"Copenhell er i Champions League"

"Jeg er fandeme stolt", siger Copenhells Jeppe Nissen om 10 års succes på Refshaleøen. Vi har mødt festivalchefen til en snak om udviklingen, årets program, gengangere og de navne, der ikke endte på plakaten.

”Glem Metallica og Rammstein. Vi er stadig de mindste i klassen,” sagde Copenhells festivalchef, Jeppe Nissen, da vi talte med ham efter den sjette udgave af festivalen i 2015. Det år havde Copenhell et besøgstal på 12.000 publikummer om dagen.

I år kunne Copenhell allerede tilbage i marts melde historisk udsolgt med 25.000 betalende gæster parat til at indtage Refshaleøen, når festivalen fejrer 10-årsjubilæum fra den 19. til 22. juni.

Copenhell ligner en festival, der har sejret ad helvedes til. Men hvad fanden er der egentlig lige sket, siden det er gået så godt? Vi har igen mødt Jeppe Nissen for at få et bud på succesen og for at høre nærmere om årets program – både hovednavnene, gengangerne og dem, der ikke kom i hus.

Copenhell er historisk tidligt udsolgt med 25.000 billetter. Havde du selv troet på, det kunne ende sådan her, hvis du tænker 10 år tilbage?

”Jeg har troet på, det her var muligt, men ikke i det her omfang. Og på så relativt kort tid. I 2015 tænkte vi, at hvis vi kommer op på at kunne sælge 15.000 billetter om året, så er det virkelig fedt. Nu ligger vi på 25.000. Det er helt vildt!”

Med så tidligt udsolgt kunne der formentligt være solgt endnu flere billetter. Er grænsen nået rent logistisk nået på Refshaleøen?

”Det kan vi kun gisne om nu. Dem, der ejer grunden har fældet alle træerne på volden, hvilket har givet mere plads i år. Men det er ikke sådan, at der pludselig er plads til 8.000 flere gæster. Men lidt flere end vi har i år kan godt lade sig gøre, før folk begynder at falde i havet derude.”

Hvordan ser fordelingen ud af de 25.000 billetter?

”20.000 partoutbilletter og resten endagsbilletter. Vi startede i sin med ikke at have endagsbilletter, fordi vi gerne ville have, at publikum oplevede hele rejsen fra start til slut. Men det kan alle selvfølgelig ikke, så derfor skal de have muligheden for at komme på endagsbilletter.”

Sidst vi talte sammen sagde du, at du håbede på flere ville drages af heavy metal-kulturen. Har du fået dit ønske opfyldt?

”Ja, der er sket helt vildt meget med kulturen. Altså heavy metal i Danmark. Der er flere rockbarer i København, end der nogensinde har været. De mindre festivaler, også dem, der er ældre end Copenhell som Royal Metal Fest eller Aalborg Metal Festival, kører stadigvæk, og der kommer flere til hele tiden. Nogen klarer den, nogen klarer den måske ikke. Men det er et sundt tegn.

Ud over Copenhell sidder jeg også hele året rundt og arbejder med det her som promoter. Og uanset om det er power, black eller pop-metal, så sælger det billetter. Folk går virkelig ud og hører musik. Den lever derude. Der er ild i guitaren!”

Hvad tror du årsagen er til, at heavy metal pludselig tiltrækker så mange?

”Det er måske sigende for den her kultur, at hvis man først roder sig ind i heavy metal, så kommer man ikke ud igen, men bygger mere og mere på. Pludselig kommer vennerne til, og så kører det. Det viser en voldsom loyalitet og dedikation til den her genre.”

Har I stadig svært ved at tiltrække jyderne?

”Demografisk er der klart en bredere del af befolkningen end for år tilbage. Men vi kæmper stadig en smule med at tiltrække det jyske publikum. Til gengæld trækker vi et stort internationalt publikum. Knap 20 procent kommer i år fra udlandet. Hvilket er rigtigt meget.”

Hvor kommer de udenlandske gæster fra?

”Sverige, Norge og Tyskland. Og ellers fra resten af verden. Både Canada, Venezuela, Taiwan og Sydafrika. Utroligt nok.”

Du er ikke bekymret for, at markedet bliver overmættet? Alene her og nu er der Bon Jovi, Foo Fighters, Rammstein, Volbeat og Metallica lige omkring Copenhell.

”Da vi skulle til at lave programmet for Copenhell 2019, og de andre koncerter pludselig begyndte at poppe op, så tænkte vi ’uha! Der er godt nok hård konkurrence.’ Altså virkelig hård konkurrence. Det er virkelig mange billetter, der ryger ud i den her periode. Og så sælger vi alligevel Copenhell historisk tidligt ud den 31. marts. Det er vildt!”

I takt med konkurrencen er Copenhells musikbudget vel også steget. For et par tilbage lå det på 15-16 millioner. Hvordan ser det ud nu?

”Det er steget væsentligt. Vi er over 20 millioner nu. Og det kommer til at stige. Bare på få år er artisternes honorar blevet meget høje, og den stiger stødt i takt med, at der ikke rigtig bliver solgt nogle plader, og indtjeningen på streaming er begrænset. Artisterne tjener penge på koncerter og merchandise.”

Konkurrencen om artisterne øger vel også netop priserne gevaldigt?

”Fuldstændig. Konkurrencen er benhård. Der er mange om buddet, især når vi kommer op i toppen af headliners. Og der er kommet mange festivaler i Europa med rock og metal, som konkurrerer om de samme navne. Derfor kan grupperne også sidde og skrue priserne godt op.”
 
Rammstein spillede på Wacken i 2013 og var så dyre, at arrangøren erkendte, at det påvirkede resten af programmet i forhold til mellemlaget af store navne. Kunne du forestille dig Copenhell ende i den situation?

”Det er skidesvært at sige. Jeg synes i hvert fald ikke, det er sket endnu, selvom Black Sabbath, System of a Down og Tool i år ikke ligefrem har været billige.”

I 2015 sagde du, at der ikke var råd til Metallica og Rammstein endnu. Hvordan ser det ud nu, når begge bands apropos spiller i Parken lige før og efter Copenhell?

”Når både Metallica og Rammstein begge sælger Parken ud med over 40.000 billetter, der koster små 1.000 kroner, så kan den kvikke læser jo godt regne ud, at de får væsentligt flere penge ud af at spille et show i Parken end på en festival. På Copenhell i hvert fald. For den slags penge kan vi stadig ikke betale.

Det er ikke nødvendigvis decideret umuligt, men det ville kræve nogle specielle omstændigheder. Der er også nogle af de her bands, der måske gerne ville og tænker, det kunne være fedt at spille på Copenhell. Lars Ulrich er dansker, så man ved sgu aldrig, hvad der pludselig kan ske.”

Copenhell er vel heller ikke længere ”den mindste i klassen”, som du sagde sidst i 2015. Der skete da virkelig noget i 2016 med Black Sabbath, Alice Cooper, Scorpions og King Diamond på plakaten?

”Da vi nåede 2016, havde vi som organisation virkelig også fået styr på festivalen. Og rent internationalt gav det noget opmærksomhed, hvor artisterne tænkte: ’De kan sgu godt finde ud af det deroppe i København.’

På europæisk plan er vi virkelig kommet i søgelyset. Copenhell spiller sgu i Champions League! Også selv om vi ikke lige vinder Champions League. Men det handler ikke bare om at hyre bands. Alle mulige andre festivaler kan også booke Scorpions, men det er sgu kun os, der kan lave Copenhell ude på Refshaleøen.

Og så kan det godt være, det ikke altid lykkes med de store navne, men når de største bands tager ud og spiller Hellfest, Graspop og Wacken, så tænker de også Copenhell ind i planerne nu. Og det er jeg fandeme stolt af.”

Nu nævner du Scorpions. I forhold til årets program og taget i betragtning, at det er jubilæum, så har der været kritik af for mange gengangere. Hvordan forholder du dig til det?

”Scorpions spillede Copenhell i 2016. Det var pissefedt, men det var pissedårligt vejr. Der var mange, som missede koncerten, fordi vejret var så usædvanligt ringe. Så spillede de i Arenaen i 2017, hvor de også var fede, og nu spiller de Copenhell igen i år, hvor de lukker hovedscenen lørdag nat. Jeg synes, det har sin berettigelse, fordi de netop er så gode for tiden, og fordi vi nok ikke har så mange år tilbage at se dem i.”

Der har også været lidt skepsis over Pretty Maids som et af fredagens hovednavne?

”Pretty Maids er et legendarisk band i Danmark. Det skal vi som festival også værdsætte og hylde. Men hvis vi tager de øverste topnavne i år, så har vi et relativt nyere navn i Slipknot, et lidt ældre med Tool og et rigtig gammel med Scorpions. Der er god balance i det.”

I forhold til gengangere, så har King Diamond i et interview sagt, at han havde regnet med at spille på årets Copenhell Han siger også spekulerende, at I måske ikke havde råd til ham sammen med alle de øvrige navne?

”Det havde vi nu nok haft råd til. Men han har spillet her to gange på seks år, så der tænkte jeg, et lille pusterum var fint. Så i stedet laver vi et fedt indendørsshow med ham. En klassisk KB Hallen-koncert bliver da fedt!

Men i forhold til gengangere, så er vi også begrænset af, at vi er en rock- og metalfestival. Derfor vil der altid være navne, der kommer igen og igen. Det er en vurderingssag. Spørgsmålet er, hvornår pauserne imellem skal være. Er Scorpions relevante? Det er de måske ikke. Men de spiller rigtig godt for tiden, og det er ved at være sidste udkald.”

Det lykkedes endelig at få Tool på plakaten. Men er der bands i år, du ikke fik fat på, som du gerne havde set på programmet?

”Det kunne ikke have flasket sig bedre, end at det var til vores 10-årsjubilæum, at vi kunne få lov til at præsentere Tool på festivalen. Det er så fedt! Men jeg ville da rigtig gerne have haft Slayer på programmet og var efter dem i lang tid. Den gik bare ikke. De var allerede booket på Hellfest og Graspop, så de kunne ikke få det til at passe ind med at spille Copenhell.

Judas Priest ville jeg også gerne have haft. De var fantastiske sidste år i Royal Arena, og ’Firepower’ er sgu en fed plade. Men det passede ikke ind i deres program i forhold til at være i Europa på samme tid med Copenhell.”

Judas Priest spillede på Copenhell i 2011, hvor der stod ’final show in Denmark’ på plakaten, og Slayer gav afskedskoncert i Danmark sidste år i december i Royal Arena. Er det ikke efterhånden at snyde publikum, når man har sagt farvel til bands, og så kommer de alligevel igen?

”Det kan der være noget om. Jeg tror også, de mener det, når det er. Men så kommer de hjem og sætter sig ned som sådan nogle gamle cirkusheste, der ikke har lavet andet hele deres liv og pludselig ikke ved, hvad de skal give sig til.

Så tager de en tur mere. Og når de så stadig er derude, så vil vi jo alligevel gerne se dem spille.”