En anden indgangsvinkel

”Vi er ikke et band, der kun lever på at spille i bare maver, synge falske harmonier og spille hårdt på trommer.”

Förtress har eksisteret i godt to år, og deres diskografi er til at overskue, for den består af bare to ep’er, ’Of Bones’ fra juni 2013 og ’Legends’ udgivet d. 13. december samme år. Alligevel har de allerede scoret en pladekontrakt med Warner Music, spillet på Smukfest, haft en topplacering på iTunes’ albumhitliste, opvarmet for The Floor Is Made Of Lava på turné, samt en enkelt gang for Kvelertak, og de har netop været på deres egen første headliner-turné i Danmarks ti største byer.
 
Til sommer skal den have fuld gas på Roskilde Festivals nye Rising-scene og i den anledning har vi skyndt os at udveksle et par ord med guitarist Simon Sonne Andersen, inden det stikker helt af for Förtress, der synes at have en lovende fremtid foran sig.

Hvordan startede det hele?
 
- Förtress er langhåret musik, som er lidt tilbage til noget af det, som jeg er vokset op med rent musikalsk. Det er rock af den gamle skole, tilsat en masse god energi. Jeg startede ud med Troels og Theis (hhv. bassist og guitarist i By The Patient, som Simon også selv spiller i) for 10 år siden på Bornholm og har altid hørt meget forskellig musik. Iron Maiden og Black Sabbath, men også pop og elektronisk musik, og i en periode har der naturligt været meget fokus på dødsmetal.
 
Jeg startede det her projekt op med John (bassist), som jeg kender fra gymnasiet på Bornholm, men vi begyndte først rigtig at snakke sammen her i København. Det startede, da vi arbejdede sammen i en vuggestue og havde den samme energi udi det kreative. Jeg gik og spillede lidt på en akustisk guitar, og der gik ikke så lang tid, før det udviklede sig, og jeg sagde til John: ”Kan du ikke tage en bas, så vi kan jamme lidt?” Og så skulle der et par fester til med nogle andre mennesker, som var nogen fra vores øvelokale, som egentlig øvede med et andet band.
 
Så havde vi en øver, hvor vi var skidefulde, og hvor vi lavede ’Howl’, som er vores første sang. Og vi tænkte, at hvis vi kan lave det her, mens vi er fulde og har det sjovt, ja, hvorfor så ikke? Det har været vigtigt for os, at det skal være sjovt.

Hvad betyder det for dig at spille i Förtress?

- Jeg havde lavet rimelig mange riffs fra starten, som var for rockede og melodiske, til at det kunne bruges i By The Patient, så med Förtress var det meget sjovt at kunne bruge noget af dét og gøre det, jeg ville. Det her projekt har også influeret By The Patient, det er blevet mere melodisk og mere modent.
 
Det har på en måde styrket mit forhold til By The Patient at prøve noget helt andet og få sat tingene lidt i perspektiv og mærke kontrasterne i musikken. Det var også derfor, at vi i By The Patient lavede den meget aggressive ep ’Afterbirth’ (deres seneste ep, red.), der bare var ond og meget lidt melodiorienteret, fordi der skulle være noget kontrast. Og den nye plade, vi indspiller med By The Patient, bliver en blanding af alt fra begge verdener. Så på en måde har de to projekter forstærket hinanden.
 
Det er gået hurtigt for jer med at få spillejobs, pladekontrakt osv. Hvad er opskriften?
 
- Jeg har grinet meget af, at vi på en eller anden måde er rockmusikkens Kidd, altså at sammenligne med substansen i det, som Kidd gjorde. Vi har måske mere musikalsk integritet på en eller anden måde, og det er ikke for at sammenligne vores musik med rap. Men det der med energien og bare komme ud og spille store koncerter og indspille i de fede studier har jo hjulpet meget, på den måde at de rigtige mennesker er blevet præsenteret for vores musik.
 
- John har en utrolig drivkraft, og han har kendt nogle af de folk bag Specktors, som vi jo endte med at spille vores første koncert som opvarmning for. John har været meget med Specktors, når de var ude at spille, og flere af dem elsker også heavymusik. De har en anden indgangsvinkel til det hele og sagde på et tidspunkt til ham, at hvis han lavede et heavyband, så skulle det spille sammen med Specktors en dag. Efter vores første øver ringede de så ...
 
- Vi skulle spille for et udsolgt Pumpehuset to måneder senere, så vi blev pludselig nødt til at skrive nogle sange. Det blev dem, der senere kom på vores første ep ’Of Bones’.  Det var vanvittigt at spille den første koncert foran så mange mennesker, men det var fedt at se, for publikum fattede det bare. Musikken. Derfra rullede det med Pato Siebenhaar, og vi indspillede den første ep i hans studie. Det har helt sikkert skabt noget hype, at vi er gået dén vej ind, og publikum og pladefolk har nok tænkt: "Hvad fanden sker der her? Hvad laver de?". Der skulle en ny tilgang til.

- Da vi senere blev udvalgt af The Floor Is Made Of Lava som support på deres turné, var der mange mennesker til koncerterne, og endnu flere fik set os. Turnéen bragte os atter til Pumpehuset, og der var nogle fra Warner Music, som også havde hørt noget af det, vi havde indspillet hos Pato. Warner kunne se ideen, og så skrev vi kontrakt.
 
Hvad kontrakten konkret indebærer, vil Simon ikke ind på
 
- Men der skal nok komme noget. Det er helt sikkert!
 
Hvordan ser sommeren ud for Förtress?
 
- Vi skal spille på Skive Festival, Roskilde Festival og Wonderfestiwall på Bornholm. Vi har spillet rigtig mange koncerter i år, og vi er sådan set booket op hele den her sæson. Der  skal også skrives nogle numre, og det gør vi så meget som muligt i øjeblikket. Noget af det fede ved det her er, at musikken lever på alle de fede nyheder ,der er, hver gang vi mødes. Nye koncerter og så videre. Det afføder bare endnu mere lyst til at spille og giver blod på tanden.
 
- Vi vil rigtig gerne bruge noget tid på at skrive numre og vise vores fulde potentiale. Vi er ikke bare et band, der lever på at spille i bare maver, synge falske harmonier og spille hårdt på trommer.
 
I en enkelt sammenhæng har I faktisk fået mærkatet ’Spinal Tap’ på jer. Hvordan har du det med det?
 
- Förtress har aldrig været en joke, og musikken er bundseriøs, men det bliver sgu nødt til at være lidt sjovt, farligt og anderledes. Men det er jo også fis og ballade, og vi har det bare fucking sjovt. Vi spiller meget imagepræget musik, og det er med et glimt i øjet, men det er også dybt seriøst, og det er dét, der skal til.
 
Er din øvetid efterhånden delt ligeligt mellem By The Patient og Förtress?
 
- Ja, det er den. Jeg har travlt, men det er fedt, og det er dét, jeg gerne vil. Jeg er taknemmelig for at have den mulighed. Nu kommer der til at være så mange koncerter på den ene og den andet front, at jeg har droppet mit arbejde fra første september, fordi jeg vil give det her et skud. Alle weekender og hverdagsaftner går med at øve eller spille koncert alligevel, så det bliver super spændende at prøve, og det skal nok blive hårdt, men det skal også blive fedt!

Her til sidst, har du så et godt råd til andre nye bands, der kunne tænke sig samme hurtige vej til scenerne, som I selv har fået?
 
- Lad være med at lytte til janteloven når den stikker sit grimme ansigt frem. Tag tingene med et smil, lad være med at være et røvhul over for andre mennesker, og hav det godt med det, I laver.