ind i en mærkelig fase med dance-albummet og ansigtsmaling. Det lyder fantastisk. 

Menu