En dinosaur med noget på hjerte

På årets Copenhell fik Devilution muligheden for en snak med Alice In Chains. Den kom til at handle om den nye plade og fanatisk kristendom.

I en ganske stor og højloftet kantine, forholdsvis langt fra Copenhells festivalplads, var der fundet plads i et hjørne med en sofa, hvor Devilution kunne få sig en snak med Alice In Chains' William DuVall (vokal) og Mike Inez (bas). William DuVall der ved første øjekast kunne virke lidt distanceret og cool, var ganske humoristisk og tænksom. Mike Inez kom lidt senere og var overraskende venlig og imødekommende. Tiden var dog knap, men den nye plade var der tid til:

Hvordan vil I beskrive forskellen på det nye og det forrige album?

William DuVall: "Den første plade efter at Alice In Chains kom i gang igen – 'Black Gives Way To Blue' – var omgivet af meget støj i den forstand, at der var meget snak om, hvorvidt bandet overhovedet havde et comeback i sig. Derfor kom den meget til at dreje sig om at bandet måtte hævde sin ret til at eksistere. Den seneste udgivelse – 'The Devil Put Dinosaurs Here' – var ikke i samme grad bebyrdet af dette, så workflowet var mere frit."

Mike Inez: "En anden forskel mellem pladerne er de mange gigs, vi har spillet sammen, siden det første album udkom. At turnere er en slags trial by fire, for selv om det rummer megen storslåethed, så er det også meget hårdt arbejde, så på den måde har vi arbejdet os ind på hinanden, især med William, da han er en anden person end Layne Staley [den tidligere og for længst afdøde sanger, red.].

Men det har været vigtigt for mig, at vi ikke bare blev et "Man In A Box"-band, men at vi valgte livet, så at sige: At vi som band udvikler os og skriver nye sange, og ikke ender som ét af de orkestre som spiller gamle sange på Las Vegas' kasinoer – kasinodøden."

Når I skriver nyt materiale, har I så et mål, eller vokser numrene bare ud af jeres fingre?

M: "Jeg vil gerne holde tingene simple, men det er en stor maskine, vi sætter i gang, når vi begynder med at lave nyt, så det er en meget møjsommelig proces. Heldigvis har vi midlerne til at gøre det ordentligt."

W: "Processen i Alice In Chains med at lave et album var en kæmpe forskel for mig, da jeg kom med i bandet. Når jeg var i studiet med mit tidligere band Comes With The Fall tog hele processen en uge: Det var grundlæggende en optagelse af en liveperformance med nogle overdubs. Med Alice In Chains når årstiderne at skifte, præsidenter bliver valgt og går af, imperier går til grunde, og bandet er stadig i studiet!

Men det bør være sådan. Det er noget af det, der gør Alice In Chains til det, det er. Eksempelvis er der så mange lag i mikset, at guitarerne skal stemme perfekt, for at det ikke skal lyde dårligt. Resultatet bliver til gengæld godt, for så oplever man netop at man bliver ramt af en mur af lyd."

M: "Endnu en fin ting er, at vi havde samme producer, som vi havde på sidste album, Nick Raskulinecz. Tilliden var endnu større anden gang, så når han sagde, at der var en detalje, der ikke lød ordentligt, så lavede man den bare om. Dertil skal også siges, at den plade, han producerede før 'The Devil...' var for Rush, så tilliden til ham var stor."

Vil I forklare, hvorfor 'The Devil..' har et religiøst tema?

W: "Titelsangen var egentlig ment som lidt af en vittighed, der udstiller dem i USA, der seriøst mener, at fossiler er lagt i jorden af djævelen for at snyde menneskeheden til at tro, at jorden er ældre, end den er, og at jorden derfor ikke er skabt af Gud. Disse folk mener derfor heller ikke, at man skal undervise i videnskab i skolen og taler i øvrigt for, at voldtægt nogle gange kan være legitimt. Derfor syntes vi, at det var på sin plads at adressere dette og gøre lige præcis titlen på denne sang til albumtitlen også, så vi kunne komme til at tale om det i interviews."

M: "Til at begynde med syntes jeg bare, det lød cool. Noget med dinosaurer og djævle: godt for markedsføringen... Men efter at have været til Ronnie James Dios begravelse, hvor de frygtelige mennesker fra The Westboro Baptist Church demonstrerede [The Westboro Baptist Church bruger begravelserne af f.eks. døde soldater og rockstjerner til at promovere deres antibøssebudskab, fordi de mener, at folks død er Guds straf over Amerika for at tillade homoseksualitet, red.] Ronnie var et af de varmeste og støttende mennesker, og at de ikke kunne se, at hans livsværk handlede om netop det medmenneskelige, viser bare hvilke nogle røvhuller disse mennesker er!"

W: "Det er faktisk en form for psykologisk terrorisme, disse religiøse fanatikere udøver med deres demonstrationer ved begravelserne. Selv ved begravelserne efter Sandy Hook Elementary School-tragedien, var de til stede. Tænk at forældrene til myrdede 5-6-årige skulle udholde det!?!

Det er ikke, fordi vi går rundt og tror, at vi med vores musik når de kristne amerikanske fanatikere, men det kan være, at vi når nogle af dem, som er udsat for deres tanker, men som synes at der er noget galt."

Synes I, at der er en forskel mellem Europa og USA, hvad angår denne form for religiøs fanatisme?

W:"Det tør jeg ikke rigtig sige noget om, for det er kun USA, vi ved nok om. Jeg synes dog, at der er en tendens til, at mennesker i resten af verden er bedre uddannede. De taler mindst to sprog, da det er nødvendigt for dem, og det må betyde, at de er bedre uddannede, hvilket igen må betyde at den kritiske sans er bedre udviklet, hvilket igen gør, at de ikke er så påvirkelige over for den slags religiøst sludder."